Vævning

Amio Teamet12.07.2011

Kunsten at væve

Vævning er en metode, som man bruger til at fremstille stof - og i 1970'erne var der vist også en underlig tendens til at væve billeder...

Men hvad består dette håndarbejde egentlig af, for der findes jo både de kæmpestore væve og de små, som nogle af os piger i hvert fald har haft på børneværelset.

Vævningens metode

Vævning består af to trådsystemer, der oftest er vinkelret på hinanden. Trådene bliver gennem vævningen flettet sammen og derved opstår det vævede stof.

De langsgående tråde i stoffet kalder man for kæden/trenden. Væven holder disse kædetråde udspændt, og når de så bliver hævet eller sænket, så dannes der et trådkryds, som man også kalder for skellet/faget. Foran skellet/faget lægges skuddet/islættet, og det danner det tværgående trådsystem i det vævede stof.

Man kan ændre skellet enten ved håndkraft eller mekanisk, og det næste skel fastlåser skuddet. I vævning kan man lege med mange forskellige mønstre, og det mønster, der opstår, når kæde og skud mødes, kalder man for en binding.

Hos by rios finder du unikke håndvævede puder og kort

Historien om vævning

Vi skal mere end 9000 år tilbage for at finde de ældste fund af vævning. Nærmere betegnet Lilleasien og Israel. Alle de fund af vævning, man har gjort i Mellem- og Nordeuropa samt i Mellemøsten, består af plantefibre. I Nordeuropa er det tidligste fund af vævning af uld stammer i øvrigt fra 2500 f.Kr.

Fund af værktøjer til vævning er bl.a. gjort på bronzealderpladser. Værktøjerne er bl.a. vævevægte, opstadvæve, rundvæve og kædelåse. Ud over at have fundet disse værktøjer, så er selvsamme afbilledet flere steder som eks. på græske vaser og vægmalerier i egyptiske grave.

Væve og teknikker er løbende blevet udviklet. I 1733 blev eks. flyveskytten opfundet og det betød, at vævningens tempo kunne øges en del. Senere, i 1760´erne blev spindemaskinen opfundet og allerede i 1780 kom den mekaniske væv til. I årene der gik efterfølgende opfandt man maskiner til farvning, valkning og andre processer til efterbehandling af vævede og strikkede stoffer.

Udviklingen betød, at den største del af vævningen blev mekaniseret fra omkring 1830'erne.

Bindinger og mønstre i vævning

Der findes et utal af variationer og teknikker, når det gælder mønstre og binder i vævning. Den mest almindelige binding er lærredsbindingen. Man formoder også, at denne binding er den ældste i vævningen.

En anden type vævning er kipervævningen, som oftest sker i uld. Kipervævningen dukkede op i Mellemeuropa omkring 1000 f.Kr.. I tiden derefter opstod forskellige variationer af kipervævningen.

En tredje type vævninv er satinbinding, som primært benyttes til vævning i silke, sås i Europa i 1300-tallet og i uld fra 1400-tallet. Omkring år 1000 blev lampasteknikken udviklet. Den endte med at blive den dominerende væveart inden for silkevævning. Til sidst er der båndvævning, som man kan væve på mange forskellige typer væve.

Catpowrs nederdel er lavet af vævet bomulds-/uldstof

Din egen vævning

Vævning er mange ting. Mest almindeligt er det at væve tekstiler, som skal bruges som beklædning. Det kan f.eks. være vævede sjaler og tørklæder eller vævede ponchoer. Men man kan også væve ting til boligen. Vævede tæpper er meget almindelige og kan være rigtig smukke i f.eks. en lang gang eller lign.

Du kan også få vævede duge som f.eks. de kendte damask duge, der er vævet rigtig tæt og med mange flotte mønstre.

Med andre ord er vævning en meget alsidig hobby, som kan frembringe et utal af elegante, sjove, unikke og særprægede tekstiler. Alt efter væv og materiale - ja, i vævning gælder det vist også - er det kun fantasien, der sætter grænsen.