Torben Haugaard26.09.2011
Jeg er 16 år og går på Gladsaxe gymnasium, da jeg første gang møder Ole Heerup (Henry Heerups bror). Ole bringer mig ind i en fantastisk verden med fremstilling af smykker af smeltet sølv, som hældes i vand og dermed formes til en unik form hver gang. De fleste gange lykkes det ikke at få noget brugbart ud af processen, men når det endelig lykkes, er glæden så meget større.
Så går der 44 år med uddannelse og arbejde hos LEGO og mange år på forskellige reklamebureauer inden jeg beslutter, at livet skal nydes i fulde drag, uden arbejde og med fokus på ting, der gør mig glad.
De første år fyldes dagene med bøger, som der aldrig tidligere var plads til. Så kommer havkajakken ind i mit liv, med korte ture på Mølleåen, Furesøen og steder vi kommer forbi på ferier (kajakken er altid med taget).
Når jeg smelter sølv og hælder det i vand er det sølvet, der bestemmer
Sidste efterår tog livet en ny drejning, da jeg genfandt lysten til selv at skabe noget, og valget faldt på sølvsmykker, som dengang i gymnasiet.
Derfor er bøgerne sat i reolen og dagene går med design og fremstilling af smykker, mest vandsmeltet sølv, som stadig fascinerer mig meget. Formen bestemmer hvilket smykke det skal blive til, som vist her kan det være en broche, et vedhæng, mobiler, en halskæde eller en ring.
Når jeg smelter sølv og hælder det i vand er det sølvet, der bestemmer, men jeg vil også gerne være med, så jeg designer og producerer dagen lang for at lave smykker, der kan glæde brugeren. For mænd kan det være slipsenåle eller manchetknapper og med inspiration fra min kone, Grethe, er det også blevet til mange flotte smykker til kvinder. Det er blevet til halskæder, vedhæng, armbånd, ringe, ørestickers og andre smykker i Sterling sølv, som er mere allergivenligt end guld, og skønt at arbejde med.
Formen bestemmer hvilket smykke det skal blive til.
Hver dag giver ny inspiration, som da vi går tur på Gendarmstien i Sønderjylland og jeg finder et stykke gammelt tegl, der bare måtte blive til en lille skulptur, selvfølgelig med Sterling sølv, som jeg altid bruger.
Selvom jeg selv får ideer til nye designs sker det også, at folk selv kommer med inspiration, som da gode venner skulle være bedsteforældre. Det inspirerede til en mobile med 3 hjerter (far, mor og barn) og et element, hvor 3 hjerter er samlet til en familie.
Se flere skulpturer, mobiler og smykker på amio.dk/butik/1431 og kom gerne med ideer til smykker eller ring, hvis du skal have repareret et smykke eller mangler en bestemt type sølvkæde til dit yndlingssmykke.
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |