Amio Teamet26.06.2011
Hvis du har set et kniplebræt, så ved du, hvad vi mener, når vi skriver "Hold tungen lige i munden". Knipling er nemlig et usandsynligt deltaljeorienteret og fint håndarbejde, hvor man ved at kniple skaber halvtransparente og mønstrede tekstiler. For at fremstille disse smukke tekstiler skal man bl.a. bruge en frygtelig masse nåle og kniplepinde - og disse skal man holde styr på, mens det særlige mønster frembringes.
Man mener, at kniplinger er opstået i Norditalien i 1500-tallet. Fra Norditalien har knipling spredt sig til Nordvesteuropa. I sær blev knipling udbredt og populært i Belgien. Kniplinger blev en vigtig del af overklassens påklædning og boligtekstiler. Kniplinger blev f.eks. anvendt til sengelinned og derudover udgjorde kniplinger den dyreste del af den meget kostbare klædedragt, som blev benyttes.
Langt senere, nemlig i 1700-tallet udviklede kniplingen sig til en decideret industri i hjemmet i Sønderjylland, nærmere betegnet området omkring Tønder. Helt op til 12.000 kvinder i selvsamme område ernærede sig ved at kniple (være kniplersker) omkring år 1770. Fra Tønderområdet kender man således de berømte tønderkniplinger.
Men som med så meget andet blev knipling som klassisk håndarbejde erstattet af industrielt fremstillede varer. Sådan var det også med knipling. Omkring 1850 begyndte de maskinfremstillede kniplinger at overtage de håndlavede kniplinger - og sidst i 1800-tallet var den hjemlige industri af kniplinger stort set forsvundet.
Heldigvis har ting, der har været væk en periode, det med at komme igen. Det gælder også knipling, som i 1970-erne fik en opblomstring igen. Denne gang var det dog på hobbyplan frem for som levevej. Knipling er i dag stadig et håndarbejde, der alene foregår på hobbyplan.
Vi har allerede nævnt, at knipling i Danmark blev aldeles populært fra omkring 1700-tallet. Men den første omtale på dansk af kniplingsteknikken fortæller, at der faktisk var en adelsdame, der som barn omkring 1550 havde lært at kniple af nonner i et nonnekloster, der var nedlagt.
Knipling bliver desuden omtalt flere steder i dansk historie, f.eks. i Christian d. 4.'s dagbøger Egentlig blev knipling anset som en beskæftigelse for fattige, men ser man nærmere på litteraturen, (som f.eks. i de føromtalte dagbøger) så er der tegn på, at man også kniplede i de borgerlige og adelige miljøer i 1700-tallet.
For at komme i gang med at kniple, skal du bruge følgende: Et kniplebræt, kniplebrev, nåle, tråd og kniplepinde. Kniplebrættet bruger man som underlag og heri fæster man nålene. Traditionelt benytter man et bræt med en valse, som man kan dreje ganske små nyk ad gangen.
Kniplebrevet har ikke noget med et brev i almindelig forstand at gøre. Det er egentlig blot et stykke pap, hvor mønsteret og nålenes placering er trykt på. Almindeligvis er det nødvendigt at prikke huller i pappet på forhånd, der hvor nålene skal fæstes, og derfor har pappet også fået navnet prikkebrev.
Når hullerne er prikket, monterer man kniplebrevet på valsen, så pappet når hele vejen rundt. Derved kan man i princippet fremstille lige så lange baner af den færdige knipling, som man ønsker. Når man er nået så langt, skal tråden spoles op på kniplepindene. Typisk spoler man fra en 1/2 m. og helt op til 10 m. tråd på hver kniplepind. Man spoler altid tråden på kniplepindene parvis - alt arbejdet med kniplepindende foregår faktisk parvis. Derfor er antallet af kniplepinde også altid angivet i par.
Til de ganske simple kniplemønstre er 5 par ofte nok, men ofte skal man bruge helt op til 30-50 par. Er mønsteret meget kompliceret, ja så kan man faktisk nå op på at skulle bruge over 100 par kniplepinde. Og ja, så er det virkelig, at tungen skal holdes lige i munden for at holde styr på alle kniplepindene undervejs.
Selve kniplingen foregår nu ved, at man sætter nåle i de første af de huller, som blev prikkede tidligere. Herefter lægger man tråden om nålen og fletter den sammen med de øvrige tråde ved hjælp af nogle få og simple såkaldte slag.
De såkaldte båndkniplinger blev traditionelt fremstillet med brug af valsebræt, sådan som vi netop har beskrevet det ovenfor. Man kan dog også bruge kniplebrætter uden valse og på den måde, kan man fremstille kniplinger, der ikke er båndformede.
Inden for de senere år er der sket en udvikling inden for mønstre brugt til knipling. F.eks. ser man nu oftere kniplingsarbejder, hvor der er brugt tråde i forskellige farver og derudover anvendes der nu også andre materialer f.eks. metaltråd til at kniple med.
Var der nogen, der sagde, at knipling kun var for ældre damer? Nej, vel - knipling er i dag et håndarbejde, der udføres af både unge og gamle, så kom bare i gang :o)
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |