Artikler

Monbo - en identitet hvor kreative ting udvikles

monbo,sølv

Bo Kalvslund15.11.2010

Fortæl lidt om dig selv

Monbo er en identitet hvor kreative ting udvikles. Navnet er valgt udfra dets enkle og korte form. To dejlig runde o'er og en lille reminisens af noget fransk og mit eget navn.

Monbo var ledigt som domænenavn www.monbo.dk - det forekom enkelt når nu ikke Pandora var ledigt..;-))

Familien på tre: ego, Mette og datteren Ane Johanne på 12 taler tit sammen om projektet og udveksler gode idéer og giver kritik.

Værksteder er mit andet hjem: i fars gode værksted med morfar og farfars gamle værktøjer, på højskolens træværksted, på arkitektskolens værksted, på værkstedskursus som ledig, på Ravstedhus og Center for Smykkeformgivning og nu i eget værksted.

Værkstederne er det moderne menneskes mulighed for at finde tilbage til vores rødder.

Bo Kalvslund fra butikken Monbo i sit værksted, hvor han fremstiller håndlavede smykker og skulpturer

Bo fremstiller bl.a. unikke herresmykker i sit værksted

Blogger du?

Jeg elsker det virtuelle univers - med Amio, Amino, Twitter og diverse blogs. Jeg blogger selv lidt på www.blog-om-smykker.dk når jeg kan finde tid til det.

Men i værkstedet forsvinder tiden på den der måde vi godt kan li - musikken spiller og tankerne flyver.

Hvad er dit yndlingsmateriale?

Jeg arbejder primært med sølv og bronze; i disse materialer skaber jeg håndlavede smykker, støbte smykker og støbte skulpturer. Designet af smykker og skulpturer opstår enten udfra skitser eller ved at arbejde med modeller i voks eller ler.

Har du selv udviklet produkter?

Jeg laver både unika og mindre serier af smykker. Har du et specielt ønske til et støbt eller håndlavet smykke er du velkommen til at kontakte mig.

Hvad inspirerer dig?

Jeg inspireres af mange ting: traditionelle og nye smykkedesignere som Georg Jensen, Arje Griegst, Allan Scharff, Bjørg og Pamela Love blandt mange andre. Endvidere inspireres jeg af naturen, kunst og arkitektur.

Arbejdsprocessen med at støbe smykker er spændende men tidskrævende. Det tager en weekend at lave et enkelt støb. Fredag og lørdag bruges til at lave modeller og klargøre dem (indgipsning mv.) Søndag tændes ovnen og 9½ time senere er der klar til støbning.

Mine favoritbutikker på Amio.dk

Mine tre favoritbutikker på Amio:

Alle tre fantastiske designere og håndværkere.

Hvad kan du godt lide ved Amio.dk og hvad kunne du godt tænke dig

Amio er et fantastisk projekt, en fed webside og en masse spændende mennesker. Jeg savner imidlertid følgendende funktioner:

  • en mulighed for at søge efter gaver i et bestemt prisleje
  • et sted hvor man kan poste inspirations billeder og videoer af arbejdsprocessen for de mange gode håndværk.

Jeg vil gerne dele et par videoer som jeg har lavet. Kvaliteten er lidt ringe og klippene lidt lange - men hvis man er tålmodig kan man få lidt indsigt i hvad Monbo går og sysler med - god fornøjelse:

Monbo støber i bronze

Se med og oplev, hvordan Bo skaber et unikt smykke i bronze.


Monbos vinger i sølv

Bo viser, hvordan han kreerer de skønneste øreringe formet som vinger i sølv.


Monbos smykker

Bliv præsenteret for Monbos smukke smykker. Et galleri af skønhed.


Monbo skaber et sølvsmykke

Følg skabelsen af et af Bo's unikke smykker.

Til slut vil jeg lige nævne at jeg har haft fornøjelsen af at udvikle en produktfremviser til Amio i Flash. Hvis du har en butik på Amio kan du få din egen kopi her: Monbos produktfremviser

 

Kommentarer
    • Winnie Dolva
    • Winnie Dolva skriver
    • 15.11.2010
    • 1.
    • Hej Bo.
      Det er en rigtig spændende profil du har, og inspirerende med de små videoklip.
      Jeg kunne nu alligevel ikke lavder være at smile lidt. Jeg har arbejdet sammen med en del sølvsmede, men jeg kender kun en der stamper støbningerne så meget. Så du må have været på besøg hos Flemming . Har jeg ret?
      kh Winnie

    • Bo Kalvslund
    • Forfatter Bo Kalvslund skriver
    • 15.11.2010
    • 2.
    • Hej Winnie

      Tak for kommentaren.

      Ja - du har ret - det skal jo gøres ordentligt...;-))

      Jeg vasker også fingre når jeg skifter fra at slibe til at polere (eller rettere det lærte jeg også af Flemming Gejl Sørensen, www.ravstedhus.dk)

      Vh Bo

    • Karin Castens
    • Karin Castens skriver
    • 15.11.2010
    • 3.
    • Åh Bo - føler mig helt beæret over, at du er inspireret af mit arbejde - og i lige måde i øvrigt! Kan særligt godt lide dit vedhæng "Fire" (naturligvis - den har en krølle ;-)

    • Bo Kalvslund
    • Forfatter Bo Kalvslund skriver
    • 15.11.2010
    • 4.
    • @Karin
      Jeg er ved at lære det - dét med krøllerne - har netop i weekenden lavet et par små emaljeøreringe med hele TRE krøller....;-))


    • Bo Kalvslund
    • Forfatter Bo Kalvslund skriver
    • 15.11.2010
    • 5.
    • Tak forresten

      og

      jeg har iøvrigt brugt "Fire" som vandmærker i mit profilbillede for at sætte lidt fut i gamle Ole

    • Jesper HorsMark
    • Jesper HorsMark skriver
    • 16.11.2010
    • 6.
    • Glæder mig ustyrligt meget til en skønne dag at træde ind på dit værksted og drikke en kop the... håndlavet selvfølgeligt! :o)

      dbh.
      Jesper

    • Bo Kalvslund
    • Forfatter Bo Kalvslund skriver
    • 16.11.2010
    • 7.
    • Der er the på kanden...

      Du kender vejen 3. galakse til venstre...;-))

    • Frede Kristensen
    • Frede Kristensen skriver
    • 21.11.2010
    • 9.
    • Hej Bo, tak for din hilsen ja tjære og tovværk det er bare mig og ja maltwhisky også.
      Fed butik du har, der er sjæl med.
      Fantastisk med dine vidioer, jeg håber det kommer med på amio, jeg har lige anskaffet et camera der også kan lave vidiofilm, så det glæder jeg mig også til. Og jeg kunne også tænke mig at se dit værksted engang, ligesom Jesper bortset fra teen, så hellere en øl.
      Pøj pøj med amio.
      Thyboen

    • Bo Kalvslund
    • Forfatter Bo Kalvslund skriver
    • 21.11.2010
    • 10.
    • Hej Frede

      Selv tak..

      Du er meget velkommen - så kan du også få en snak med min kone Mette - hun er også Thybo..(jeg er Sjællænder - jaget hele året)

      Øl har vi da også - ellers Whisky.

      Værkstedet er i kælderen med lysskakt og vasketøj - jeg drømmer om eet med udsigt over vandet - men hvem gør ikke det..;-))

      God søndag aften!

eller for at skrive en kommentar.

Bo Kalvslund

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 3 i alt

JesperFredeLene