Artikler

Kundeservice betaler sig

kundeservice,unik

Amio Teamet07.01.2011

Sådan giver du en god kundeservice

Kunderne er glade for dine unikke produkter - gør dem ekstra glade med en unik og personlig kundeservice.

Klare betingelser er god kundeservice

God kundeservice handler bl.a. om klare betingelser. Brug derfor tid på at skrive udførlige og klare betingelser, så kunden ved, hvad han/hun accepterer ved et køb hos dig.

Gode ting at have med i betingelserne kan f.eks. være:

  • Returnering - hvad er dine betingelser for returnering af varer?
  • Skade - hvad er dine betingelser, hvis dit produkt eks. går i stykker under forsendelse?
  • Garanti - er der garanti på dine produkter?
  • Bytteservice - bytter du?
  • Leveringstid - har du bestemte leveringstider?
Suttesnore i alle farver fra butikken Lilliane Design Lilliane Design har brugt tid på at skrive sine betingelser

God kundeservice er også at være personlig

Dine kunder er kommet til din butik, fordi de er interesseret i dig og/eller dine produkter. De er nysgerrige og vil gerne vide mere. Ved at skrive en god profiltekst, en god velkomsttekst og gode produktbeskrivelser stiller du kundernes nysgerrighed. Samtidig giver det dig mulighed for at skabe en relation til dine kunder. Vær ikke bange for at være personlig i dine tekster og dine henvendelser til dine kunder. Personlighed som en del af din kundeservice er bla. med til at skabe nærhed og tryghed, og det er et godt udgangspunkt en god oplevelse.

Indpakningen er en naturlig del af kundeservice

Du kan give kunden en unik og personlig oplevelse, hvis du gør noget ud af din indpakning. Glæden ved at modtage en fin pakke med posten er meget større end at åbne en konvolut, hvor produktet måske blot er lagt i en plasticpose.

Glæden øges også med en personlig hilsen. Du kan give dine kunder en god kundeservice ved f.eks. at lægge et visitkort ved, hvor du skriver en kort og personlig hilsen - det giver følelsen af at modtage en pakke fra en, man kender og endnu vigtigere så viser du kunden, at du er engageret og interesseret i at give ham/hende en personlig kundeservice.

Læs hvordan vores køb hos Faster Mette vakte begejstring

Håndstrikket trøje til børn fra butikken Faster Mette Faster Mettes indpakning gav os på Amio.dk en unik oplevelse

God kundeservice er også at svare kunderne

God kundeservice er også at vise tilstedeværelse. Det er derfor rigtig vigtigt, at du svarer på dine kunders beskeder - og gerne så hurtigt som muligt. Både når kunderne henvender sig for at få svar på generelle spørgsmål og når de skriver vedr. et køb. Hurtig svar og levering gør altid kunder glade og giver dem en positiv oplevelse af din kundeservice.

Du får meget igen med god kundeservice

Det betaler sig helt bestemt for dig at du giver dine kunder en unik og personlig købsoplevelse. Vi oplever ofte, at god kundeservice fører til:

  • Positiv omtale på køberens blog (mange kunder har en blog)
  • Positiv omtale på Facebook
  • At kunden fortæller om købet og produktet til venner, familie og kollegaer
  • Nye kunder i butikken, der har givet en god behandling
  • Den samme kunde vender tilbage og køber igen
Grafisk tryk fra butikken Fruea Fruea er en af bloggerne, der bl.a. har beskrevet sit første køb på Amio.dk

Med andre ord så kan din personlige og unikke kundeservice give dig meget mere igen, end du har drømt om.

Hvad gør du for at give dine kunder en unik og personlig kundeservice?

 

Kommentarer

eller for at skrive en kommentar.

Amio Teamet

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events