Artikler

Raku - rustik og unik keramik

raku

Amio Teamet11.06.2011

Raku er rendyrket nydelse

Kender du raku, hvis ikke så har du virkelig noget at glæde dig til. Raku er en måde at brænde keramik på og som (når det lykkedes) kan give noget virkelig smuk og unik keramik. Til raku anvendes ofte meget chamotteholdige lertyper.

Hvad er raku?

Som allerede nævnt er raku en måde, hvorpå man kan brænde sin keramik. Raku er blyglaseret keramik. I Japan anvendes raku især til teskåle, som anvendes til teceremonier. I Danmark og mange andre steder i verden bruges raku også til at brænde mange andre keramiske ting. Man mener, at raku betyder noget i retning af "rendyrket nydelse", hvilket jo passer meget godt med teskåle og teceremonierne, som efter sigende skulle være en ganske speciel oplevelse - også smagsmæssigt.

Man mener, at det første raku blev fremstillet i Kyoto, Japan sidst i 1500-tallet af en teglmager ved navn Chojiro. Efter en naturkatastrofe skulle genopbygningen gå hurtigt og det betød bl.a. at store mængder tegl skulle produceres i en fart. Til projektet blev flere pottemagere med koreansk baggrund som Chojiro sat i gang. Netop fordi det skulle gå stærkt med at producere tegl, begyndte pottemagerne at tage de varme tegl ud af ovnen med en tang. I tegl er indholdet af sand højt og derfor gik teglen ikke i stykker, selvom den blev udsat for det bratte temperaturskift.

Raku brændt fad fra butikken Kiramo på Amio.dk

Mange forskellige ting kan brændes som raku

Fremstilling af raku

I dag bygger fremstillingsprocessen stadig på skiftet mellem varme og kulde. Den keramiske genstand sættes ind i en meget varm ovn og tages ud igen, mens glasuren fortsat er næsten flydende. Jo større en genstand der arbejdes med, jo større risiko er der for revner og brud. Derfor er det meste raku mindre genstande som eks. de nævnte teskåle.

Keramikken bliver forglødet og dækket med en sort, rød eller hvid glasur og bliver herefter brændt i en lille og enkel ovn. Man slutter brændingen med at sænke keramikken ned i savsmuld (eller andet brændbar materiale, som almindeligvis er i kasse med låg, så der ikke går ild i det hele) og til sidst afkøles genstanden i vand. Processens sidste del ændrer glasurens farver og overflade og giver keramikken dens helt unikke og særprægede udseende.

Teknikken med at sænke keramikken ned i savsmuld eller vand er en senere udvikling af raku, som blev udviklet i Amerika. Raku kom først til Danmark i slutningen af 1960'erne.

Pas på dit raku

Raku er mere porøst end almindelig lertøj, så derfor skal du passe på det. Har du f.eks. krukker der er raku brændt, så er det en god idé ikke at plante direkte i krukken. Har du fået en smuk buket, som skal i en vase, der er raku brændt, er det en fordel at sætte buketten i en pose.

Ring med perle af raku. Fra butikken Bæklund Smykker på Amio.dk

Raku er porøst så pas godt på vidunderlighederne

I gang med raku

Har du fået lyst til at prøve raku, denne helt fantastiske metode, så er der flere muligheder. Overvej f.eks.

  • Privat undervisning i raku
  • Højskoleophold med raku på skemaet
  • FOF - de tilbyder flere steder raku

Internettet er som altid en glimrende hjælper, når du skal finde kurser/undervisning i raku - så brug det.

God fornøjelse med raku :o)

 

Kommentarer
    • Dorte Skadborg Hansen
    • Dorte Skadborg Hansen skriver
    • 14.06.2011
    • 1.
    • Ja, keramik der rakubrændt kan blive helt overvældende smukt og spændende. Jeg har gået til keramikundervisning på aftenskole de sidste 2 vintre og prøvet rakubrænding et par gange. Mit store ønske er at finde en keramiker der brænder sine produkter på denne måde og hvor jeg kunne få lov (lejlighedsvist) at får brændt noget mod betaling.
      Eller findes der en person der har egen ovn og hvor jeg kan være lidt med. Jeg vil søge noget mere på internettet.
      Hilsen Dorte

eller for at skrive en kommentar.

Amio Teamet

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events