Amio Teamet12.01.2011
Twitter er ikke så brugt i Danmark som f.eks. Facebook og det er egentlig rigtig ærgerligt, for der er mange fordele ved Twitter, når du har en butik på Amio.dk. Derfor skal vi se lidt nærmere på, hvordan du kan bruge Twitter som led i din markedsføring af din butik og dine produkter på Amio.dk.
Twitter er et socialt netværk ligesom Facebook. Forskellen er dog, at Twitter er til korte beskeder (kaldes også mikro-blogging). Twitter kan med andre ord godt sammenlignes med de korte statusopdateringer, du sikkert allerede kender fra Facebook.
Du har 140 tegn til rådighed på Twitter (ordet Twitter stammer i øvrigt fra det engelske ord tweet, som betyder pip), dvs. du skal skrive korte opdateringer, informationer, oplysninger, links m.v., som dine followers så kan se. (På Twitter følger mennesker hinanden i stedet for at være venner.
Når du følger en person, kan vedkommende bl.a. se de tweets, du skriver). Præcis som dine venner på Facebook kan se dine opdateringer på deres egen væg og du kan se dine venners opdateringer på din væg.
Der er forskellige måder at Tweete på. Du kan eksempelvis logge dig ind på din konto og skrive et tweet, kombinere din Facebook-profil med din Twitter-konto eller bruge din mobil. Sidstnævnte bliver mere og mere almindeligt. Det samme gør sig gældende med instanser, hvor du kan kombinere alle dine sociale medier og nøjes med kun at logge ind ét sted. Tweetdeck er f.eks. sådan en instans.
Amio.dk har også en konto på Twitter, hvor vi følger og bliver fulgt af mange mennesker
Måske sidder du (som mange andre har gjort før dig) og tænker, "Hvorfor skal jeg bruge Twitter - det er jo bare endnu mere arbejde og hvad får jeg ud af det?"
Lonni Birchs blogindlæg bliver vist som links på hendes Twitter-profil. Det er smart!
Som med alle andre sociale netværk, skal du bruge Twitter og være aktiv for at få det optimale udbytte ud af det i forhold til markedsføring af din butik og dine produkter. Aktiv deltagelse er lig med, at du:
Derudover er det også vigtigt, at du bruger tid på at finde relevante mennesker, som du kan følge. Det kan f.eks. være mennesker, der har samme kreative interesser som dig eller måske folk, som har interesser, du drømmer om at komme i gang med :o) Vi vender tilbage til relationsskabelse på Twitter lidt senere.
Hvis du bruger Twitter rigtigt, dvs. bruger tid og engagerer dig, kan du få rigtig meget ud af at bruge Twitter. Du kan bl.a.:
Bo Kalvslund har både en personlig og faglig profil på Twitter
Twitter er et socialt netværk, så derfor handler det naturligvis om at skabe relationer. Twitter har forskellige søgefunktioner, som du kan bruge til at finde mennesker, som er relevante for dig og dine interesser at følge. Du kan bl.a. søge efter interesse eller via emailadresser. Det er forskelligt, hvad folk synes fungerer bedst, så prøv dig frem.
Når du finder en person på Twitter, som du synes kunne være spændende at følge, klikker du på Follow. Mens du er på personens profil, så tag også et kig på, hvem der følger personen samt hvem personen selv følger. Ofte kan du være heldig at finde andre, som også deler din interesse og derfor kan være interessante for dig at følge. Det tager tid - men det er tid, der er givet godt ud, når det handler om at sprede kendskabet til din butik og dine produkter.
Amio.dk følger bl.a. Monbo, Lonni Birch og Karlssons Kludeskab på Twitter
For at få mest muligt ud af dit arbejde og dine relationer, er det vigtigt, at du skriver relevante tweets, dvs. skriv kun om det, du tror vil interessere dine followers. Vi bliver alle sammen bombarderet med informationer i dag, og derfor sorterer vi i det. Vær ikke den, der bliver sorteret fra, fordi du skriver om ting, der ikke har interesse eller relevans for dine followers.
Husk, det er ok at fortælle om succeser. Har du f.eks. solgt dit bedste unika eller er du blevet udvalgt til at udstille, så fortæl om det. Du vil ganske sikkert opleve, at dine followers bakker dig op og er glade på dine vegne :o)
Hvis du har en blog, en hjemmeside eller en Facebook-side, ved du allerede, hvor nødvendigt det er at fortælle omverdenen om din eksistens - folk opdager det sjældent selv. Skriv derfor på din Facebook-profil, på messenger, på dine visitkort og i debatfora (kun hvis du er aktiv debattør og hvis det har relevans for din Twitter-profil), at du nu er at finde på Twitter.
Del dine erfaringer, oplevelser og viden om Twitter. Har du gode/dårlige erfaringer med Twitter? Hvordan bruger du Twitter? Har du gode råd og fif til, hvordan andre får mest ud af Twitter? Hold dig endelig ikke tilbage med din viden om Twitter :o)
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |