Anekarin Strik

Jeg hedder Ane-Karin Krog Pedersen. Jeg bor i en lille by nær Århus. Jeg har altid godt kunne lide alt muligt forskelligt håndarbejde - har altid strikket - men har i de senere år mest strikket sjaler - tørklæder - huer og vanter.
Jeg bruger sjældent en opskrift og hvis jeg bruger en, laver jeg altid om på den.
På et tidspunkt syntes jeg det kunne være sjovt at skrive mine opskrifter ned og det er efterhånden blevet til flere og flere. Jeg kan godt lide at eksperimentere med mange forskellige garner i det samme tørklæde.
Jeg laver også kits af nogle af mine ting - specielt af arbejder der kræver mange forskellige slags garn.
Min ideer opstår ofte på mine mange gåture og jeg køber mange engelske strikkebøger, som er enormt hyggelige at kigge i og finde inspiration fra.
Jeg er 62 år og har altid arbejdet som folkeskolelærer. Jeg er lige gået på pension og har derfor tid til at beskæftige mig med strikkeverdenen på fuld tid. Jeg har mand og 2 voksne sønner ? 1 bor i Århus og 1 bor i Canada. ( Montreal )

Anekarin Krog Pedersen

Kontakt Anekarin Krog

Favoritter