Heidi Ostenfeld10.10.2011
Jeg er en kvinde på 43 år, der bor alene med mine to børn på 12 og 15 år, nu på ottende år. Livet som alenemor har jeg befundet mig godt med på trods af de mange praktiske gøremål, der jo afhænger af mig alene. For det giver også en frihed til at tilrettelægge vores liv, børnenes og mit, som det nu passer. Derfor har det været muligt altid at have krea-gryden i kog. Jeg har altid lyst til noget kreativt og jeg har gang i mange ting på én gang. Ofte er jeg knap færdig med en idé, før jeg får lyst til at udføre en ny idé. Det har også en afsmittende effekt på mine børn. Min datter på 15 sætter sig gerne lige ved symaskinen og laver en pung, lapper nogle bukser eller syr i en trøje, der skal være mindre eller anderledes.
Jeg bruger det at skabe, til at opnå ligevægt i forhold til mit job som pædagog, hvor jeg bruger mig selv meget og det kan være psykisk hårdt. Omvendt så holder jeg af det naive, barnlige univers. Derfor bliver jeg også inspireret i mit arbejde med børn.
Ofte er jeg knap færdig med en idé, før jeg får lyst til at udføre en ny idé.
Jeg har altid været kreativ på en eller anden måde. Tror at der, i min familie, er nogle tendenser til at tænke kreativt - og løsningsorienteret, derfor falder det naturligt at skabe. Som helt lille kom jeg meget på Louisiana, har jeg fået fortalt af min mor. Hun var kun 17 år, da hun fik mig. Min mor og hendes storesøster tog på søndagstur til Louisiana for at spise frokost, se på udstillingerne og gå tur i de skønne omgivelser. Måske har jeg på den måde fået interessen for at udtrykke mig ind med "modermælken".
Da jeg var ung, var det maleriet og det at tegne, der havde min store interesse, senere syede jeg dukker. Da jeg fik børn, fik jeg lyst til at lære at sy og kastede mig derfor ud i at eksperimentere med det.
På mit arbejde har jeg et syværksted, hvor jeg lærer børn at sy. Så på den måde blander tingene sig, så det har udviklet sig til, hvad et er i dag.
Jeg har for nylig opdaget blog-verdenen. Det er fantastisk, hvor mange inspirerende mennesker der findes derude på nettet. Jeg bliver inspireret af at læse med og deler også gerne selv ud af mine ideer på min blog: www.madamzikzak.blogspot.com/
For øjeblikket arbejder jeg på at udvikle små dyr, som jeg syr i filt. De skal bruges til uro'er. Jeg lader mig meget inspirere af børnebøger og prøver at skabe dyr med det naive udtryk, som jeg synes er så hyggeligt.
Samtidig har jeg fået en forespørgsel på, om jeg kan lave nogle af de applikationer, som jeg bruger på puder og stofposer, så man evt. selv kan sy dem på tøj, a la stofstrygemærker. Det hygger jeg mig lidt med.
Jeg selv har lavet applikationerne og synes de er sjove
Mit yndlingsmateriale er filt. Jeg elsker at sy i hånden og synes, det er et sjovt materiale at arbejde i. Jeg kan også godt lide at have en bunke stof til små og store projekter. Stof kan jeg aldrig få nok af.
Jeg tror, jeg bruger tid på det næsten hver dag på trods af, at jeg er fuldtidsansat. Selv hvis jeg ikke har tid, så bliver det til et par skitser eller ideer skrevet ned på lapper hist og her. Andre gange bruger jeg flere timer dagligt.
3 butikker med forskelligt udtryk og udvalg, men med en helt sikker profil. Man er ikke i tvivl, om det er et produkt fra deres butik, når man ser det.
Det er også et råd til andre, når de overvejer at starte op. Jeg tænker selv i det og arbejder på at forfine mit eget udtryk, så det kan ses på lang afstand, at det er noget jeg har lavet. At finde sit eget "sprog" kan man vel sige. Det er vigtigt.
Det må være mine stofposer, fordi jeg selv har lavet applikationerne og synes de er sjove. Hundepuderne og pingvinpuderne er jeg også glad for. De er enkle, men udtryksfulde.
Heidi syr skønne stofposer
Jeg kan godt lide collagerne på forsiden. På den måde opdager jeg nye butikker og produkter, som jeg ellers ikke ville få øje på. Det er inspirerende og hyggeligt at logge ind.
Jeg kunne godt ønske en lidt mere differentieret betaling til Amio i forhold til små varer, der ikke koster så meget. Jeg har nogle ting liggende, som slet ikke kan betale sig at sælge via Amio. Små spænder og nøgleringe og den slags..
Savner også at kunne sætte butikken på "ferie" og at kunne give rabatter. Ellers synes jeg, det er et fantastisk forum og en super mulighed for at vise, hvad man kan.
Ja, jeg fortæller til familie og venner om det. Skriver på Facebook og min blog, men ellers så er det noget at det, jeg ikke er så god til. Jeg er simpelthen for beskeden. Kunne godt bruge lidt rundsave på albuerne i den forbindelse og opfindsomhed. Men jeg prøver at lade mig inspirere af nogle af de artikler, der er at finde her på Amios side.
Jeg drømmer om at kunne leve bare delvist af at sy og få gode ideer. Jeg ville ikke kunne undvære inspirationen fra det barnlige univers, men at gå ned i tid og kunne fordybe mig og fremstille produkter til en butik et sted, det kunne da være fantastisk.
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |