Velkommen i Glasseriet.
Her finder du unikke håndlavede glassmykker, lampwork perler og glaskunst.
Jeg er fascineret af glassets farver og lysets reflektioner i glasset og forsøger at genskabe dette i mine glasting.
Inspirationen kommer fra figurer, billeder eller former, som omsat i glas får et helt nyt udtryk, og tit er det som den ene idé bare tager den anden.
Min glaskunst er lavet ud fra koldglasmetoden, hvilket vil sige at glasset skæres ud med en glasskærer og brændes 1 eller 2 gange i en glasovn afhængig af om det blot skal smeltes sammen (fuses) eller om det også skal formes til f.eks. en skål (slumping).
Glasperlerne er lavet på en gas-og iltbrænder og er efterfølgende afspændt i glasovn for forøget holdbarhed.
Jeg laver gerne bestillingsopgaver, så hvis du har et ønske til en skål, et smykke eller lignende, er du velkommen til at kontakte mig.