Artikler

Produktbeskrivelser - giv kunden en god købsoplevelse

produktbeskrivelse,salg,visitkort

Amio Teamet09.12.2010

10 fif til gode produktbeskrivelser

En af udfordringerne ved at sælge sine håndlavede produkter på nettet er, at køberen ikke kan mærke, prøve eller se produktet fysisk. Man kan ikke lige tage et par bukser i hånden og mærke om stoffet er blødt og lækkert eller stift og med dårlig pasform.

Gode billeder og produktbeskrivelser er med til at gøre dine købere trygge og øger dermed din chance for et salg. Læs med her og bliv klogere på, hvordan dine produktbeskrivelser er med til at give dine kunder en unik og personlig købsoplevelse.

1. Hvad er det, du sælger?

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at du fortæller, hvad du sælger. Giv derfor hvert produkt et beskrivende navn. Sælger du f.eks. smykker i guld som Signe Njust, så skriv ikke kun "halskæde" eller "smykke". Gør f.eks. som Signe Njust, der skriver kort og præcist, hvad produktet er.

Signe Njusts navn indeholder ordene stjerne, halskæde, diamant dvs. hun øger chancen for at blive fundet, når en bruger søger på halskæde, diamant og stjerne. Ved at vælge præcise og relevante ord i navnet på dit produkt, øger du med andre ord chancen for at blive fundet, når en bruger søger på Amio.dk, Google eller en anden søgemaskine.

Billede af hvor et produkts navn står Vælg et sigende navn til hvert produkt

2. Gør køberen tryg

Husk, at køberen ikke kan mærke eller prøve dit produkt, så vær omhyggelig med at beskrive hvad det er. Ved at nævne så mange detaljer som muligt øger du køberens tryghed. Beskriv produktets str., hvad det er lavet af, dets finesser, farver, snit, syninger m.m., så køberen får et godt indblik i, hvad det er for et produkt.

Brumlebi Børnetøj og Lisanne Design har fine beskrivelser

3. Fortæl, hvordan du har lavet produktet

Hvorfor ikke give kunden et indblik i, hvordan du har lavet produktet. Her er der mulighed for at fortælle personlige og fængende historer om dig og dit produkt. Det er ofte spændende læsning og inspirerende læsning for køberen, der ganske givet er interesseret i det håndlavede og unikke - ellers var vedkommende ikke endt i din butik! Husk dog at køberen ikke er fagperson, så pas på med fagtermerne :o)

Castens skriver hvordan hun laver sine smykker

4. Giv dit produkt personlighed

Hvilken produktbeskrivelse er mest interessant at læse: "Trøjen er strikket i bomuld og fås i str. 40" eller "Jeg har strikket denne trøje i lækkert bomuld i de mørke aftentimer, hvor børnene var puttet og theen dampede. Trøjen fås i str. 40"? "Ja, den sidste ikk'?"

Personlighed i dine produktbeskrivelser er med andre ord en unik måde at komme i kontakt med dine købere på, som du ikke vil opleve ellers. Brug den!

Karlssons Kludeskab personliggør sine beskrivelser

5. Billeder

Gode billeder er så vigtige, så vigtige. Køberen skal have det bedst mulige billede af produktet. Brug derfor kun skarpe billeder, tag gerne billeder af produktet fra forskellige vinkler, vælg ensartet baggrund og tag helst billeder i dagslys.

Halskæde fra butikken Monbo Let, enkelt og elegant billede af et smykke fra Monbo

Læs mere om, hvordan du tager gode billeder

6. Hvem er produktet lavet til?

Det er selvsagt en god idé at skrive, om produktet er beregnet til den lille pige på 3 eller den store på pige 14. I mange tilfælde er det indlysende, hvem produktet er til, men overvej lige én gang til, om ikke en nærmere beskrivelse vil hjælpe køberen og bringe dig nærmere et salg.

Marapytta oplyser hvem hendes tøj passer til

7. Hvordan passer køberen på sit nye produkt?

Oplysninger som vaskeanvisninger, polering og anden pleje er en god idé at oplyse. Det er naturlige ting, som vi alle sammen spørger om i en butik, når vi handler. Hvis køberen først skal sende dig en email for at spørge, kan du risikere at køberen tæker, "arj, det gider jeg ikke. Jeg handler et andet sted". Øv - der mistede du et salg.

Sjøberg Smykker vejleder sine kunder om sine smykker

8. Overbevis køberen

Hvorfor skal køberen købe netop dit produkt? Der er mange andre, der sælger det samme, så det er en god idé at beskrive hvorfor netop dit produkt er unikt, lækkert, godt, fantastisk osv.

9. Stavefejl

Læs dine tekster igennem og ret slå- og stavefejl. Jo færre fejl, jo mere grundig og professionel virker du!

10. Visitkort

På Amio.dk findes der noget, der hedder visitkort og det bruges til hver enkelt produkt. Teksten på visitkortet skal være kort og præcis og indeholde relevante ord om dit produkt. Sælger du f.eks. et armbånd som *Blonder & Brosten*, så skriv lidt om produktet som *Blonder & Brosten*. Visitkortet er en smagsprøve på dit produkt og i mange tilfælde vil det være det, der lokker købere i din butik (eller sender dem væk!)

Billede af hvor teksten til visitkort bliver vist Visitkortet bliver vist på lister over produkter
 

Kommentarer

eller for at skrive en kommentar.

Amio Teamet

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Ann