Artikler

Kom langt med kort

Kom langt med kort,Anja Gram,

Anja Gram04.04.2011

Hvem er Anja Gram fra Kom langt med kort?

Oprindeligt er jeg uddannet mode designer fra Margrethe-Skolen og Costume designer fra Croydon College i London.

Jeg har siden min uddannelse arbejdet freelance med at lave kostumer, rekvisitter og baggrunde til teater og reklamebranchen (www.anjagram.com). I 2006 får jeg nok af altid at være smurt ind i maling på tøj, krop og hår og beslutter mig for at illustrere på fuld tid. I den forbindelse tegner jeg min første børnebog (mens jeg er på barsel).

Et julekort bliver til... en humørkortsælger

I 2007 tegner jeg så mit første julekort til en julebazaar, som jeg holder sammen med min veninde, Iben. Jeg er som så mange andre, dødtræt af at se de samme kedelige humørkort overalt og skal da nok lige bevise at det kan gøres bedre.....Og ak, man skal passe på hvad man kaster sig ud i, for hér fik jeg da ikke lov til at slutte..... og hey, det er da også enhver kvindes drøm at blive humørkort sælger.. : - /

Jeg tror at jeg har tegnet flere end 150 forskellige motiver til kort siden. Flere benytter sig skam også af muligheden for at få tegnet sig selv til en personlig invitation. Jeg har været på utallige messer rundt omkring i landet og går altid hjem med mavekneb. Mavekneb, fordi mine kunder griner så meget af mine kort......og latter smitter jo, som bekendt...Det er min mission at fylde lykønskningskort branchen med humor, ægte glæde og masser af deller!

Humørkort lavet af Anja Gram fra butikken Langt med kort på Amio.dk

Missionen er at fylde lykønskningskort branchen med humor, ægte glæde og masser af deller!

Som illustrator bliver jeg inspireret hele tiden

Jeg har altid ønsket mig et job hvor jeg kan blive inspireret hele tiden og bruge det jeg ser. Som illustrator har jeg den mulighed. Når jeg ser nogle skønne typer, kan jeg godt finde på at følge efter dem for at finde ud af, hvordan jeg kan gengive det udtryk i en tegning.

Så udover kortene lever jeg af at illustrere. Jeg tegner til magasiner, fagblade, kampagner, brochurer etc. Jeg har netop lagt den sidste hånd på en børnebog, som vi leder efter et forlag til. Jeg vil så gerne lave mange flere børnebøger. Det er et skønt univers hvor alt kan ske.

Mine kort forhandles af flere butikker bl.a. hos Illum i København og jeg har lige oversat min hjemmeside til engelsk. Vi har jo ikke så stor tradition for at sende kort i Danmark, så jeg håber at komme lidt uden for andedammen også.

Hvad laver du, når du ikke kreerer smukke produkter?

Jeg er smagsdommer hos Pernod Ricard Nordic. Det er super spændende at udvikle sine smagsløg og lære at fokusere på de enkelte smagsoplevelser og adskille dem fra hinanden.

Hvilke kreative ting arbejder du på lige nu?

Markedsføring! Er nået dertil hvor der ingen vej er uden om. Derudover arbejder jeg på at komme under vingen hos en amerikansk børnebogsillustrator-agent.

Håndlavet illustrations tegnet af Anja Gram fra butikken Langt med kort på Amio.dk

Illustration fra den børnebog som vi leder efter et forlag til

Har du selv udviklet nogle produkter?

Tja, Jeg har jo startet en lykønskningskort produktion. Kortet har jeg ikke opfundet, men jeg har da fundet mine leverandører rundt omkring i verden og udviklet min egen stil.

Hvad inspirerer dig?

Mennesker og følelser. Jeg prøver altid at gengive de følelser, jeg selv oplever, i mine illustrationer

Hvad er dit yndlingsmateriale?

Et blankt stykke papir. Jeg bliver helt elektrisk, når jeg ser et stykke hvidt papir, så bliver jeg nødt til at tegne noget på det. Så er det rart at have en stifteblyant 0,3 eller en ultra mager tusch ved hånden.

Hvor meget tid bruger du på at arbejde på dine kreative projekter?

Hele tiden! Kan godt finde på at tegne på min datter, hvis der ikke er papir i nærheden....

Min datter Mollie (på 4) har lige vundet NOA NOA´s tegnekonkurrence i går. Så arvingen til Kom langt med kort emperiet er allerede ved at træde i karaktér. Tegnekonkurrencen var for piger 3-12 år, og handlede om, at de skulle designe sit eget Noa Noa miniature tørklæde. Vinderen får sit tørklæde sat i produktion, og det sælges i Noa Noa butikkerne til efteråret, og Noa Noa donerer overskuddet til et børnehjem i Indien. Jeg er bare så stolt :o)

Anja Gram og datter

Mollie og mig taget (af Kim Wendt) til Kvindernes ulandsvalg , hvor jeg donerede tegningen på Mollies trøje

Hvilke (3) butikker på Amio.dk er dine favoritter?

Hvilke råd vil du give andre, der vil oprette en butik på Amio.dk?

Nu er jeg lige oprettet, så fif har jeg ikke endnu. Kun "bare se at komme i gang"

Hvilke (3) produkter i din egen butik er du mest glad for?

Dem, jeg har uploadet, er alle nogle, jeg er meget glad for! Jeg uploader nogle originaltegninger i løbet af kort tid (hvis de ikke allerede ligger der). Jeg uploader kun noget, jeg selv er fuldstændig vild med. Jeg skal jo kunne stå 100 % inde for mit produkt!

Hvilke funktioner kan du bedst lide på Amio.dk - og hvilke kunne du godt tænke dig?

Jeg synes, at det er en utrolig flot side rent grafisk. En fornøjelse at se! Og det er utrolig brugervenligt. Er stadig så ny, at jeg ikke har opdaget ting, jeg kunne mangle. Måske vil jeg gerne kunne se, hvor mange der er inde og se min side. Ved ikke om det er en feature, I allerede har... Og at man kan skrive feedback om det kunst, man ser.

Hvad er dit bedste fif til andre, der arbejder med det samme som dig?

Hvis du vil det nok, så er det bare GO GO GO. Lyt til dig selv og "bare gør det!"

Nævn dine top 3 bøger, musikere, kunstnere, film og/eller hjemmesider

  • Musik: Randy Newman
  • Bog: Man´s search for meaning af Viktor Frankl
  • Film: Roy Andersson "Sange fra anden Sal" - og Wizard of OZ bliver jeg aldrg træt af!

Hvordan arbejder du?

Jeg arbejder i akvarel med små magre pensler og elsker detaljer.

Når jeg kan mærke figuren "blive levende" så får den lov til at komme videre i processen. Så gælder det en tur med skyl og føn i photoshop og så bliver den sendt til tryk og klar til salg på på www.langtmedkort.dk.

Hvordan promoverer du dit arbejde?

Indtil videre har det mest været mund til mund og jeg har været ude på en del messer. Jeg har tegnestue på Christianshavn, og selvom det ikke er nogen stor gågade, er der alligevel en del, der kommer forbi. Hvis jeg har tid, giver jeg gerne en kop kaffe til mine kunder.

Hvad drømmer du om?

Altid at have udfordrende illustrationsopgaver, at lave børnebøger til børn i hele verden og at "Kom langt med kort" bliver en international succes.

Kostumer til Aqua

Fra min fortid i reklamebranchen er hér et link til én af de musikvideoer jeg har været med til. Jeg har designet og lavet insekt kostumerne til AQUA.

 

Kommentarer
    • Mette Horsmark Kristensen
    • Mette Horsmark Kristensen skriver
    • 04.04.2011
    • 1.
    • Sikke skønne tegninger - hvem der bare havde de evner.
      Dejligt at få smilet frem sådan en halvvåd mandag :o)

    • Jesper HorsMark
    • Jesper HorsMark skriver
    • 04.04.2011
    • 2.
    • Anja!

      Det er simpelthen fantastiske tegninger i verdensklasse det dér!

      dbh
      Jesper

    • Anja Gram
    • Forfatter Anja Gram skriver
    • 04.04.2011
    • 3.
    • Kære Jesper & Mette,

      tak for de søde kommentarer :-) Det varmer!!! ...og altid skøøønt at kunne bidrage til et smil!

      Hilsen Anja

    • Malene Edstrand
    • Malene Edstrand skriver
    • 04.04.2011
    • 4.
    • Kære Anja.

      Vidunderlige tegninger - og tillykke med datterens evner - kan godt forstå, du er stolt :-)

      Kh.
      Malene

    • Hanne B. Mejlkjær
    • Hanne B. Mejlkjær skriver
    • 04.04.2011
    • 5.
    • Fantastiske tegninger:-)

    • Anja Gram
    • Forfatter Anja Gram skriver
    • 05.04.2011
    • 6.
    • Tak Malene og tak Hanne...

      :-)))) Jeg lapper det liiiige i mig ((((-:

    • Gitte Snorgaard
    • Gitte Snorgaard skriver
    • 07.04.2011
    • 7.
    • Hej Anja,
      Sikke nogle herlige humørbomber du fremstiller!
      Dejligt med smittende glæde og dejligt din datter allerede slægter dig på.
      Nyd det begge to.

      Det gør vi andre osse!

    • Anja Gram
    • Forfatter Anja Gram skriver
    • 07.04.2011
    • 8.
    • Søde Gitte,

      hvor er du kær - så er det jo det hele værd :-)))) TAK

      Hilsen Anja

    • Bo Kalvslund
    • Bo Kalvslund skriver
    • 07.04.2011
    • 9.
    • Skønne illustrationer - jeg elsker dine lange spaghetti arme (altså dem du tegner...)

      Tillykke til Mollie - du er for sej..;-)

    • Anja Gram
    • Forfatter Anja Gram skriver
    • 08.04.2011
    • 10.
    • Hey Bo :-))

      Takker (og ja, der er vidst ikke meget spaghetti over mine egne arme :-/

      ...og Mollie siger at du er sej, fordi du syn´s hun er sej!

      Hav en dejlig weekend :-)

      Anja

    • Bo Kalvslund
    • Bo Kalvslund skriver
    • 08.04.2011
    • 11.
    • Med hensyn til dine arme
      ved jeg ikke om de er lange
      jeg ved dog de er mange
      i hvert fald to..

      God weekend til Jer også...;-))

    • Krokade v/Bettina Holst
    • Krokade v/Bettina Holst skriver
    • 10.04.2011
    • 12.
    • Kære søde spraglende Anja

      Fantastisk interview og fy skamme mig, at jeg først får læst det nu.....og så linker du til mig..... altså jeg blev sgu vildt glad da jeg opdagede det. Tak tak skønne tøs !

      Og jeg kan varmt anbefale Anja - både hendes kort, og Anja som person, bliver man total glad i låget over at være i nærheden af - for hun er sgu ligeså sprudlende glad som hendes kort :-)

      Jeg har iøvrigt idag lige givet dit navn videre til en livsstilsbutik i Frederikssund.

      Kærligst Bettina/Krokade

eller for at skrive en kommentar.

Anja Gram

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 2 i alt

LeneBo