Artikler

TLart fremtryller personlige bøger

TLart. bogbinding,personlige bøger

Theis Læssøe03.02.2011

Jagten på en personlig bog blev startskuddet til bogbinding

Det startede alt sammen med en jagt. En jagt på en personlig bog til at nedskrive tanker, noter og oplevelser i. Men jeg kunne ikke finde nogen der lige faldt i min smag eller som var unik. Så jeg gik i gang med at lave min egen. Den blev primitiv, men helt unik og personlig.

Siden da har det faldet lidt slag i slag. Jeg havde en veninde der så bogen og som bare måtte have en selv også. Så kom en af hendes veninder der også ville have en og så var jeg godt i gang med at binde bøger. Det har jeg nu gjort i 13 år og er stadig i fuld gang.

Jeg laver alt fra simple dag- og gæstebøger til fantasifulde bøger med ansigter der popper ud af forsiden og orme der kravler under læderet. Og det er bøger efter eget design og fantasi såvel som efter kundernes egne ønsker.

100 % personlig bogbinding med egne teknikker og metoder

Mine metoder og teknikker er helt mine egne. Traditionel bogbinding går primært ud på at sy papiret sammen i ryggen og at designet er så simpelt og stilrent som muligt, med bestemte antal ark papir o.s.v. Her bevæger jeg mig helt uden om grænserne. Her er tykkelsen på bogen underordnet. Jeg bruger al slags læder og der er næsten ingen begrænsning på udsmykningen.

Får jeg en bestilling på en bog med nogle konkrete problemstillinger, så må jeg gå i tænkeboks og se om jeg kan og hvordan jeg kan få det til at fungere bedst muligt. Jeg har endnu ikke hørt noget negativt fra nogle af mine kunder, så noget må jeg gøre rigtigt.

Bogbinderlim til bogbinding giver unikke bøger

I stedet for at sy, så limer jeg mine bøger med en speciel bogbinderlim og påsætter heschen og masserer det godt. For- og bagsiderne er enten af træ eller pap, alt afhængig af formålet med bogen rent dekorationsmæssigt og tykkelsen på denne. Som nævnt ovenfor bruger jeg forskellige typer læder. Jeg har en god forretningsforbindelse til en skindforhandler, som sender mig nogle skægge sager indimellem når jeg bestiller skind derfra. Og så er det om at være ekstra kreativ og det gør hele processen endnu sjovere.

Inden i bøgerne laver jeg en fin finish for at gøre bogen ekstra lækker indvendig også, med noget særligt papir eller tapet og bånd. Bogryggene laver jeg i øvrigt også selv. Undervejs i tilblivelsesprocessen kommer bogen nogle ture i bogpressen for at gøre den ekstra holdbar og flot med lige linjer.

Håndlavet bog lavet af Theis Læssøe Theis første håndlavede bog

Video på Youtube blev til en bog til Italien

Mit seneste større projekt var for en kunde fra Italien. Jeg havde lavet et par videoer af mine bøger og lagt på Youtube.com og han havde set en af disse og havde straks skrevet til mig.

Kundens eget design skabte en meget personlig bog

Han ville gerne have en A3 bog med guldhjørner og to læderstropper til at spænde om bogen. Ligeledes med guldspænder. Han ville så have at læderet skulle være gedeskind. Da dette ville blive en rimelig heftig bog, ville jeg forstærke den så godt som muligt, så den kunne holde til tykkelsen og formålet. Derfor fik jeg kunden med på at beklæde bogen med kalveskind, der er noget kraftigere end gedeskind, i stedet for og samtidig give bogen et flottere look, da kalveskindet er mere struktureret og lækkert end gedeskindet.

Håndlavet bog lavet af Theis Læssøe Theis har brugt lækkert og blødt kalveskind til bogbindingen

Håndlavet bog lavet af Theis Læssøe Remme, figurer, skind - alverdens materialer til Theis bogbinding

Håndlavede boghjørner og familiesymbol - mere personlig bliver bogen ikke

Han ønskede også nogle særlige boghjørner, som skulle håndlaves. Disse smedede jeg i noget der hedder tombak, der ligner guld. Jeg viste ham billedet af bogen da den var lavet og han ønskede at få et familiesymbol på, som hans Farfar engang havde tegnet. Dette blev malet på bogen i hånden for at give det bedste resultat.

Håndlavet bog lavet af Theis Læssøe Theis har selv smedet de smukke boghjørner

Håndlavet bog lavet af Theis Læssøe Kunderne kan selv deltage i designet af Thies personlige bøger

Bogbinding ud af boksen

Det er netop disse opgaver jeg elsker ved bogbinding. At tænke uden for boksen, opfinde nye metoder og værktøjer til at udføre disse. Jeg kan bl.a. få meget inspiration fra de forskellige opgaver jeg får fra kunderne. Der er lige stor tilfredsstillelse i, for mig, at lave den pæne og stilrene gæstebog, som en kaospræget og asymmetrisk fantasibog. Det at kunne tage nogle simple råmaterialer som papir, træ og læder og lave helt unikke produkter ud af dem, er en dejlig egenskab at kunne.

For slet ikke at tale om glæden hos de mennesker, som jeg laver bøgerne til, når de modtager deres helt egen og personlige bog, præcis som jeg ønskede mig dengang for 13 år siden. Den glæde kan ikke måles med noget.

Håndlavet bog lavet af Theis Læssøe Glæden ved en personlig bog kan ikke måles med noget

En ener blandt bogbindere

Det kan godt være lidt trist nogle gange at der ikke er andre der laver bøger som jeg gør. Nogen man kunne snakke med og sammenligne med og hente inspiration fra. Mange af de bogbindere jeg har snakket med igennem tiden, har altid beundret mine bøger meget og har endda nævnt de ikke kunne lave bøger som mine. Dette er selvfølgelig et kæmpe kompliment fra dem der er udlært i branchen, hvor jeg er selvlært.

Men samtidig er det også lidt fedt at have denne niche for sig selv.

Fremtidens bøger bliver pompøse og overdådige

Mine fremtidsplaner er at lave nogle bøger der er helt udover det jeg laver i dag. Nogle der er meget mere pompøse og overdådige. Men der går nok et par år endnu, før de bliver til. I mellemtiden vil jeg fortsætte med at udvikle min kunnen og lave bøger til mine kunder, gamle som nye og måske prøve et par nye idéer af.

 

Kommentarer
    • Karin Castens
    • Karin Castens skriver
    • 03.02.2011
    • 1.
    • Nøjjj Theis! Hvor ER det bare fantastisk! Jeg er meget stor fan af både dine bøger og dine smykker - du ER en ener, bliv ved med at dyrke det :-)

    • Lene Bertelsen
    • Lene Bertelsen skriver
    • 03.02.2011
    • 2.
    • Karins ord er som taget ud af min mund ! :)
      Du laver nogle fantastisk smukke og spændende bøger...Jeg er VILD med dem.

    • Bo Kalvslund
    • Bo Kalvslund skriver
    • 03.02.2011
    • 3.
    • Fedt at læse om dine evner udi bogbinderkunsten.

      Bøger er fantastiske - dine bøger er smukke.

      Jeg læste idag om kunstneren John Olsen - han har noget han kalder et undrekammer på Holstebro Kunstmuseum. Fyldt med ting fra vores fysiske verden. Hans idé er at fastholde vores oplevelse og sans for de fysiske ting.

      Bøger er sanselige og fysiske og ovenikøbet kan de være fyldt med gode historier og lærdom.

      Idag bliver mere og mere lagt ind i vores computere og vores fornemmelse og håndelag for de håndlavede og fysiske ting bliver svagere.

      Dit håndværk er det sublime modstykke til computerens lidt fjerne væsen.

      Aviser og bøger knitrer når man bladrer - bøger er tunge og pryder vores hjem med deres stærke rygge.

      Held og lykke med bøgerne og dine flotte smykker.

      Ps. Amio er vores fælles undrekammer - godt nok repræsenteret på computere - men ude bag skærmene sidder folk og snitter sig i fingrene og dufter til læderet...;-))

    • Camilla Vejen Eriksen
    • Camilla Vejen Eriksen skriver
    • 04.02.2011
    • 4.
    • Super smukt håndværk!

    • Christian Hansen
    • Christian Hansen skriver
    • 05.02.2011
    • 5.
    • Jeg kan ikke sige andet end at, jeg er MEGET glad for den bog du lavede til mig..... Du kan være sikker på der kommer flere projekter og kunder til dig, via min Ivrige reklame og fremvisning af din side!

      Men igen tusind tak for et godt produkt.

    • Gitte Snorgaard
    • Gitte Snorgaard skriver
    • 06.02.2011
    • 6.
    • Dine bøger afspejler dit store engagement for håndværket, og ikke 2 bøger er ens, det er en sjældenhed for brugsting i vores brug-og-smid-væk hverdag.
      En stor fornøjelse at få indblik i detaljerne!

eller for at skrive en kommentar.

Theis Læssøe

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Bo