Hej og velkommen.
Min store lidenskab er at smelte glas og forme det til glasperler og små skulpturer. Jeg synes, at det er fascinerende at se på glasset mens det smelter og forme det, mens det er 1000 grader varmt! Det kræver teknik, fornemmelse for glasset og varmen og det kræver tålmodighed og en rolig hånd.
Når perlen eller skulpturen er færdig, lægges den i en afspændingsovn, hvor den køler meget langsomt ned. Det tager typisk 10 timer og det er altid spændende at åbne ovnen næste dag og se på gårsdagens kreationer.
En korrekt afspænding giver en meget holdbar perle, som kan være til glæde og gavn i mange år.
I mine smykker bruger jeg egne glasperler, sterling sølv (eller finsølv), læder og gummi. Enkelte gange rustfrit stål eller messing. Det vil altid fremgå af beskrivelsen af varerne, hvilke materialer der er brugt.
Hvis du vil læse mere om mig eller det selv at lave glasperler, er du velkommen til at besøge min hjemmeside; http://www.loneringskaer.dk/index.html . Der står bl.a. en del om selv håndværket.