Nina Stetter06.12.2011
Jeg hedder Nina Stetter og jeg er 55 år. Jeg startede med at male da jeg var først i tyverne. Lige fra starten har jeg foretrukket at male abstrakt. Jeg startede med at følge en del kurser. Det er en god måde at begynde på hvis man er lidt usikker. Men kun, og det kan ikke understreges nok, når underviseren stiller lokaler og materialer til rådighed. Samt sin viden når man selv har brug for den.
En lærer der nærmest maler en del af billedet for dig er det værste jeg ved.
Jeg bruger mange forskellige typer maling og gerne på samme maleri. Det er en spændende måde at bruge materialerne på Jeg bruger bl.a. pasteller, akryl, akvarel og oliemaling .
Når jeg maler abstrakt er det som at åbne en dør til en ny og levende verden hvor alt kan ske. Samtidig kan det være en del af maleriet at finde en balance i farver og former eller bevidst at gå efter det stik modsatte, nemlig ubalancen.
Jeg maler tit med fingrene som et barn der bruger fingermaling. Det gør processen intuitiv og/eller impulsiv.
Mange forskellige ting inspirerer mig. Ofte er det naturen. Det kan også være en følelse, indre som ydre. Det kan også tænkes at jeg en dag er helt tom for ideer, men så har jeg mange skønne bøger med værker af andre kunstnere, som jeg kigger i. En farve, en form kan sætte mig i gang. Og mit billede bliver så forskelligt fra inspirationskilden, at jeg ofte ikke kan finde det billede igen, som jeg er gået ud fra.
Jeg er amatør. Det vigtigste for mig er ikke at sælge mine billeder men at de bliver set. Selvfølgelig er det en anerkendelse at få solgt noget og samtidig en hjælp til materialer. Men jeg skal heldigvis ikke leve af min kunst og ros kan fås på mange andre måder. Der er et andet aspekt som spiller en rolle i min kunst.
Jeg har i mange år været sindslidende eller psykiatribruger, som jeg gerne vil kalde det. Så at male er også en slags terapi for mig, og en god terapi.
Jeg mener at al kreativ udfoldelse er helbredende i sig selv. Og derfor er det noget møg at, i hvert tilfælde i Nordjylland, hvor jeg bor, skæres der benhårdt ned på de kreative muligheder indenfor sygehuspsykiatrien.
Jeg er meget glad for at have en profil på Amio.dk. Det værste er at det går hårdt ud over pengepungen, for hver gang jeg er derinde bliver jeg fristet til at købe nogen af de meget smukke produkter der er der.
Den kortvarige kontakt jeg har med en eventuel sælger synes jeg er hyggelig.
Jeg kan godt lide at lægge billeder ind på min profil, selv om jeg ikke er ret god til det. Og tanken om at der måske er nogen der ser mine malerier og forhåbentlig får noget ud af det, behager mig også.
Mit råd til kommende indehavere af en profil på Amio er, bare klø på og kom i gang. Der bliver heldigvis flere og flere der maler hjemme. Og i Amio har de muligheden for at arbejde på en anden måde med deres kunst. En anden mulighed for det sidstnævnte som jeg også bruger meget, er at udstille.
Der er mange muligheder for at udstille hvor det er gratis og uden censur. F.eks.cafeer, konsultations venteværelser og ikke mindst biblioteker. Jeg har også udstillet i den bygning hvor mit politiske parti holder til.
Jeg er så heldig at være tilknyttet et galleri. Vi er over 40 der betaler 300 kr. om måneden hver, for at have malerier stående og også udstille i galleriet. Så har vi fri adgang så vi når som helst kan gå derop og stå og male, hvis man er i gang med noget der er for stort at stå med derhjemme.
Min drøm er at få min egen særudstilling i galleriet. Og det kommer en skønne dag!
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |