Artikler

Derfor skal du på marked

marked

Amio Teamet07.07.2011

Derfor skal du på marked

Hele året rundt afholdes der markeder i det ganske danske land - og hvis du ikke allerede deltager i et eller flere markeder og har oplevet alle fordelene, ja så er det nu, du skal læse med. For på marked - det skal du - hvis du vil gøre noget godt for dig og din butik :o)

Et marked giver dig viden om dine kunder

At være på marked er en helt unik mulighed for dig for at komme ud og tale med dine kunder, møde dem ansigt til ansigt og finde ud af, hvad er det, de går efter, hvad vil de have, hvilke materialer, former, farver osv.

Når kunderne kommer til din stand har du chancen for at tale med dem, spørge ind til hvad de interesserer sig for og ikke mindst, så kan du holde øje med, hvilke af dine produkter, de tager i hænderne og ser på - og selvfølgelig, hvad der bliver solgt.

Håndlavede glasugler fra butikken BYSKOVLUND.dk

Henriette fra BYSKOVLUND.dk har været på flere markeder

Marked er også socialt samvær

Når du er på marked kan du også være heldig at møde andre kreative, som måske laver det samme som dig eller noget helt andet. Om der er andre, der laver det samme som dig eller ikke, er dog ikke så vigtigt. Det der kan give dig en unik oplevelse på markedet er derimod hele det sociale samvær med andre kreative. Tænk - du er omgivet af mennesker, der også lever og ånder for at udfolde deres kreativitet - det er da en gave, som du skal tage imod.

Brug markedet til at få ideer

Et marked er også et sted, hvor nye ideer fødes. Når du går rundt og ser, hvad andre laver - og hvad de sælger godt af, kan du bruge det som inspiration til dine kommende kreationer.

Med andre ord er et marked næsten som et modeshow. Det er her, det nye bliver vist og her producenterne henter inspiration til den næste kollektion. Brug markedet på denne måde og vupti så har du måske fået foræret en kæmpe mængde inspiration, som du kan suse hjem og starte på.

Mød andre fra Amio.dk på marked

Vi har allerede nævnt, at et marked er en fantastisk mulighed for dig at komme i kontakt med andre kreative. Vi ved, at der er mange fra Amio.dk, der er på markeder rundt om i landet. Har du lyst til at møde flere af disse, ja så er marked også en god idé.

Vil du genkendes, kan du med fordel printe Amio.dk's badges og lave et kendingsbillede - så kan de andre i hvert fald finde dig.

Flere butiksejere fra Amio.dk deltog i Pakhus 16 markedet i Odense - læs her, hvad de fik ud af at deltage i et anderledes julemarked.

Håndlavede nålepuder fra butikken Sesam Sesam

Johanne fra butikken Sesam Sesam deltog i 2010 på Pakhus 16 markedet

Fortæl hvor du er på marked

Før du tager på marked, skal du naturligvis orientere dine kunder om, på hvilke marked, du er - og hvornår. Facebook og andre sociale medier er glimrende steder til at oplyse dine kunder om, hvor og hvornår du er på marked. Du kan f.eks. lave opslag på din egen Facebook-væg eller på Amio.dk's.

Du kan også sende en email ud til dine kunder og oplyse dem om, hvor de kan finde dig - det er okay at sende flere emails. Erfaringer viser, at kunder synes det er ok at få op til 3 emails. Send dine emails med et vist interval, og tænk det på samme måde, som når du minder en ven/veninde om en aftale. Det ør vi jo gerne og vennen/veninden har ikke noget i mod det.

En sidste mulighed er også at oplyse dine kunder om det, når du har solgt noget. Når du sender dit produkt, er det oplagt at vedlægge en lille folder, et visitkort eller lign., hvor du fortæller, at du er på marked, at du håber at se vedkommende og at vedkommende jo ved at komme får mulighed for at se flere af dine produkter og ikke mindst at kunne røre og mærke dem :o) - Har du nye varer med, som endnu ikke er lagt i din Amio.dk butik ja, så skal du selvfølgelig også huske at nævne det.

Deltager du i et marked?

Vi vil gerne dele dine erfaringer med alle andre her på Amio.dk. Så har du deltaget på et marked, der var helt fantastisk, så skriv endelig. Måske har du også gjort dig nogle spændende erfaringer, som andre kreative kan have glæde af. Er der f.eks. noget, man skal huske, inden man tager på marked? Noget, der er godt at have med på marked?

 

Kommentarer
    • Maibritt Hansen
    • Maibritt Hansen skriver
    • 08.07.2011
    • 1.
    • Jeg er på marked hver onsdag9 - 13 hele sommeren på Allinge Havn og i næste uge er der Jazz Festival så kommer der mange mennesker.

      Som noget nyt er jeg med på et markend på Toppen af Gudhjem, for foden af Gudhjem Mølle, holdes der marked om søndagen frem til 14 august fra 10-14

    • Lene Bertelsen
    • Lene Bertelsen skriver
    • 08.07.2011
    • 2.
    • Af kommende markeder deltager jeg i:

      Lillebælt-Værftets Kunsthåndværker udstilling, Havnegade 98 i Middelfart
      d. 17. juli kl. 10 - 16.

      og

      Kunsthåndværker marked hos De 2 Krukker, Ø. Hæsingevej 27 v. Fåborg
      d. 28. august kl. 10 - 17

      I skal være hjertelig velkommen!

    • Jeanett Fobian Hoffensetz
    • Jeanett Fobian Hoffensetz skriver
    • 08.07.2011
    • 3.
    • Jeg står på kongelundens marked d.16+17 juli. Nøragersmindevej 59, Dragør,
      Og senere er jeg at finde på Vig marked d. 5-7 aug.
      Ind imellem er jeg også på Vig Tuske marked enden onsdag eller lørdag
      kl. 10-14.
      Hvorfor jeg går på markeder... Jeg kan rigtig godt lide at komme ud og se mig om og møde mennesker. Når jeg går på markeder er det jo lige det der sker :0 og så må jeg jo ikke glemme det vigtigste, det er jo og få solgt mine smykker. Det er da lidt fedt at tænkev sig at der går nogle rundt med Mine smykker.

      Jeanett
      Jas-Design

    • Dorthe Kjeldgaard Rasmussen
    • Dorthe Kjeldgaard Rasmussen skriver
    • 11.07.2011
    • 4.
    • Vi har en årlig markedsdag ved værkstedet. Det er altid den sidste lørdag i Juli måned kl. 13. Alle er velkomne, både som gæster og udstillere - se lidt billeder fra sidste år her: http://gammelbro.blogspot.com/search/label/Markedsdag

      Vi ses ;-)

    • June Tina Forup
    • June Tina Forup skriver
    • 18.07.2011
    • 5.
    • Jeg er på marked hele sommeren. På Møn hvor det er en ugedag i hele sommeren, her er der flere forskellige boder, men smykkerne er det, der er mest af. Jeg har også tilmedt mig markedsdag 31/7 for kunsthåndværkere i Præstø.

      Jeg er vild med at være på markeder, det er lærerigt, selvom det for mig er lige så vigtig at fortælle om mine smykker og det jeg brænder for, som det er at sælge dem.

      Det har også lært mig, at kunderne også her går efter kvalitet og gerne betaler for den. Ved den tætte kontakt kan man spørger ind til lige det kunden ønsker, og det giver udfordring til nye kreationer.

      Og det helt store :-))) som gør mig lidt stolt er, at mine smykker nu bægers af kvinder/store som små piger i Sverige, Norge, Holland, Tyskland og her i lille Danamrk.

      Alle er hjertelig velkommen til at kigge forbi og få en hyggesnak om smykke.

      Go' sommer
      June
      By June F

    • Sadie Ruben
    • Sadie Ruben skriver
    • 30.07.2011
    • 6.
    • Der er marked hver søndag og indtil 28 august på Blågårds Plads i København. Det koster 20 kr at være med, så det er en super mulighed for at prøve sine ting af uden at skulle betale en formue.
      Jeg har kun været med første søndag og fik ikke solgt noget, men blev overrasket over hvad der interesserede de besøgende og hvad som ikke gjorde, så det kan man jo lære af.
      Der er tilmelding her: loppebazar@gmail.com

    • Mette Horsmark Kristensen
    • Mette Horsmark Kristensen skriver
    • 01.08.2011
    • 7.
    • Uh man skulle bo på Sjælland. Er der slet ingen markeder i Jylland?

    • Charlotte Hansen
    • Charlotte Hansen skriver
    • 06.08.2011
    • 8.
    • Gad os godt vide om der ikke er nogle gode markeder i Jylland og Fyn???
      Det bedste ville jo være i Sønderjylland, så jeg ikke behøves rejse så langt væk.

    • Mette Søndergaard Kowalski
    • Mette Søndergaard Kowalski skriver
    • 23.08.2011
    • 11.
    • Hej !
      Er der nogen, der ved, hvor der er efterårs/julemarkeder i Århus og omegn? På nær lige det i Ridehuset ;-)

      Kh. Mette

    • Pernille Mølgaard
    • Pernille Mølgaard besvarer Mette Søndergaard Kowalski
    • 24.08.2011
    • 12.
    • Hej Mette, jeg ved der i Den Gamle By er et marked for Dansk Husflid. Uden at vide noget om hvor mange herinde er medlemmer, så har jeg ladet mig fortælle at det er ret billigt at blive og at man så får adgang til diverse lokale markeder, og eksempelvis også markedet i Den Gamle By, som hvert år er meget besøgt. Jeg overvejer selv at prøve det et år, men normalt ender jeg alligevel som besøgende :)

    • Mette Søndergaard Kowalski
    • Mette Søndergaard Kowalski skriver
    • 24.08.2011
    • 13.
    • Hej Pernille!
      Tak for svar. Det vil jeg da lige undersøge. Måske vi ses der, enten med stand eller som besøgende ;-)

      Kh. Mette

    • Charlotte Hansen
    • Charlotte Hansen skriver
    • 02.09.2011
    • 14.
    • Hej tak for de gode tips :)
      Tager på Haldum Heksenes Kræmmermarked d.10 sep :D
      Ok ikke lig Sønderjylland men lød for spændende til ikke at tage med ;)
      Hvis der er andre der er interesseret er der vist stædig nogle stande at få hvis man er hurtig.

    • Charlotte Hansen
    • Charlotte Hansen skriver
    • 02.09.2011
    • 15.
    • Man kan henvende sig her hvis man skulle være interesseret
      tlf 30561908 eller mail@toveladefoged.dk

    • Amio Teamet
    • Forfatter Amio Teamet skriver
    • 16.09.2011
    • 16.
    • Kære alle sammen.

      Nu kan vi alle finde hinanden i Krea Kalenderen på Amio.dk.:)

      Kig forbi:
      http://www.amio.dk/c/kalender/
      - måske du finder noget nær dig.

      Deltager du på en messe med dine unikke produkter, arrangerer du et marked eller afholder du kurser, workshops m.m. så lad alle os på Amio.dk vide det i Krea Kalenderen.

      God weekend :)

      De bedste hilsner
      Ann-Karina

    • Trine Kok
    • Trine Kok besvarer Mette Søndergaard Kowalski
    • 22.09.2011
    • 17.
    • Hej Mette
      Vi holder to lækre designermarkeder i Horsens :-)
      18. - 20 november for upcoming designere, og 2.-4- december for etablerede kunsthåndværkere.

      Du kan læse mere på Amios markedskalender!
      Kh Trine

    • Pernille Hesselgaard
    • Pernille Hesselgaard skriver
    • 18.10.2011
    • 18.
    • Hvis der er nogen, der finder herind, jeg anede nemlig slet ikke, at det her sted eksisterede, så er vi en lille gruppe, der forsøger, at lave tilbagevendende markeder i Nordsjælland. Vi holder til på Facebook, søg på Kunstbazar Nord. Det må gerne være sjove og anderledes produkter. Tjek og se om det er noget.
      : )
      Pernille H

    • Helle Rosen
    • Helle Rosen skriver
    • 16.01.2012
    • 19.
    • Og så kommer lige det kedelige spørgsmål - hvad koster det at deltage i et marked???

    • Jeanett Fobian Hoffensetz
    • Jeanett Fobian Hoffensetz skriver
    • 16.01.2012
    • 20.
    • Hej Helle.
      Det er meget forskellige:-)
      Lige fra 1500.- kr. for fre-søndag og 100.- kr. for en dag.
      Jeanett

    • Pernille Hesselgaard
    • Pernille Hesselgaard skriver
    • 17.01.2012
    • 21.
    • Indtil videre koster det ikke noget at deltage sammen med Kunstbazar Nord.

    • Anne Zinn Osborne
    • Anne Zinn Osborne besvarer Pernille Hesselgaard
    • 25.01.2012
    • 22.
    • Hej Pernille, det lyder fantastisk. Jeg kommer helt sikkert til næste Kunstbazar. Glæder mig allerede ;0)

    • June Tina Forup
    • June Tina Forup skriver
    • 25.01.2012
    • 23.
    • At kunne deltage uden at det koster en krone <3 <3 - mega trist at jeg bor så langt væk.

    • Anne Zinn Osborne
    • Anne Zinn Osborne besvarer Pernille Hesselgaard
    • 25.01.2012
    • 25.
    • Hej Pernille. Jeg er blevet medlem i dag og får lagt fotos ind lidt senere i aften.

eller for at skrive en kommentar.

Amio Teamet

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 3 i alt

LiwSusanneHenriette