Artikler

Onkel Anne og penalhuset der lever sit eget liv

penalhus,onkel anne,håndlavet

Anne Løhde Rask31.10.2010

Kunsten at lave et håndlavet penalhus

Jeg kender en dejlig pige, som er begyndt i 1. klasse. Hun har næsten lige haft fødselsdag og i stedet for at give hende nogle af de gængse pigegaver, så ville jeg lave et penalhus til hende. Sidste år gav jeg hende en hjemmegjort gymnastikpose og hun er meget glad for den. Så er der noget ved at give gaver!

Anyways selv om hun kun er syv år, så har hun talt meget om Beatles, Peace, Love, Harmony, Make Love not War, og den slags 60'er inspireret emner, som hun har haft i skolen.

Et penalhus med applikationer

På nogle af mine yndlings blogs på blogspot.com har jeg set, hvordan de kreative kvinder kan svinge en applikationssynål, som var de født med den i hånden. Jeg har tit haft lyst til at gå i gang, men har tænkt, at jeg måske ikke lige havde de kompetencer, for altså - det er jo ingen hemmelighed, at mit øjemål ikke hænger sammen med min tålmodighed.

Penalhusets genstridigheder

Heldigvis har jeg mit gode gåpåmod, så i gang jeg gik. Jeg fik lavet et fint peacetegn og hjerte, som jeg syede på yderstoffet. Men allerede her, stødte jeg på den første store udfordring. På den anden side glemte jeg at lave en applikation, så jeg tyede til den samling af glansbilleder, jeg har fra, jeg var lille og samlede på dem. Jeg ofrede en af de helt særlige med en smuk hvid hest, for jeg tænkte: Peace, Love og heste hører da sammen i en lille piges hjerte og drømme.

Fra firkantet penalhus til absolut håndlavet

Glansbilledet blev syet fast og jeg var klar til at sy foret på. Men jeg havde glemt, hvordan jeg skulle vende det, så i stedet sprang jeg frisk og frejdigt videre til lynlåsen. OH MY GOD! Det er jo hverken for børn eller sarte sjæle! Det der en gang var et firkantet penalhus, forvandlede sig til et deformt lilla penalhus med applikationer, der næsten passede til den nye form.

Penalhuset møder andre voksne

Heldigvis nåede jeg lige at sy det sidste sting inden turen mod fødselsdagsbarnet. Jeg havde ikke lige tænkt over, at der ville være andre voksne, der skulle se mens, hun pakkede gaven op, og jeg fik faktisk enormt hedetur, for hvor var det et eller andet sted flovt, at penalhuset var så hjemmegjort. Men det varede ikke længe, for glæden var stor, da hun så peacetegnet og hesten.

Glæden ved et håndlavet penalhus

Efterfølgende fik jeg en rigtig sød kommentar under et indlæg på min blog, hvor jeg havde skrevet om drilleriet med den lynlås.

Skidt med en lynlås der driller, et penalhus der er lidt skævt... det er taget i brug og skal med i skole i morgen - "det er bare MEGA sejt" sagt af den glade modtager på 7 år:)

Det er unikt og der findes kun et skønt eksemplar - lige som DIG... Tak Onkel Anne!

Så gør det ikke så meget, at jeg stinker til at sy lige, for glæden ved de hjemmegjorte og personlige gaver, har jo også sin åbenlyse charme!


Onkel Annes håndavede penalhus
En lille pige fik det fineste håndlavede penalhus til sin fødselsdag af Onkel Anne.

 

Kommentarer
    • Gitte Snorgaard
    • Gitte Snorgaard skriver
    • 15.11.2010
    • 1.
    • Herlig historie, der bekræfter at det er tanken og al umagen, der glæder - ikke perfektion.
      De fleste af os nikker genkendende til et eksperiment, der gik skævt, men ikke alle nåede i mål lige som du. Godt gået!

eller for at skrive en kommentar.

Anne Løhde Rask

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events