Morten Funder26.05.2011
Jeg har fotograferet, siden jeg var 5 år. Som ung havde jeg mit eget mørkekammer, hvor jeg fremkaldte sort/hvide billeder og eksperimenterede med forskellige effekter. Jeg blev uddannet inden for IT-branchen, og med tiden blev jeg fortrolig med en computer.
For nogle år siden fik jeg fat i et billedbehandlingsprogram, og jeg fortsatte nu mine foto-eksperimenter fra mine unge dage her. Jeg fandt ud af at fritlægge mønstre i de billeder, jeg tog i naturen og begyndte at kombinere dem for sjov. Min kone blev meget betaget af mit arbejde og opfordrede mig til at fortsætte, og det har jeg gjort lige siden.
Udsnit af billedet regnbuestøv
Jeg går et skridt videre end de fotografer, der drejer deres kamera i en bestemt retning og dermed vælger deres udsnit af virkeligheden. Jeg vælger mit eget udsnit af virkeligheden via mine billedfortællinger. En kunstmaler er fri til at fortolke virkeligheden på sin egen måde, en måde der ikke just behøver at være en tro kopi af et fotografi eller udsnit af virkeligheden. Til mine billedfortællinger sammensætter jeg større eller mindre dele af de billeder, som jeg selv tager. Jeg arbejder med en avanceret form for collage, men altid med elementer fra naturen omkring os. Jeg bruger naturen som min pensel i mine fortællinger.
Der går næppe en dag, før jeg får øje på en ting i haven, på vej til stranden, eller opdager fra vindueskarmen, og som jeg fanger med mit kamera og gemmer til senere brug. Når jeg om aftenen sidder ved computeren, kan det ske, at jeg lader mig inspirere af et af billederne fra min samling.
"Gad vide, hvordan det ville se ud, hvis denne sky blev kombineret med denne del af den visne lavendel?", kan jeg finde på at spørge mig selv. "Hvis jeg nu tilføjer skyggen af en blomst og vender den på hovedet...", fortsætter jeg.
Resultatet bliver tit forkastet, men andre gange komponerer jeg videre. Jeg klipper flere dele af andre billeder ud, vrider og vender, drejer og ændrer farve og kontrast, sætter dem sammen og lægger dem oven på hinanden. Somme tider er det mange dages arbejde, før jeg er tilfreds med udtrykket i det nye værk. Til andre tider har jeg nemmere ved at få delene til at passe sammen i min billedfortælling.
Udsnit af billedet Knudepunkt
Jeg har valgt at udgive mine værker i små nummererede serier. De bliver fremstillet på fotopapir af høj kvalitet og på specielt fotolærred, og de bliver indrammet, så de er lige til at hænge op. Der er nogle værker, der kun findes i et enkelt eksemplar, mens andre findes i en serie på op til 6 eksemplarer. Alle er hver især forsynet med angivelse af nummeret inden for sin serie. På denne måde får køberen et unikt og eksklusivt stykke kunst.
I min billedbank ligger motiver af bl.a.
I naturen findes mange detaljer, man ikke umiddelbart ser. Men kigger man efter, vil der åbne sig et helt nyt univers af detaljer, farver og former, som ikke findes lige i den menneskeskabte del af verden. Du kan selv gå på jagt efter motiver. Prøv at finde elementer, du kan arbejde videre med på computeren. Brug dine øjne på en helt ny måde, og kast de sædvanlige fotografiske regler bort. Tag i skarpt modlys, udnyt langsomme lukkertider i en dunkel belysning, prøv med overbelysning, gå tæt på og find nye spændende vinkler.
Det er i høj grad den digitale teknik, der gør det muligt at sammensætte billeder og dele heraf, og da jeg har en IT baggrund, ligger det jo lige for at anvende dette værktøj. Jeg bruger Photoshop i mit arbejde, men der findes mange andre udmærkede billedbehandlingsprogrammer.
Kunst er en nydelse for både kunst og forbruger
Kunst er en personlig nydelse for både kunstner og forbruger, som en uhåndgribelig og bidsk reformerende kraft uden for logikkens rækkevidde. Kunst afhænger af øjnene, der ser. God kunst skaber glæde, dialog og nye måder at se og tænke på, og ikke mindst af alt - kunsten skaber kommunikation.
Nogle vil måske mene at et fotografi ikke er kunst, men kamera og computer er i denne sammenhæng bare en anden form for pensel. I et almindeligt fotografi afgør fotografen selv optagevinkel og motiv, men kan ikke ændre på de enkelte elementer i billedet. Fotografen bestemmer selv rammen, eller udsnittet af virkeligheden.
Med fotografisk billedkunst bestemmer fotografen alt, lige fra de enkelte elementer til komposition af billedet. Denne form for billedmanipulation er noget ganske andet og mere personligt end almindelige fotografier.
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |