Artikler

Design der kombinerer to kulturer

olgoo,nazli dadmarz

Nazli Dadmarz06.02.2012

Design der har en historie med sig

Jeg hedder Nazli Dadmarz. Min største inspiration er min kulturelle baggrund. Jeg er oprindeligt fra Iran og har boet i Danmark siden jeg var 14 år.

Min butik og mit design hedder Olgoo. Olgoo er et persisk ord med flere betydninger, som betyder mønstre, men også forbillede.

Jeg sætter pris på design og håndværk som har noget historie med sig. Jeg er uddannet designer fra Hellerup Tekstil Akademi. Design, tekstil og håndværk er noget jeg altid har brændt for. Derfor besluttede jeg at videreuddanne mig til tekstilformidler, som jeg afslutter om 1 år.

Integration i det danske samfund

Jeg er meget fascineret af andre kulturer og deres traditioner inden for tekstil og håndarbejde. I Danmark har vi mange kvinder med anden etnisk baggrund, som er fantastisk dygtige til forskelligt håndarbejde, såsom hækling, strikning og broderi.

Mange af disse kvinder er velintegreret i det danske samfund, er uddannet og er i job, men der er også en lille gruppe, som har svært ved at være på arbejdsmarkedet, dette kan skyldes fysisk eller psykisk barriere.

Jeg tror på, at de kan motiveres eller få en livsglæde, hvis de bliver anerkendt for de ting de i forvejen kan og håndarbejde er en af de ting. Jeg vil rigtigt gerne arbejde med denne gruppe, efter jeg har afsluttet min uddannelse. Ved at lave små aktiverings projekter, kan kvinderne også få indblik i dansk design og hvordan de kan redesigne deres traditionelle håndværk, til en multikulturel kombination af deres design.

Design og to forskellige kulturer kombineres

Mit største ønske er, at kunne kombinere det persiske og farverige design, med det danske minimalistiske design.

Jeg startede olgoo i 2010, sideløbende med min studie. Mit mål er at udvikle olgoo til en fysisk butik/værksted efter endt uddannelse. Jeg designer, syr, strikker og trykker selv mine metervarer. Det som jeg nyder mest er tekstiltryk.

Jeg er medlejer i et lille tekstilværksted i København, hvor jeg trykker det meste af mine værker. Indtil nu har jeg mest lavet boligtekstil, puder, tørklæder og vanter, samt strikket huer. Mit arbejde med beklædning tiltaler mig mest og jeg er i øjeblikket i gang med en masse forårstøj til kvinder og en lille smule børnetøj. Mit yndlings materiale er naturmateriale. Jeg nyder at arbejde med uld, bomuld og hør og ikke mindst skal kvaliteten være iorden.

Kvalitet og økologiske materialer

Bæredygtighed er meget vigtigt for mig. Jeg prøver så vidt muligt at bruge økologiske og miljøvenlige materialer og produkter. Det er desværre ikke altid muligt for mig, at have et produkt som er 100 % økologisk, men jeg gør mig mange overvejelser når jeg vælger materiale og gør mit bedste for at være så "grøn" som muligt.

Jeg håber på, at jeg en dag kan prale af, at alle mine produkter er 100 % miljøvenlige.

 

Kommentarer
    • Elizaveta Sørensen
    • Elizaveta Sørensen skriver
    • 06.02.2012
    • 1.
    • Spændende artikel, nyd virkelig at læse den. Held og lykke i fremtiden, med den stærk vision det skal nok lykkes!

    • Sadie Ruben
    • Sadie Ruben skriver
    • 06.02.2012
    • 2.
    • Superflotte produkter i fantastiske farver! Må vist se om jeg kan få sparet op til et par vanter....

    • Nazli Dadmarz
    • Forfatter Nazli Dadmarz besvarer Elizaveta Sørensen
    • 06.02.2012
    • 3.
    • Kære Elizaveta, Mange gange tak for din støtte :o)

    • Nazli Dadmarz
    • Forfatter Nazli Dadmarz besvarer Sadie Ruben
    • 06.02.2012
    • 4.
    • Kære Sadie, mange tak for din kompliment :o)

    • Marie Louise Eriksen
    • Marie Louise Eriksen skriver
    • 07.02.2012
    • 5.
    • Rigtig smukke ting og god artikkel!

    • Nazli Dadmarz
    • Forfatter Nazli Dadmarz besvarer Marie Louise Eriksen
    • 08.02.2012
    • 6.
    • Kære Marie Louise, mange tak for din komentar :o)

    • Dorte Maabo
    • Dorte Maabo skriver
    • 12.02.2012
    • 7.
    • hej Nazli, det glæder mig at du blev så inspireret af at være i praktik i min butik at du nu har kopieret de selv samme vanter som du syet for mig.meget orginalt....

    • Nazli Dadmarz
    • Forfatter Nazli Dadmarz besvarer Dorte Maabo
    • 13.02.2012
    • 8.
    • Kære Dorthe, tak for dit komentar. Ja jeg vlev bestemt inspriret af at være i praktik hos dig. Både af din personlighed, men også hvor fantastisk du er til at lave de ting du laver, det har jeg aldrig lagt skjul på, hverken over for dig selv, eller alle de andre mennesker som jeg har fortalt om dig til. Med hensyn til vanterne, er jeg ked af at du føler, jeg har kopiert dem fra dig. Jeg tror ikke der er særligt stort udvalgt af konstruktions muligheder, når det kommer til vanter, og der skal ikke så forfærdeligt meget til inden de ligner hinanden. Hvis du tænker dig godt om, kan du måske huske den aller første dag hvor du viste mig dine vanter, jeg skulle sy dem i yykt fleece, og du havde den grønlandske dame på besøg, da jeg så mønstret, sagde jeg : Dorthe, det er lidt sjovt , fordi jeg er også ved at lave samme slags vanter til julemarked, håber ikke du tror jeg har taget dem fra dig, jeg gik faktisk med et par grå i tasken som jeg viste dig. du blev overrasket, Og så sød som du var . su sagde: nej nej, det ville jeg aldrig tror, havde du mit motiv på, så ville jeg nok tror at du havde kopieret....... efter at jeg fik hjælp af dig og damen, til at sy de store tykke fleece foer. vist jeg dig mine egen, du smilede og sagde de var søde........
      Håber at jeg har hjølpet dig til at friske din hukommelse op. Jeg husker det som var det igår. du kan eventuelt spørger din anden praktikant fra tyskiet, hvis du stadig har kontakt..........
      Er ked af din misforståelse af hele situationen, ville aldrig drømme om at kopiere, fra nogen.
      KH. Nazli

    • Annika Oht
    • Annika Oht skriver
    • 15.02.2012
    • 9.
    • Jeg kan kun give Nazli ret. Man kan da ikke tage patent på vanter. Det er jo svært at opfinde den dybe tallerken to gange :o)
      Har i øvrigt selv lavet et par til mig selv, der ligner rigtig meget...

    • Nazli Dadmarz
    • Forfatter Nazli Dadmarz skriver
    • 16.02.2012
    • 10.
    • Kære Annika, Tusind tak for din komentar, og din opbakning :o)

eller for at skrive en kommentar.

Nazli Dadmarz

olgoo by Nazli Dadmarz

ProductProductProductProductProductProduct

Se flere produkter fra denne butik

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events