Artikler

Sunshine Home Design - Kreativ fritidscowboy

Sunshine Home Design,strik,hækleri

Lilian Hansen19.12.2011

Jeg er fritidscowboy og bidt af kreativt håndarbejde

Hej! Hmm... At fortælle om sig selv er vist ret svært for de fleste af os... Vi begynder altid med. Jeg er, jeg har osv. Det vil jeg ikke... Jeg vil hellere sige... Hvem tror du jeg er når jeg fortæller dig, at jeg er fuldstændig hestetosset og fuldstændigt bidt af kreativt håndarbejde.

Hmmm... Ja, så er jeg nok sådan en lille stille kedelig en?! Nej, det er jeg nemlig ikke! Jeg er altid på farten, trods mine 52 år. Jeg dyrker mine 5 heste sammen med min datter og svigersøn og når jeg endelig er færdig med dagens hårde arbejde kaster jeg mig over mit elskede håndarbejde.

Jeg er nu ikke nogen helt almindelig hestepige. Jeg er fritidscowboy. Det betyder, at jeg rider western og elsker det. Ja og så er jeg for resten også selvstændig. Vi har et teleselskab, som jeg passer finanserne for. Faktisk så godt, så min mand glæder sig til jeg vil passe lige så godt på vores egne penge, som på firmaets.

At skabe smukke ting og nyde glæden

Jeg har lige fra barnsben elsket håndarbejde og jeg husker tydeligt min gamle mosters ord, da hun lærte mig at strikke de første masker. "Ingen kan se hvor længe du har været om det, men alle kan se hvis du har sjusket." Så det har altid været mit motto: Skab smukke ting og nyd glæden af dem bagefter. Jeg laver rigtigt meget, strikker, hækler og syr.

Min sy-glæde startede med, at min datter og jeg deltog i en hel masse westernshows med vores heste. Og til et westernshow har pigerne meget flotte slinkier (stramme bluser) på. Det gælder om, at have det flotteste på, så dommeren ikke "glemmer" en, når man rider rundt blandt alle de andre. Derfor vil vi gerne bruge så farvestrålende stoffer som muligt og med en masse bling bling på, som muligt.

Sunshine Home Design Slinkie

Frem med den gamle symaskine

Vi elsker at bruge Swarovski sten, for de skinner så smukt. Og så forsøger man altid at matche farverne, så de passer til det underlag man har under sin sadel. Men, men - sådan nogen købte Slinkier koster så jorden ryster og piger som os, er jo forfængelige og vil helst ikke have det samme på flere gange, så jeg fandt den gamle symaskine frem og startede med at sy slinkierne selv. Og sikke en succes! Nu ved jeg, at min datter og jeg ALDRIG kommer i det samme som de andre piger.

Jeg elsker at sy Slinkierne i samme materiale som badetøj. Det smyger sig til kroppen og ser flot og elegant ud. Så det er nok med tiden blevet mit ynglings materiale. Så nu er jeg altid i gang med en Slinkie.

Inspirationen henter jeg på nettet og ser hvad der er "in" i USA. Vores sportsgren er meget inspireret af amerikanerne, ligesom vi næsten altid har amerikanske dommere til vores shows. Og så gør det jo ikke noget vi følger farvemoden og stilen fra USA.

Jeg elsker hver gang jeg er færdig med en ny Slinkie, for de er alle unikke, både i kreativitet og udsmykning med de skindende sten. Og hver gang kaster min datter sig over den og siger; "mor, den her er da til os selv". Og så må jeg i gang med en ny.

Sunshine Home Design Haleposer

Haleposer, Slinkier og vidunderlige kreativiteter på Amio

Med tiden har jeg fået lavet en del ting, både strikke, hækle og sy ting som jeg gerne vil sælge. Derfor fandt jeg Amio. Herlig måde at sælge sine ting på. Og virkeligt dejligt at sidde og fordybe sig i alle de helt vidunderlige kreativiteter de andre butikker tilbyder.

Jeg kan endnu ikke sige hvilke butikker der er mine favoritter, for jeg synes virkelig der er så fantastisk mange skønne kreationer i alle butikkerne. Med tiden, vil jeg sikkert finde nogen favoritter, men lige nu sluger jeg alt, i alle butikker.

Jeg er virkelig glad for min lille Amio butik. Her kan jeg sælge mine efterhånden kendte haleposer og Slinkier. I western regi har vi altid brugt en halepose til vores heste. Det beskytter hestens hale mod snavs og slitage og halen er en meget vigtig del af udseendet til shows, ligesom hestens hale er vigtig for hesten om sommeren, til at vifte insekter væk med.

Det tager ingen tid at oprette en ny vare og det er let at redigere og finde rundt på Amio.

Jeg kunne godt ønske mig en mulighed for at oprette et udsalg på enkelte varer ligesom jeg ville være glad for, at kunne se hvor mange der egentligt har besøgt min lille butik.

På min blog på sunshinehomedesign.blogspot.com kan jeg følge med i interessen for mine ting og det er selvfølgelig dejligt at se.

Jeg glemmer helt at fortælle, at jeg rent faktisk også er meget kreativ inden for Digital Scrapbooking. Jeg har min scrapping blog www.sunshinescrap.blogspot.com og min butik www.scrapliling.com hvor jeg sælger scripts jeg har lavet i Paint Shop Pro, sammen med en veninde.

Min egen westernbutik med rideudstyr

Jeg drømmer om en dag at kunne åbne min egen westernbutik med rideudstyr, mine haleposer og Slinkier, som ikke behøver koste en formue. Og kunne svælge mig i alle de dejlige ting man nu om dage kan købe til heste og ryttere...

Se nu har du fået et lille indblik i hvem jeg er og nu vil jeg fortælle dig lidt om min livsstil som nok er lidt anderledes end andre hestefolks måde, at have hest på.

Sunshine Home Design

Quarteren - en amerikanske hesterace

Jeg er ganske fascineret af den amerikanske hesterace, Quarteren. En meget muskuløs hest. Med et fantastisk sind. Rolig og dejlig. Den er godt nok fra naturens side skabt sådan, men westernheste opdrages også meget anderledes end f.eks dressurheste.

Vi arbejder meget efter mottoet, spørg i stedet for at give ordrer. Selvfølgelig skal hesten vide det er mennesket der bestemmer i sidste ende og naturligvis må man aldrig miste respekten for det store kraftfulde dyr, men man kan opnå en fantastisk samhørighed ved at samarbejde i stedet for at diktere. Og hestene elsker det.

I western verdenen har vi mange forskellige discipliner og en af dem er bl.a. en slags agility til hest. Her er samarbejdet virkeligt vigtigt for ellers kan det ikke lade sig gøre at gennemføre en bane, der ligner et Mikado spil med mange bomme på jorden, låger og broer. Når man har gennemført sådan en bane er man altså bare stolt. Her mærker man virkelig hvor meget man har arbejdet i hverdagen, med samarbejde, tillid, opbygge venskab.

En hest er egentligt et sjovt dyr. Man bliver ikke bare ven med en hest fordi man har en gulerod. Det kan da godt være den lige syntes man er ok, mens man giver guleroden, men ven er man ikke nødvendigvis. Næææ... vil man være rigtig ven med en hest, så skal man fortjene det. Sådan er heste. Man skal bevise for hesten, at den kan stole på en, at den ved man beskytter den hvis der lige skulle ske noget farligt. Først der er man rigtig ven. Og så vil den selv beskytte en med sit liv.

Sunshine Home sioux

Min "Soulmate" - Colonel Sioux Bar - En fantastisk smuk rød hest

Selvfølgelig går hele mit liv ikke op i westernridning, men den fylder en del. Min elskede hest, ven og partner er Colonel Sioux Bar. En fantastisk smuk rød hest, som nu er blevet min "Soulmate". Han og jeg har haft så mange fantastiske oplevelser sammen og han giver mig dagligt en følelse af, at alt det hårde arbejde der er med mine 5 heste, er det hele værd.

Han er så smuk og jeg er så stolt når jeg deltager i noget, med ham. Det er vigtigt for mig, at det tøj jeg har på matcher hans smukke ydre og så er det jo, at jeg kan glæde mig over selv at sy det jeg finder klædeligt til ham. Og da jeg selv er storforbruger af halepose princippet, så er det også her godt, at jeg ikke skal bruge formuer på at købe dem.

Nu tror jeg faktisk ikke jeg kan fortælle så meget mere om mig, uden at så går det hele op i hest og det er jo ikke meningen...

På billederne kan du se både mit halepose princip, men også nogen af de Slinkier min datter har redet med.

 

Kommentarer

eller for at skrive en kommentar.

Lilian Hansen

Sunshine Home Design

ProductProductProductProductProductProductProductProduct

Se flere produkter fra denne butik

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Lilian