Siden 1300-tallet har man kendt til skræddere

Amio Teamet08.06.2011

Der var engang en skrædder

De fleste kender sikkert skrædderne fra eventyrenes forunderlige verden. Både der og i virkelighedens tidligere tider var det ikke nemt at være skrædder. Dengang som nu, var det nemlig kun et fåtal af skrædderne, der kom til at arbejde med de fineste stoffer, kreativt design og deslige.

En skrædder defineres som en håndværker, der syr, tilpasser/tilskærer eller ændrer tøj.

Historien om skrædderne

Skrædderne er kendt helt tilbage fra 1300-tallet. De redskaber, som skrædderne brugte dengang (og nogle selvfølgelig endnu) var nåle, pressejern, saks og prene. Skræddernes materialer var naturligvis tekstiler af forskellige slags, som de kunne dekorere med f.eks. broderi.

I regnskaber fundet gennem tiden kan man se, at nogle af de beklædningsgenstande, som skrædderne fremstillede var mandshoser, trøjer, kapper og kjortler (Så det med dyre kjoler og deslige i silke, har vist altid blot hørt til eventyrene).

Kun få skræddere fik mulighed for at sy smukke ting. Her en kjole fra Nancy Christina

Skrædderne i Danmark

Skrædderne var der mange af i Danmark. Næst efter skomagere var der flest skræddere i Danmark tilbage i 1300-tallet. For at blive skrædder i 1682 skulle eleven i sit mesterstykke klare en "afridsning", dvs. en tilskæring af en kvinde- eller mandsbeklædning.

Dengang, som nu, var der regler for alverdens. Så skrædderne var faktisk ét af de fag, der var tilladte på landet. I henhold til den københavnske reces fra 1537 var det lovligt for skræddere, der syedes vadmel (vadmel var bøndernes hjemmevævede tøj) at udføre deres erhverv på landet, dvs. skrædderne måtte gå rundt fra gård til gård og tilbyde deres service. Skrædderne i byen derimod arbejdede hjemmefra eller fra et værksted, som kunne være deres eget.

Man blev ikke rig som skrædder

Konkurrencen blandt skrædder var hård, og derfor var skrædderne en del af gruppen af økonomisk dårligt stillede håndværkere i Danmark. At der var hård konkurrence skyldtes blandt andet, at skrædderfaget ikke altid var noget, der var særlig anset og at det stillesiddende fag tiltrak personer med en svag fysik, som ikke kunne klare andre almindelige håndværk.

Alt det til trods var der blandt skrædderne alligevel plads til en vis social opdeling, som man også kender i dag blandt mestre og elever. Dengang var mestrene selvfølgelig også højest placeret på rangstigen. Mestrene der tilskar tøjet (og især leverandører til hoffet og uniformsskræddere) var øverst på rangstigen. Mest fint var det at være en "sortsvend". En sortsvend var én, der kunne sy kjole (det der senere kom til at hedde kjole og hvidt). Længere nede på rangstigen kunne man finde jakkesvende, frakkesvende og buksesvende.

Skrædder eller ej, Catpowr har skabt sit helt eget design

Industriens betydning for skrædderne

Som en naturlig følge af industrialiseringen i 1800-tallet og udbredelsen af symaskinen fra omkring 1860 ændrede skrædderfaget sig. Fra at være et håndværksfag blev skrædderfaget et industrifag. Systuer og konfektionsfabrikker overtog derfor det meste af tøjproduktionen - i hvert fald produktionen til det brede publikum.

Lav for skrædder

Som i mange andre håndværksfag har skrædderne også dannet ikke bare ét men mange forskellige lav. Det ældste lav for skræddere i Danmark er i Ribe, hvor det kan dateres tilbage til 1349.