Artikler

Derfor bruger It's a palace kun økologiske tekstiler

økologiske tekstiler,økologisk bomuld,bomuld

Anja Dalby11.08.2011

Hvorfor vælge økologiske tekstiler?

Når jeg i supermarkedet står overfor valget mellem økologi og ikke-økologi, så falder det mig mest naturligt at vælge den version af maden, hvor jeg er rimelig sikker på, at dyrkningen af den har bidraget så positivt til planetens velfærd som muligt. Og i høj grad også til de mennesker og dyr, som bor her.

Det er min overbevisning, at pesticider og kunstgødning ikke bidrager positivt. Pesticider virker på den måde, at de dræber ukrudt og insekter, og det påvirker hele naturens cyklus. De dyr, som skulle leve af insekterne, bliver påvirket og pesticiderne holder sig ikke kun til et afgrænset område, men ryger ned i grundvandet og videre ud i vandmiljøet, hvor andre dyr igen bliver påvirket af dem.

Når vi snakker pesticider skal vi huske, at det er gift. Det er gift, som er lavet til at hæmme og aflive levende organismer. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan jeg ikke se en langtidsholdbar vinkel på det. Når jeg skal vælge mellem økologiske og ikke økologiske tekstiler, så har jeg samme problemstilling med mig. Udfordringen her er bare, at udvalget ikke er nær så stort, når vi taler om økologiske tekstiler kontra de konventionelle, og økologiske tekstiler kan være meget vanskeligere at skaffe.

Nederdel og skjorte i økologisk bomuld lavet fra It's a palace

Økologiske tekstiler kan være meget vanskelige at skaffe

Hvordan bliver bomuld dyrket?

I Danmark er vi bedre end mange andre steder til at holde styr på vores pesticider. Derfor mener jeg stadig ikke, det er godt nok. Men problemet med en plante som bomuld f.eks. er, at vi ikke kan dyrke den her i landet. Vores klima er ganske enkelt ikke egnet til det.

Bomuld bliver som oftest dyrket i de lande, vi kalder for udviklingslandene og de har som regel ingen viden om, hvad det er, de har med at gøre, når de pøser liter efter liter af meget giftige pesticider ud på deres bomuldsmarker.

Pesticider skader vores børn

Ofte bliver deres lokale vandmiljø så påvirket af pesticiderne, at det vand, de drikker, gør, at mange børn bliver født med fødselsdefekter og misdannelser og de voksne bliver syge og indlagt.WHO anslår, at mellem 1 og 5 millioner mennesker hvert år bliver indlagt med skader på grund af omgang med pesticider. De har også anslået at mellem 20-40.000 mennesker hvert år dør på grund af omgang med dem.

Bomuldsbønderne hælder ikke pesticider ud for at være onde eller dumme. De gør det for at optimere deres afgrøder, så de kan følge med den kæmpe efterspørgsel, der er fra Vesten på meget billigt bomuld. Bønderne bliver presset i pris og det er ikke et usædvanlig scenarie, at de drikker deres egne pesticider for at begå selvmord, når de ikke længere kan se en udvej i deres bomuldslandbrug, som er acceptabel for dem og den familie, de forsørger.

Anja Dalby, indehaver af butikken It's a palace

Anja i egen høje person :o)

Der er flest pesticider i bomuld

Bomuld er den afgrøde i verden, hvor der bliver brugt flest pesticider. Bomuld er en meget sart plante og er ikke nem at dyrke. Derfor virker det oplagt at hælde så meget gift ud over planterne, så ukrudt og skadedyr holder sig væk og udbyttet bliver større.

Faktisk er det sådan, at bomuldsmarkerne kun fylder omkring 5 % af det samlede landbrugsareal på verdensplan. Men alligevel er det 25 % af det samlede pesticidforbrug, som bliver brugt på bomuldsmarkerne.

Jeg vælger økologi metervarer fordi...

Så når jeg vælger økologiske metervarer til min kreativitet, så har jeg det med i baghovedet. Også selvom jeg står med en superlækker ikke-økologisk bomuld i hænderne, så lader jeg den ligge, fordi jeg ved, at den efter al sandsynlighed har en meget beskidt historie med i bagagen. Uanset hvor retromønstret og smuk den er og ellers taler til en masse fine historier i mig.

Jeg vælger økologiske tekstiler på samme måde, som når jeg vælger økologiske havregryn frem for de konventionelt dyrkede. Jeg gør det, fordi jeg mener, det er bedre for miljøet og for mig selv. En ting, som nemlig også er vigtig at have med i regnestykket om økologiske og ikke økologiske tekstiler, er, at de pesticider som planterne er blevet sprøjtet med bliver siddende i bomulden.

Kjole i økologisk bomuld lavet fra It's a palace

Bomuld er den afgrøde i verden, hvor der bliver brugt flest pesticider

Flere peger på, at pesticider er skyld i allergier og overfølsomhed

Flere peger på, at de epidemi lignende tilstande vi oplever i Vesten af allergier, overfølsomhed og indtolerancer stammer fra alle de pesticider, som vi lagrer i kroppen. Når vi bruger tekstiler med pesticider i, så optager vi dem gennem huden på samme måde, som vi optager det, vi smører vores hud ind i. Mange af pesticiderne er ikke vandopløselige og de lagres derfor i vores fedtdepoter. Det er de depoter, vi tærer på, når vi ammer og derfor ryger al kemien i vores krop lige over i vores lille nye baby. Og pesticiderne i tekstilerne er kun en lille del af de ting, som sidder i slutproduktet.

I indfarvningen af tekstilerne bruges der som oftest tungmetaller til at binde farven, ligesom der bruges formaldehyd til at krølbehandle stofferne med. Både formaldehyd og tungmetaller er kendt som kraftige allergener, som i værste fald kan skabe allergi, kræft og misdannelser i vores og vores børns kroppe.

 

Kommentarer
    • Anna Christensen
    • Anna Christensen skriver
    • 14.08.2011
    • 1.
    • Skræmmende at vide, at der er så mange, der lider af vores (over)forbrug. Jeg selv har ingen anelse om, hvor jeg skulle købe økologisk tøj, så jeg er klart også en af dem, hvor det kun bliver til fødevarer i et begrænset omfang.
      Tak for en lærerig artikel :o)

    • Anja Dalby
    • Forfatter Anja Dalby besvarer Anna Christensen
    • 14.08.2011
    • 2.
    • Hvis du vil vide mere om hvor du kan købe økologisk tøj Anna, så kan du finde en masse forskellige butikker som jeg har samlet inde på denne side www.palace-design.dk
      Jeg har kun samlet dem så de er nemmere at finde for os forbrugere, så jeg håber de kan være nyttige for dig. Og mange tak fordi du læste med!

    • Anna Christensen
    • Anna Christensen skriver
    • 17.08.2011
    • 3.
    • Super, tak for det. Det vil jeg bestemt se nærmere på.
      Tak for svar :o)

eller for at skrive en kommentar.

Anja Dalby

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events