Meisolle

Christina Meisolle Høi25.07.2011

Hvem er Christina Meisolle Høj fra butikken Meisolle?

For at gøre en meget lang historie kort, flyttede vi til midt Skåne for 4 år siden. Vi var blevet trætte af, at vi begge havde lange arbejdsdage udenfor hjemmet, at det var dyrt for os at bo, hvor vi boede i Nordsjælland, og samtidig havde jeg i en periode været sygemeldt på grund af stress fra mit skønne arbejde og ville gerne drosle ned på arbejdstiden. Eventuelt finde mig et deltidsjob.

I vores boligsøgning, skulle vi langt væk fra vores arbejdspladser for at finde et hus til mindre penge. Og vi ville få endnu længere på arbejde. Derfor faldt Sverige lettere, vi kunne bo billigere, leve billigere, min mand har en time på arbejde, uden trafik og jeg kunne holde helt op med at arbejde på grund af alle de økonomiske fordele, vi ville få. Jeg kunne realisere min drøm om at gøre min kreativitet til en levevej.

Hvordan jeg fandt min indre kreatør

Min indre kreatør har altid befundet sig i mig. Jeg var altid kreativ som barn, jeg hæklede tøj til mine dukker og jeg var ikke ret gammel, da jeg fik lov til at bruge min mors symaskine, så jeg nu kunne begynde at sy. Små dukkehuse i skotøjsæsker og pinde bundet sammen som dukker.

Jeg tegnede også meget og påklædningsdukker var et stort hit. F.eks. husker jeg på et tidspunkt at have lovet at tegne 100 prinsesser til min lillesøster. Det blev til mange, om det blev 100, er jeg ikke sikker på. Men hun var ovenud lykkelig og nævnte det lige for nylig til mig igen.

Desværre var der ingen, der opmuntrede mig til at tage en kreativ uddannelse, og jeg kunne heller ikke selv se, at det ville passe perfekt til mig. Årene gik, jeg tjente mine første penge fra en udslået trækasse på Telefonsmøgen i Århus gågade. Her solgte jeg mine håndlavede smykker fra jeg var omkring 19 år, det gik godt og det var en hyggelig og sjov tid rundt på forskellige udendørs koncerter, markeder og gågader, hvor mit salg gik rigtig godt.

Jeg fik ikke nogen egentlig uddannelse dengang, før jeg i 1990'erne uddannede mig som skrædder på Skrædderskolen i Århus. Uddannelsen brugte jeg nu kun professionelt i kort tid, inden jeg fik et 7 til 15 job, et godt sikkert sted, hvor jeg blev i flere år frem.

Men som nævnt øverst ændrede tingende sig til min fordel her for 4 år siden og jeg fik chancen for at udvikle mine kreative evner yderligere. Dukkerne har altid fyldt mest, så det var dem, jeg kastede mig over.

Dukkerne fra Meisolle

De første dukker, jeg lavede, var en flok nisser. Sverige var nyt for mig, men et land med mange kunsthåndværkermarkeder, så det var svært at vælge. På mit første kunsthåndværkermarked her i Skåne solgte jeg én eneste nisse. En hel weekend stod jeg der med det største glade smil i mit selv-syede nissetøj og forsøgte at holde på positiviteten. Det var hård kost, folk troede ikke på, at mine nisser var håndlavede. Jeg brugte virkelig meget energi på at tale og forklare. Men salget af den eneste nisse gav mig alligevel blod på tanden, nok til at fortsætte.

I dag har de udviklet sig, nisserne. Jeg laver stadig nisser, men jeg laver mest andre typer dukker -dukker der flyver, sejler eller bare sidder og ser melankolske ud. Mest fantasidukker som sjældent er anatomiske korrekte. De fortæller alle en historie og de har alle meget interessante liv.

Da vi først flyttede herover, kom jeg ikke i gang med det samme. Først skulle vi lige lære svensk, jeg skulle sætte mig ind i et anderledes skolesystem, svenskernes skikke og hvordan man skulle begå sig over for den svenske befolkning. En meget vigtig ting, især som danskere, fordi vi kan være så frembrusende, noget en svensker absolut ikke er. Samtidig skulle jeg have vores to børn til at falde godt til både i skole og børnehave.

Jeg er fuldtidskunstner

Derfor er det først, det sidste år, at jeg synes, jeg har kunnet tage dukkefremstillingen mere seriøs. Når ungerne er sendt af sted, arbejder jeg fuld tid i mit atelier i vores eget hjem. Jeg går nærmest fra at være mor til at være et kreativt væsen lige ind i en eventyrverden. Jeg elsker det, jeg laver. Jeg laver det ikke for at blive rig, men har selvfølgelig den her drøm om at kunne være økonomisk uafhængig af min mand, et sted jeg endnu ikke er kommet frem til.

Det vidunderlige ved dukkerne er, at de bliver så levende for mig. Jeg er i deres historie, mens jeg fremstiller dem. Har jeg arbejdet for længe, er jeg en forvirret kældertrold, når jeg kommer op til aftensmad eller lektielæsningen. Lidt ved siden af mig selv, uden jordforbindelse. Ungerne griner nogle gange af min uglede frisure, mit plettede tøj eller mine tykke strikkede sokker i træskoene, fordi vi kom for sent hjemmefra til skolen. Jeg tager det nu heller ikke så tungt, når de pænt siger til mig, at jeg vidst lige skal tage noget andet på. De får mig til at grine og får mig lige ned på jorden igen.

Jeg arbejder, når jeg er alene hjemme, igen et par timer om eftermiddagen når ungerne er ude og lege, plus nogle aftener ind imellem. Jeg er velsignet med den her skønne mand, som kalder på mig når der er mad. Så jeg føler mig virkelig privilegeret og nyder det i fulde drag.

Nu lyder jeg næsten som en, der altid befinder mig i kælderhøjde. Men jeg er også god til at planlægge ud-af-huset oplevelser. F.eks. har jeg den her smukke husvogn. Den tager vi ud i, overnatter i og hygger os i.

Og ind imellem deltager jeg også på forskellige udstillinger og kunsthåndværkermarkeder, mest i Sverige. Det er dejligt at møde nye mennesker.

Sådan bliver Meisolle set

Det er vigtigt at blive set. Derfor har jeg både en hjemmeside www.meisolle.dk og en blog http://detkreative.blogspot.com/, hvor jeg skriver om mit kreative arbejde og de ting, som inspirerer mig til at være kreativ. Jeg findes også på Facebook.

Men jeg tager også ud på diverse kunsthåndværkermarkeder for at blive set. Måske sælger jeg ikke så meget der, men mere når jeg så kommer hjem via min hjemmeside og nu forhåbentlig også via Amio.

Den 2. til 4. september 2011 skal jeg af sted på Dok#1 http://www.dok1.dk/dk/velkommen.htm i Aalborg. Jeg er blevet udvalgt blandt 120 kunstnere til at udstille og sælge mit kunsthåndværk og det føler jeg mig meget beæret over. Jeg er spændt på, hvordan det går mig der.

Ellers har jeg prøvet mig frem forskellige steder. Nogen har givet underskud, som jeg også lærer noget af og andre har giver et positivt salg. Alt i alt synes jeg kun, det går fremad.

Min Kreative Moster

Sidste år stiftede jeg et kreativt netværk www.MinKreativeMoster.dk fordi jeg synes der manglede et godt og mere moderne netværk, hvor vi kunne inspirere hinanden, mødes, tale om og vise vores kreative ting. Jeg føler mig selv inspireret derinde og jeg håber at med netværket at flere små kreative sjæle spirer og får rødder.

Det har en tid undret mig, hvor svært det er at få andre til at sprede budskabet om det, jeg gør. Mange er ikke rigtigt interesseret i at hjælpe, uden at der er penge imellem. F.eks. fik jeg ok for at aflevere en masse visitkort af mit netværk i en hobby butik i København. Jeg blev så glad og første dag fik jeg hurtigt nye medlemmer til mit netværk. Men så holdt det op. Hobbybutikkens indehaver havde smidt mine visitkort ud, da de ikke reklamerede i butikken.

Altså, det er da en smule tosset, jo flere kreative, jo mere materialesalg i hans butik. Jeg synes, vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden fremad. Dele vores links, når vi ser noget godt.

På mit arbejdsbord lige nu ligger der dukker til et sommermarked

Lige nu er jeg ved at kreere dukker til et sommermarked i den svenske by Båstad her sidst i juli. Jeg har aldrig været der før, men det er et kæmpe kunsthåndværkermarked, som tiltrækker omkring 30.000 besøgende. Vi er ca. 300 kunsthåndværkere.

Jeg skal have min lille røde campingvogn med, for vi må bo på pladsen, så det glæder jeg mig meget til. Måske snupper jeg ungerne med også.

Mange af mine dukker har en højere pris, fordi de er noget af det kæreste, jeg ejer. Men jeg har fået den idé i år at lave lidt flere lettere dukker, som jeg kan sælge billigere. Så flere kan være med. F.eks. er mine Gnolfer en af dem og nogle mindre små dukker, der titter op fra en lille æske en anden.

Inspirationen til dukkerne hos Meisolle

Jeg har indimellem svært ved at koncentrere mig om en opgave ad gangen. Jeg er så utålmodig. Jeg er dog blevet bedre til at slappe af oven i mit hoved ved at meditere hver eneste morgen. Det har givet mig et bedre overblik over min hverdag og til tider kommer inspirationen også pludselig under en meditation. Den kan jeg ikke undvære.

Men jeg finder inspiration overalt. Mit liv hertil, hvor jeg er nu, har ikke været helt let. Havde jeg været forfatter, kunne jeg have skrevet de første 10 dramatiske romaner. Men nu er det dukkerne, der udtrykker mine oplevelser af livet. De gode og de mørke oplevelser.

Ud over mine egne livsoplevelser, inspireres jeg også af mennesker, jeg ser. Ofte får jeg lyst til at fotografere disse ansigter, som bare ville give mig et perfekt dukkeansigt eller en god fortælling. Men jeg har indtil nu holdt mig tilbage fra den påtrængende gestus og forsøger at huske ansigtet eller den følelse, det ansigt eller menneske genkaldte mig. Nogen gange bruger jeg også min notesbog, jeg altid har i tasken. Til lige at notere idéerne ned.

Jeg inspireres også af andre dukkekunstnere. I Danmark og Sverige er vi ikke så mange, men i USA er det større. Derfor er jeg også medlem af et amerikansk kunstdukkenetværk, hvor vi udveksler erfaringer og billeder af vores arbejde online. Vi er over 1000 medlemmer, så det kunne jeg ikke være foruden.

Om Amio.dk

Jeg blev glad, da jeg opdagede Amio her for kort tid siden. Jeg havde selv salg via min egen hjemmeside, men det er svært at være kunstner og promoter på samme tid. Reklamedelen håber jeg, at Amio.dk kommer til at lette mig for. At det bliver lettere for mig at blive set.

Mine favoritter på Amio.dk

Hvem der er mine favoritter herinde? Hmm.. ja det er dem, som skiller sig ud. Dem, der laver andet end de sædvanlige hårelastikker. Dem som formår at overraske mig med deres nytænkende kreativitet. Nyt skal til og det er hele tiden.

Råd til andre Amio'ere

Skulle jeg give et råd til andre Amio'ere, så skal det være den med kategorierne. Jeg blev pænt irriteret forleden over at gå ind i kategorien "tøj og sko" til kvinder for kun at se de første mange sider var betændt med børnetøj. Jeg kan godt se, at I tænker, "en kvinde, hun skal opdage mit børnetøj, så derfor fusker jeg lidt med kategorien". Men det gør mig kun irriteret. På et tidspunkt er her dobbelt så mange varer og det bliver umuligt at finde det man søger, hvis ikke vi sælgere sætter vores varer i rette kategorier.

Det er jeg mest glad for i min butik Meisolle

Hvilke ting jeg er mest glad for i min butik? Jeg er glad for det hele, jeg sælger kun ting, jeg selv er glad for. Jeg ville aldrig kunne sælge noget, som ikke var i orden. Der er selvfølgelig visse ting som jeg bliver mere forelskede i end andre. F.eks. min lille fugl i bur, som jeg lige er blevet færdig med. Han er ikke den sidste af hans art. Det har været et interessant stykke arbejde at fremstille ham og jeg er bundløs forelsket?

Andre kunstnere jeg ser op til

Jeg ser op til kunstnere som f.eks. fotografen William Eggelston eller kunstmaleren Otto Frello. Jeg kan godt li' deres simple budskaber.

En dukkekunstner, som jeg har stor beundring for, er den Canadiske kvinde Kamila Mlynarczyk hendes dukker er så bizarre og ikke min måde at lave dukker på, men jeg er vild med den måde, hun får følelser frem i hendes dukker på. Jeg er også den lykkelige ejer af et sæt med tre små dukker, som hun har lavet. Hendes dukker sælger hurtigt, når hun sætter dem online til salg.

Et godt råd til andre kreative kunne være

Gør det, du er god til og lad andre klare det, de er gode til. Tænk på din tid som en timeløn. Hvis du bruger 4 timer på at ordne haven, er 4 timer gået fra dit eget arbejde. Noget som en havemand måske kunne have klaret på to.

Jeg sad flere timer over mine kvitteringer og fakturaer sidst, jeg skulle lave regnskab. Jeg ville selv, men helt ærligt er jeg en knold til regning og til sidst tog jeg en beslutning om at sende mit regnskab ud af huset. Jeg fandt den perfekte lille søde bogholder og hun lavede min moms på nul komma dut. Nu slipper jeg for at sidde og tude mig helt rød i hovedet over noget, jeg alligevel er så dårlig til.

Jeg kan fremstille en dukke på samme tid, det tog mig at lave regnskabet, så nu er det det jeg gør i stedet for.

Min drøm for Meisolle

Jeg drømmer om en lille butik i en større by. Et lille åbent værksted hvor du kan købe kunstdukker og se dukkemageren arbejde. Et lille magisk sted med et stort arbejdsbord i midten og med skuffer fra gulv til loft bag ved bordet med alle mine små dingenoter og andet, jeg bruger i min fremstilling. Et udstillingsvindue med flyvende, svømmende væsener. Det er en drøm jeg har og som går i opfyldelse, hvis jeg selv tillader det. :o)

---