Artikler

Papillondesign - Kreativitet, nye idéer, skabertrang

papillondesign,skabertrang,syatelier

Anette Buch12.12.2011

Mig og mit firma = kreativitet og meget mere

Kreativitet, nye idéer, skabertrang, løsninger, handlinger osv. Det er nogle af de ord, der følger mig. Og jeg er, Anette Buch og ejer af firma Papillondesign & syatelier. Et syatelier, som jeg startede op for en del år siden og hvor jeg nu arbejder på fuld tid.

Jeg har altid syet og kreeret. Det startede nok med, at jeg var i min farmors gemmer i kælderen, fandt noget ternet stof og så syede jeg mine første Hot Pants, som det hed i halvfjerdserne, da var jeg ca. 10 år. Så fortsatte jeg bare...

Jeg er bl.a. uddannet fra Københavns Tilskærer Akademi for ca. 30 år siden. Jeg har arbejdet med det at designe, tilskærer og sy siden på forskellige niveau siden.

Papillion

Tid til det hele eller mangel på

Indimellem har jeg arbejdet med større børn og unge, opstartet syværksted i klubregi, lært en masse børn og unge at skabe og sy deres eget tøj, uddannet mig til fritids- og ungdomsklub pædagog, været souschef og afdelingsleder og meget mere.

For ca. 12 år siden begyndte jeg at arbejde som kostumier og lign. i min fritid i danse og teaterverden. Og det blev mere og mere. Jeg brugte 48 timer i døgnet mange gange og jeg måtte træffe et valg. Jeg ville tilbage til mit oprindelige hverv, som tilskærer og designer. Og der startede jeg Papillondesign & syatelier op.

Hvorfor navnet Papillon?

Det betyder som bekendt sommerfugl på fransk. Sommerfuglen har altid fulgt mig på en måde, og for mig er den et symbol på at lade tankerne og ideerne flyve frit rundt, være visionær. Papillon er også ordet på en meget fin væveform.

Papillion værksted

Mit design

Jeg designer selv alle modellerne, tilskærer og konstruerer alle mønstre, bruger gode metervarer i bl.a. silke, uld og hør, som jeg syr modellerne op i. Jeg er meget perfektionistisk i mine designs, en søm skal bare være lige og mine designs skal kunne tåle at blive vendt om på vrangen og stadig se lækre ud. Jeg sælger min couture designs i mærket Papillondesign, som er skønt eksklusivt tøj og tilbehør i til hverdag og fest.

Med min baggrund, som uddannet tilskærer og designer, syer jeg også på bestilling efter mål. Det er en skøn proces at få lov til at designe og sy til en anden efter hendes drømme og så det bare passer. Jeg designer og syr også kostumer til danseshow og anden performance, hvilket også er en vidunderlig proces. Desuden underviser jeg i syning på aftenskole hos Håndarbejdets Fremme.

Fritid

Det at have eget firma, kræver meget, for der er mange andre ting der følger med, det kan nogle gange være en udfordring at holde fokus på det at sy nye modeller, når der nu lige skal opdateres en hjemmeside, laves noget regnskab, forberedes en udstilling osv. Så det med fritid, tja, det skal der være plads til, og jeg holder meget at komme ud i skoven og ved vand, dufte og mærke. Det giver god inspiration. Og det kan lade sig i vores fritidshus i Sverige. Der er ro og der kan man da også sy!

Papillion atelier

Udstilling

Det næste projekt er, udover at julen står for døren, at jeg skal udstille på Brude- og Fest messen "Den store Dag" i Bella Centret d.14.-15. januar 2012, så jeg er i gang med at planlægge og sy festkjoler til udstillingen.

Hvis du er blevet nysgerrig, så se min butik på papillon.amio.dk og min hjemmeside på www.papillondesign.dk.

 

Kommentarer
    • Birgitte Bruun
    • Birgitte Bruun skriver
    • 22.01.2012
    • 1.
    • Hej Anette.
      Jeg er dybt imponeret.
      Har været inde og se din hjemmeside, efter at have læst din artikel herl.
      Det er nogle fantastiske smukke ting du laver. Især dine selskabskjoler.
      Fortsat held og lykke med din forretning.
      Hilsen Birgitte.

    • Anette Buch
    • Forfatter Anette Buch besvarer Birgitte Bruun
    • 24.01.2012
    • 2.
    • Hej Birgitte.
      Tusind tak for dine fine ord til mig.
      Også et held og lykke til dig med dit håndarbejde og syning af festkjoler.
      Hilsner fra Anette

eller for at skrive en kommentar.

Anette Buch

Papillondesign & syatelier

ProductProductProductProductProductProductProductProduct

Se flere produkter fra denne butik

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events