Artikler

Kollestrik

Kollestrik,strikke,strikkepinde

Kolbrún Gunnarsdóttir17.01.2011

Strik strik strik.. men også så meget andet.

Jeg er en kvinde på 20 år, som har en skøn hobby, nemlig at strikke. Har kunnet strikke siden jeg var 5 år gammel, men dengang var det bare små projekter såsom 'et lille bitte tæppe til min kat' og lignende.

Strikkepindende kom for alvor i gang

Da jeg var 11-12 år boede jeg med min mor og søskende i en lille by "Grundarfjörður", 2 timer væk fra Reykjavík i Island. Der solgte min mor hendes strikkede varer, samtidig med hun havde 3 andre jobs. Strikkevarerne blev solgt i en lille turistbutik, som i gamle dage faktisk havde været byens fængsel, så der var fangeceller i butikken.. Nå, men når min mor fik travlt, blev jeg sat i gang med at strikke simple ensfarvede mandehuer. Jeg elskede det!

Min strikkede hue skulle til USA

Og kan huske da en Amerikansk kvinde købte MIN hue, det gjorde mig så glad at hun valgte min hue og at den skulle helt til USA! Min interesse for strik har vokset lige siden. Har strikket flotte ting til alle mine søskende, både min fars børn og min mors. Har 7 søskende i alt.

Danmark - Island tur-retur

Min mor, jeg og flokken flyttede til Danmark igen, og efter at have flyttet frem og tilbage, frem og tilbage, Danmark-Island, Island-Danmark. Besluttede jeg som 17-årig at tage til Island uden min mor, for at bo ved min far og søskende i et halvt år, indtil jeg skulle starte på hf. Der tog jeg kørekort og arbejde som pædagogmedhjælper.

Strikkepindende frem igen

Fik en dag lyst til at tage strikkepindende frem igen igen... meeeen denne gang skulle det være noget STORT, noget svært, noget udfordrende.. Så en klassisk mandetrøje blev det, med lynlås i. Hyggede mig med at købe materialerne ind til den. Man kan ikke andet, når man handler garn, opskrift og strikkepinde i butikken Àlafoss.

Det er en hyggelig lille butik som ligger lidt udenfor Reykjavík. Den er så fin og gammeldags indrettet.. med et HAV af flotte islandske trøjer/veste og meget mere til salg. Man får god hjælp som nybegynder med at komme godt i gang.

Hellere garn og strikkeopskrifter end stormagasin

Holdte mig til opskriftens farver første gang, og det gik som det skulle. Fik et flot resultat, som gjorde at jeg ikke kunne holde op med at strikke flere trøjer. Måtte hen i Álafoss butikken igen og igen og igen. At storshoppe i et moderne indkøbscenter fyldt med mærkevare tøj.. hvaaad for noget??? Jeg vil hellere bruge mine penge i den hyggelige lille butik "Àlafoss" og handle garn og flotte opskrifter!

Masser af farver giver unik strik

Fik øjnene op for de mange forskellige farver og begyndte at blande dem som en tosse, hvilket jeg fandt ud af er det bedste at gøre. For at få noget personlighed i varerne og for at gøre dem unikke.

Kolbún på cykel fra butikken Kollestrik på Amio.dk Smuk rød farve til en smuk ung kvinde

Andet end strikkepinde og strikkeopskrifter

Har da også andre hobbyer. F.eks. tager jeg to gange om ugen til Teakwondo, som er en kampsport hvor man lære forskellige spark, slag og blokeringer. Samt at angribe og forsvare. Det er enormt spændende og sjovt at gå til. Man kan jo ikke sidde indenfor konstant og kukkelure med sit strikketøj. Eller jo kan jeg faktisk godt. Men motion er også vigtigt :)

Jeg glor ikke bare, mens jeg strikker

Når jeg strikker sidder jeg ikke bare og glor på en væg og strikketøjet til skiftes. Jeg ser en god film eller følger en god tv-serie samtidig med jeg strikker. Det er også derfor jeg kan holde ud til at strikke så meget og så tit :) Kan slet ikke forstå folk der kan sidde og se film uden at have noget i hænderne. Er så glad for jeg kan strikke og vil da opfordre alle til at prøve det!

Jeg strikkede mig gennem hf

Du får noget ud af hver bustur, fordi du kan skabe noget samtidig med du sidder stille. Igennem hele min hf sad jeg i næsten alle timer og strikkede, det var motiverende, det holdte mig vågen, og interesseret i det læreren snakkede om. For hvis jeg bare sidder stille bliver det for kedeligt og så begynder man netop at tænke på alt andet end det læreren står og fortæller om. Havde mange diskussioner med lærere om mit strikkeri.

Ingen strikkede vanter i timerne

Nogle lærere kunne slet ikke forstå at jeg kunne multitaske på den måde og de mente ikke at man kunne sidde og strikke et par vanter i deres fag, samtidig med man lærte noget af dem. Men det kunne jeg sagtens! Og syntes det var ærgerligt for de lærere, der forbød mig at sidde med noget i hænderne.. for de mistede en ellers interesseret elev. Tog selvfølgelig de fag alligevel, men interessen og koncentrationen var væk.

Håndstrikkede vanter fra butikken Kollestrik på Amio.dk Kolbrún kan både strikke og blive klogere - på samme tid. Hvilke evner :o)

Jeg strikker og lærer samtidig

Heldigvis var der også mange åbensindede lærere som syntes det var skide hyggeligt at have en kreativ elev der kunne strikke og lære samtidig. De mente det var langt bedre end at sidde med sin bærbare computer foran sig, med Facebook-siden åben. For de sad jo og førte samtaler med andre folk mens undervisningen stod på, hvor jeg blot sad med noget i hænderne men holdte øjenkontakt med læreren og lyttede spændt.

Salget af strik gik i gang på hf

Det var også på hf, hvor salget for alvor gik i gang. Den ene elev efter den anden, samt enkelte lærere også, så de færdiglavede vanter (som jeg for det meste lavede dengang), og de syntes godt om det, de så.

Da jeg så afleverede den ene elevs bestilling og modtog en skilling, så sidemanden det og bestilte nogle også.. sådan blev det ved hele første år. Og så begyndte jeg at strikke til markeder, hvor min mor og jeg solgte en masse. Nu strikker jeg følgende: Trøjer, hyggesokker, futter, vanter, huer - dette strikker jeg til markeder og Amio også :)

Strik på Facebook

Har en fanside på facebook 'Kollestrik' hvor man kan se flere billeder af de ting jeg har strikket gennem tiden. Her på amio.dk har jeg jo kun billeder af de varer jeg har på lager. Men man kan jo sagtens bestille en trøje, hvor man selv er med til at vælge farver, mønster, form osv. Og der er Kollestriks fanside på Facebook smart, for der er så mange billeder, at man nok skal få en idé til, hvad man har lyst til at bestille :)

Favoritbutikker på Amio.dk

Nu er Amio heldigvis kommet, så alle os kreative mennesker nu har mulighed for at sælge vores varer online. Mine favoritbutikker på Amio er:

Mit råd til andre der vil åbne en butik på Amio.dk

  • Tag en masse flotte billeder. Gerne 4 forskellige af samme produkt.
  • Skriv detaljer om produktet, mål og størrelse osv :)
  • Se dig omkring på amio.dk og find butikker du kan lide, føj dem til Favoritter. På den måde bliver du også selv set af dine yndlingsbutikker.

Mine yndlingsvarer i min egen butik

Håndstrikket børnetrøje fra butikken Kollestrik på Amio.dk Kolbrún strikker vidunderlige trøjer til de små pus

De bedste funktioner - og det der mangler på Amio.dk

En funktion jeg er glad for, er hele menuen i 'Ret butik', det er rigtig overskueligt og nemt for alle at finde ud af.

Kan også godt lide 'nyt produkt' - men synes måske der mangler en kategori i tøj der hedder 'trøjer' 'strikketrøjer' eller lignende. Plejer at sætte det i overtøj, men det kan måske blive for meget for folk, når de søger efter overtøj. At alt hvad der går ind under overtøj bliver smidt derind. Man når ikke ligeså hurtigt igennem, som hvis 'strikketrøjer' var for sig selv- ligesom 'veste og ponchoer' har deres egen kategori :).

Kunne også være godt hvis det man skrev i den første uddybende tekst i 'opret nyt projekt' også blev vist når man går ind i selve varen. Det er kun den nederste tekst som vises, når man trykker på varen og ser på den nærmere.

Tekst nr.1 vises kun i oversigten, når man f.eks. 'vanter'. Så kommer min første tekst frem "100 % islandsk uld. Vanter til voksne. Str. Blablabla osv.". Når man så trykker på vanterne for at se mere om projektet forsvinder det jeg skrev om størrelsen og målene på varen. Og min uddybende tekst vises kun.

Det jeg har gjort er at kopier det, jeg har skrevet i tekst 1, til tekst 2 + uddybende tekst også. Men kunne være skønt hvis begge tekster bare automatisk blev vist når man gik ind i selve varen. Så er man sikker på de ser begge tekster.

Håndstrikket hue fra butikken Kollestrik på Amio.dk Ikke bare er huen skøn og lækker - sikke et stemningsbillede.

Mit råd til andre, der strikker

Fif til andre der håndstrikker derude: Strik med knit pro strikkepinde, de er langt behageligere end alle andre strikkepinde, og det gør, at man får lyst til at strikke i længere tid ad gangen :)

Lad fantasien tage over og leg med farverne. Lav lidt om i de opskrifter du følger, når du altså nogenlunde kan dem i hovedet. Alt det du ikke var tilfreds med, laver du om, så det bliver perfekt.

Hvis du er nybegynder: Spørg dem du kender omkring dig, som kan strikke, om de vil hjælpe dig i gang med det basale som at slå maske op og strikke ret og vrang. Derefter kan du gå i gang med en simpel hue efter en god opskrift.

Kig på nettet. Folk skriver tit fif til hinanden i debatter samt udveksler opskrifter. Bare google : Opskrift på hue, eller hvad det nu er du vil gå i gang med, så skal der nok dukke noget op. Hvis ikke du kender nogen som kan hjælpe dig med at lære at strikke, så findes der masser af begynder bøger.

Håndstrikkede vanter fra butikken Kollestrik på Amio.dk Mon Kolbrún lige er kommet fra garnbutikken med lutter skønne sager?

Alle kan strikke :) Man skal bare have lysten og viljen. Held og lykke :)

Gode bøger jeg har læst

  • 'Se dagens lys' af Svend Åge Madsen.
  • 'TAROT ABC' af Ulrik Golodnoff.
  • Politikens visuelle 'Håndbog for rygsækrejsende'
  • 'Fremtidens astrologi' af Ruth Heinze
  • 'Sikker Bedømmelse af Mennesker gennem trænet iagttagelsesevne - en temperamentslære' af Knud Asbjørn Lund

Gode film jeg har set

  • Into the wild
  • Lovely Bones
  • Changeling
  • Georgia Rule
  • Et hus i Toscana
  • Toy story 1,2,3
  • 17 Again
  • Butterfly Effect
  • The Holiday
  • Yes Man
  • Scoop

Musik jeg godt kan lide

  • Eddie Wedder
  • Katie Melua
  • Creed
  • System of a Down
  • Red Hot Chilli Peppers
  • Jack Johnson
  • Spoon

Min drøm

At komme ud og rejse som backpacker i nogle år, hvor jeg slår telt op rundt omkring i naturen og laver mad på trangie. Håber på at lære mig selv endnu bedre at kende. Og lære verdenen bedre at kende.

Ville være fantastisk at kunne leve af at strikke, når jeg engang bliver klar til at slå mig ned et sted. Men tror nu alle kreative mennesker har en lille drøm om at kunne leve af deres kreativitet :)

 

Kommentarer
    • Dorthe Kjeldgaard Rasmussen
    • Dorthe Kjeldgaard Rasmussen skriver
    • 18.01.2011
    • 1.
    • Kære Kolbrún.
      Sikke ligetil og åbent du skriver om dig selv – Jeg elsker især den del, hvor du fortæller om dit nærvær og koncentration når du strikker. Det ER sikkert svært for andre at forstå … men jeg er sikker på det er en mangel blandt ”lærings-stil-bølgen” – med din indgangsvinkel (jeg er nemlig selv en af slagsen ;-) – så hold endelig fast i den, fortæl om den – skriv en hel bog om emnet ;-)
      Jeg er helt sikker på, at du på sigt kan leve af din kreativitet – du skal blot fortsætte med at ønske og drømme – finde eller prøve nye veje - tro på dig selv og gerne det ”helt umulige” - bare klø på .. og vigtigst af alt .. hold fast i dig selv og byg på dit fundament, dit ophav og det der gør netop dig unik. God vind fremover.
      Kærligst Dorthe

    • Gitte Snorgaard
    • Gitte Snorgaard skriver
    • 20.01.2011
    • 2.
    • Tak for en god historie om en inderlig passion!
      Og dejligt at læse om dine mange eksperimenterende forsøg, som til sidst giver den dybe erfaring, der også skal til for at kunne leve af sin hobby.
      Jeg håber det vil lykkes for dig, når du er klar!

    • Tina Jørgensen
    • Tina Jørgensen skriver
    • 20.01.2011
    • 3.
    • Hyggelig og god læsning - eneste jeg ikke kan lade være med at tænke er om du ikke ryger ind i copyright problemer, når du sælger en bluse strikket efter en opskrift.
      Altså ikke for at være besværlig, men det er nemlig noget jeg selv tænker rigtig meget over og til tider kan få min kreativitet til at gå i spåner.

    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Forfatter Kolbrún Gunnarsdóttir besvarer Dorthe Kjeldgaard Rasmussen
    • 20.01.2011
    • 4.
    • Hej Dorthe :) Dejligt du kunne lide min måde at skrive på.. og ja det kunne jo egentlig være et interessant emne at skrive en bog om så lærere og generelt bare folk bedre kan forstå os kreative hoveder derude, som altid sidder med noget i hænderne :) Og tak for opbakning, vil da helt sikkert blive ved med at ønske og drømme. Håber på at min rejse også for mig til at indse hvad jeg vil her i livet :) Forhåbentlig da!
      Har du forresten butik herinde også? Vil enormt gerne kigge forbi så og se hvad du laver af kreative ting.
      Mvh. Kolbrún Gunnarsdóttir

    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Forfatter Kolbrún Gunnarsdóttir besvarer Tina Jørgensen
    • 20.01.2011
    • 5.
    • Det tror jeg skam ikke :) Det er islandske opskrifter som bliver solgt i flotte bøger, til det formål at man kan strikke og give eller sælge. På lufthavnen i Island, samt masser af turist butikker og lignende kan den ''røde'' trøje (mit profilbillede) f.eks. købes. Men har endnu ikke set en i rød :) Den oprindelige trøje er i hvid og brune farver. Så min erfaring er at man sjældent støder på den helt samme trøje, hvis man har fantasi til at lave om i opskriften og farverne. Jeg følger nemlig aldrig en opskrift 100 %, det var kun min aller første trøje jeg gjorde det, for at lære hvordan man laver en.
      Vanter - huer - sokker - og nogle trøjer - er ren volapyk opskrifter lavet af mig selv og min mor :) Vi skriver ned og eksperimentere.
      Så det er faktisk kun trøjerne, der ''kunne'' være tale om copyright.
      Hvad laver du for noget og har du en butik jeg kan kigge :) ? Hvor bliver du i tvivl om copyright med de ting du laver.

      Mvh. Kolbrún Gunnarsdóttir

    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Forfatter Kolbrún Gunnarsdóttir besvarer Gitte Snorgaard
    • 20.01.2011
    • 6.
    • Tak Gitte :) Det håber jeg virkelig også. Og at jeg bliver klar :)

    • Tina Jørgensen
    • Tina Jørgensen besvarer Kolbrún Gunnarsdóttir
    • 20.01.2011
    • 7.
    • Min butik er ikke helt oppe endnu.. men jeg hækler meget og vil gerne kunne kalde det jeg laver eget design og være noget personligt og helt specielt. Jeg KAN nu heller ikke følge en opskrift uanset jeg prøver!

      Jeg vil bare have dårlig samvittighed hvis jeg ser en bluse, f.eks.
      Laver lidt om her og der og så kalder det mit eget og tjener penge på at sælge noget der grundlæggende er en andens.

      Men hvad... Hvis du kan - så kan jeg vel osse - bare det man laver ikke er tro kopier af andres arbejde. Og nu mht bluser.. så er en bluse jo allerdybest set bare en krop med to rør der kan varieres her og der ;) ;)
      og ingen kan vel tage patent på menneskets mål og udformning bortset fra gud.

      Nej.. undskyld jeg bragte det op, men det har faktisk givet mig mere mod til at komme videre da jeg læste det her, istedet for at gå i sort konstant når mine ting ligner andres uanset hvad jeg gør!

      Det er jo egentlig osse tosset at genopfinde den dybe tallerken!!!!

    • Dorthe Kjeldgaard Rasmussen
    • Dorthe Kjeldgaard Rasmussen besvarer Kolbrún Gunnarsdóttir
    • 21.01.2011
    • 8.
    • Kære Kolbrún.
      Jeg nyder meget at læse tekster der giver læseren mulighed for at få en fornemmelse af personen bag – lidt ’ping pong’ i teksten – måske endda ”uvedkommende” - i forhold til det egentlige ”emne” - men som man alligevel som læser oplever naturligt - umiddelbart og nærværende. Jeg blev nok også lidt grebet, da jeg kunne genkende mig selv som ung i flere af de ting du deler med os – Jeg er snart 50 år – var også meget kreativ som barn og ung – blev bakket op af min mor der var dameskrædder, hun mente jeg skulle blive tegner - men alligevel valgte jeg alle mulige omveje og helt andre ting at fylde i mit arbejdsliv ( ikke at man ikke kan bruge det hele, på den ene eller anden måde – og har glæde af det osv. :-) Jeg har dog aldrig sluppet det kreative – gennem familieliv med 5 børn og fuldtidsjob (uden en egentlig kreativ åre), kom der alligevel først rigtig hul på ”det hele” – og jeg fandt min helt rette hylde efter udgivelsen i 2005 af en kreativ bog ( primært med smelteteknikker til syntetiske stof – der nu til min store glæde er nået næste verden rundt ;-) kunne jeg mærke, at NU skulle det være NU. Jeg sagde mit job op – og efter forskellige aparte ”krumspring” i forskellige retninger, faldt det hele med et - fuldstændig på plads – vel og mærke FORDI jeg turde tro på det ( i mit lille hoved - uopnåelige og typisk danske tænkemåde … nej det kan man jo nok ikke – efterfulgt af 2o grunde til hvorfor ”man” ikke kan – dette eller hint !) og besluttede mig for at gå efter drømmen. Der er jeg så i dag ;-) Jeg har et fuldtidsjob, der består (i den korte version) i at drive et kreativt værksted – hvor folk kan komme og arbejde med mange forskellige kreative genre. Sideløbende freelancer jeg for magasiner – tekstil og hobbybranchen. Jeg udvikler teknikker og skaber nye ideer omkring det jeg brænder allermest for i nuet. Min butik her på Amio er her; http://www.amio.dk/butik/1055/ – samme navn som det fysiske værksted Det Kreative Værksted (se evt. mere på www.gammelbro.blogspot.com) Jeg glæder mig til at følge din færden … håber du er lidt hurtigere end jeg… til at komme ud af starthullet ( ellers er jeg jo død inden det sker)
      Kærligst Dorthe

    • Lone Ringskær
    • Lone Ringskær skriver
    • 21.01.2011
    • 9.
    • Skøn og åbenhjrtig beretning. Du lyder som et ungt menneske med virkelig ben i næsen og et godt kreativt gen. God kombination.
      Håber du ender som kreativ strikdsigner eller hvad du nu drømmer om. Held og lykke med det hvor dit hjerte nu end bærer dig hen.

    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Forfatter Kolbrún Gunnarsdóttir besvarer Tina Jørgensen
    • 25.01.2011
    • 10.
    • Ja kan sagtens følge dig :) Den eneste grund til jeg ikke har dårlig samvittighed, er jo fordi at jeg ser så mange gøre det samme i Island. Så jeg synes bare du skal lave en hel masse og sælge det, uanset om det minder en smule om noget andet;)
      For ja, en bluse det er jo netop bare en krop med to rør, så selvfølgelig kommer vores ting til at ligne hinandens. Ligesom når man skal købe sig et par bukser i en forretning... de vil altid minde om hinanden. En krop med to rør ned af hehe.
      Glæder mig til at se når din butik er færdig, du må gerne prikke til mig herinde når den er klar, så jeg kan kigge :)

    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Forfatter Kolbrún Gunnarsdóttir besvarer Dorthe Kjeldgaard Rasmussen
    • 25.01.2011
    • 11.
    • Spændende at høre om dit liv:) Og sjovt at du kan genkende dig selv som ung i mig. Det må jo kun betyde at jeg en dag ender med at tro på mig selv og tage den chance som du har taget. Det er så flot at du har åbnet et værksted ! Og kan se du også har lavet bøger, det er jo vildt :) Hvor er det flot ! Det kræver virkelig mod, at skulle tage en chance på sig selv. Og hvor er det godt at du gjorde det, for det køre jo for dig :)
      Vil også rigtig gerne lave en opskrift bog om islandsk strik på dansk, for det mangler der, samt en liste bagerst i bogen over alle de steder jeg kender som sælger islandsk uld. Har jo efterhånden mange volapyk opskrifter man sagtens kunne sætte sig ned og gøre noget ud af. Så det er dejligt at se hvor langt du er nået med det kreative, det giver virkelig håb :)
      Skal godt nok ud og rejse her til september i 1-2 år med en rygsæk, telt og overlevelsesudstyr. Men mon ikke jeg får mod på at gå i gang for alvor efter sådan en tur (hvis jeg overlever haha)
      Tak fordi du delte din historie med mig, det er hyggeligt og inspirerende at læse :)

      Mvh.Kolbrún


    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Forfatter Kolbrún Gunnarsdóttir besvarer Lone Ringskær
    • 25.01.2011
    • 12.
    • Tusind tak for ros og opbakning :) Det er skønt. Håber også jeg ender som strikdesigner, det ville være en drøm og få lov at arbejde med.

eller for at skrive en kommentar.

Kolbrún Gunnarsdóttir

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 4 i alt

Connie AnitaAnne-BirteLeneJesper