Kjær & Schmeling

Kristine Kjær Schmeling21.03.2011

Hvem er Kristine Kjær Schmeling bag Kjær & Schmeling.

Som skrevet står, er mit navn Kristine. Årgang '75 og multikreativ sjæl. Jeg er gift med Nicolas og bosiddende i et lille hyggeligt hus langt ude på landet på Midtsjælland. Et hus som blev købt med skæve vægge og som bogstavelig talt var ved at falde fra hinanden. Men som nu under Nicolas' kyndige hænder er ved at være blevet fantastisk.

Jeg er, for efterhånden seks år siden, uddannet sygeplejerske. Men var meget lang tid om endelig at nå dertil. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, eller hvordan min fremtid skulle se ud. Men efter flere andre forsøg og tre spildte års SU, blev det sygepleje...

I dag er sygeplejen en biting for mig. Den er midlet til at kunne udleve min drøm. Midlet til at nå målet.

I have a dream - I have a goal!

Jeg har en drøm, og jeg styrer mod den. Bondefødt og kvajet opdraget, som jeg er, kan det være svært at sætte sig ud over janteloven og rent faktisk tillade sig selv at tro på, at det man laver, er "godt nok". At man har noget at ha' det i. Men jeg satser... Med de ord, vil jeg starte beskrivelsen af mig selv.

Jeg har altid været kreativ

Lige fra dengang jeg som barn sad oven på hønsehusets tag og tegnede nabogården og skoven i det fjerne til i dag, hvor jeg ikke længere tegner og maler, men i stedet udtrykker mig gennem andre materialer. Dengang var det det, der var mine muligheder. Det og så perleplader an mas og porcelænsmaling.

Jeg havde en passion dengang (og vel til dels stadig)

Jeg elskede heste. Jeg tegnede dem, jeg red på dem, jeg nussede dem og jeg levede og åndede for dem. Lur mig, om jeg ikke drev en og anden lærer til vanvid, når han /hun skulle bladre rundt i mine kladdehæfter for at finde det, han egentlig skulle bruge?... Hmmmm

Jeg lavede store plakater til skolens vægge, nuslede og puslede med porcelænsmalingen, når skolen var lukket ned og var i det hele taget ofte i det kreative element som barn.

I min ungdom og igennem gymnasiet blev jeg i tvivl. Jeg svingede mellem drømmen om den kreative videreuddannelse og mellem den praktisk jordbundne. Jeg var matematiker med noget nær den mest umatematiske linje, man kan forestille sig. Men igennem kom jeg dog, uden matematik, men med biologi og design som omdrejningspunkterne.

Kristine har stort set altid været kreativ

Krabbesholm manede mine drømme til jorden

Efter gymnasiet var jeg ikke i tvivl. Jeg ville være kreativ og tog på højskole (Krabbesholm), hvor jeg fik manet alle mine drømme til jorden. Højskolen var sjov og en oplevelse for livet. Men jeg var bare slet ikke teknisk nær så dygtig, som mange af de andre.

Så ud røg den drøm... Og i stedet begyndte jeg, efter fire års flakken, at læse biologi. Først det ene sted og siden det andet sted. Men det fangede mig aldrig rigtig. Og efter tre års studie, opgav jeg.

En vigtig begivenhed blev starten på sygepleje

I stedet var en vigtig begivenhed i mit liv medvirkende til, at jeg besluttede mig for at blive sygeplejerske. Min far, døde som 43-årig af en ondartet cancer. Men forinden var hans operation på Rigshospitalet blevet aflyst tre gange på grund af sygeplejerske strejke.

Sygeplejerskerne strejkede for bedre forhold og lønninger. Klart og forståeligt. Men for POKKER da. Forestil jer, at være den mand, der tre gange kører derind vel vidende, at han, når han kommer hjem, ikke længere vil kunne tale med sine børn, og at han vil have et hul i halsen. Psykisk ØV!

Det var den oplevelse, der fik mig til at vælge sygeplejen. Og den dag i dag, deltager jeg ikke i strejker. Jeg går ikke ind for dem, og jeg tror ikke på dem. De er ikke til patienternes bedste og de burde ikke være tilladt. BASTA!

Kristine laver de mest fantastiske ting i læder

Hvordan fandt du din indre kreatør?

Jeg ved ikke, om det er så tydeligt at læse af ovenstående. Men i takt med studierne og opstarten på sygeplejekarrieren, var der faktisk mange år, hvor jeg overhovedet ikke havde fingre i noget der lignede kreativitet. Men i forbindelse med, at jeg for snart seks år siden mødte Nicolas, kom den så småt ind i mit liv igen.

Jeg begyndte at strikke på pind 15 og viklede mig igennem det ene garnnøgle efter det andet. Siden (og spørg mig ikke hvorfor eller hvordan) begyndte jeg at lave smykker. I ved godt, de der af præfabrikerede dele og lige til at sætte sammen. Men langsomt tog det ene det andet og jeg ville da også selv prøve at lodde og hamre. Jeg købte bøger, og jeg surfede internettet tyndt og jeg sugede til mig, hvor jeg kunne.

Og inden jeg anede det og uden egentlig at vide, hvad det drejede sig om, havde jeg tilmeldt mig på et kursus i Art Clay. Og wow! Der åbnede sig en verden af uanede dimensioner. Jeg kunne pludselig se det hele for mig. Og jeg kunne slet ikke få ro i mit hoved. Tankerne og ideerne stod i kø for at se dagens lys.

Det er nu ca. to år siden og siden da, er det gået slag i slag. Ideerne står stadig i kø, og jeg har været vidt omkring i mine eksperimenter.

Ideerne står i kø i Kristines hoved - heldigvis for os :o)

Kjær & Schmeling som blogger

I forbindelse med min higen og søgen rundt om på nettet, stødte jeg igen og igen på bloggere, som beskrev de ting, som jeg søgte. Men ud over at give mig kreativ inspiration og viden, opdagede jeg også det fællesskab, de havde. Der var jo ofte en rød tråd fra den ene til den anden og igen til en helt tredje. Et kæmpe edderkoppespind af tråde, som bandt et kæmpe univers sammen.

Bloggere med vidt forskellige tilgange og vidt forskellige verdener men ofte alligevel med et eller andet, som bandt dem sammen. Det være sig strikkerier, børn, hverdagslivet, mad, design, kunst, dyr eller noget helt andet.

Det fællesskab ville jeg være en del af. Så for snart to år siden oprettede jeg min blog Kjær & Schmeling

I dag totalt modificeret af udseende, men stadig med det samme mål for øje. At udbringe budskabet om mine kreative gøremål, designs og udfordringerne undervejs. Indimellem får man også en snert af min hverdag, af Nicolas eller af mine meninger og holdninger. Men grundlæggende er min blog tilegnet mit kreative liv. Kig forbi ;)

Hvordan mon Kristine kan skrive med alt det plaster :o)

Der går sjældent en dag uden, jeg er kreativ

Det som i første omgang startede med en lille hobby en snert af min barndoms kreativitet har efterhånden grebet om sig. Og der går faktisk sjældent en dag uden af jeg foretager mig et eller andet kreativt. Det være sig keramik, læder eller sølvarbejde.

Når jeg kommer på arbejde hører jeg ofte, at jeg lige skal snuppe mig en kop the, slappe lidt af og så ellers glemme taskerne. For ellers kører jeg i et helt andet gear, end det, som vil være tjenstligt på sygehuset ;)

Men det er svært at slippe og jeg elsker de kreative processer. Man tror nok, at jeg nu efter den syvende kernelædertaske burde have fået nok af dem. Men jeg bliver jo bedre og bedre, jeg udvikler nye metoder, finder nye kombinationer og føler stort set aldrig, at jeg laver den samme taske.

Det er fedt. Jeg elsker det ;)

Jeg elsker de kreative processer

Jeg elsker alle de forskellige processer, som mine forskellige projekter kræver. Nogle er selvfølgelig sjovere end andre. Men med målet for øje, kan jeg hele tiden se skønheden i netop det, jeg laver i det øjeblik.

Som beskrevet, er Nicolas også ualmindelig dygtig med sine hænder, så har jeg nogle gange problemer, enten rent fysisk eller designmæssigt, er han altid villig til at træde til. Fx er han er kæmpe hjælp, når jeg laver kernelædertaskerne, idet han laver alle de træforme, jeg skal bruge. Jeg giver ham nogle mål og mine tanker, og han udfører det på sekundet. Det er fantastisk.

Der går sjældent en dag uden at Kristine er kreativ

En bagtanke med firmanavnet

Faktisk har jeg også haft en lille bagtanke med mit firmanavn. Det kom egentlig til, førend vi blev gift. Og var egentlig kun fordi jeg synes, at det lød godt (og så håbede jeg jo på at blive gift ;) ). Men nu arbejder jeg på, at han en dag vil være med og udfolde sine egne kreative evner. Han stritter meget imod. Men mon ikke en dag, hvis ideen er god nok?

Imellem to kreative projekter

I øjeblikket er jeg midt imellem to projekter, og med endnu flere tanker svirrende rundt i tankerne.

Jeg har tre tasker på bestilling, hvoraf de to ender ligger klar til at blive punslet. Den ene med et sirligt blomstermotiv og den anden med en hvalhale i bølgen blå. Dem glæder jeg mig super meget til at komme i gang med. Det er fedt at punsle og resultatet er altid forbløffende smukt. Det smukke mønster kombineret med kernelæderets rå overflade? Mmmmmm

Et andet projekt jeg har liggende og venter, og som skal startes op i weekenden er en stor, lækker, oxideret ring. En fødselsdagsbestilling til en heldig dame.

Og slutteligt går jeg med tanker om forskellige cabochoner i keramik, med små sirlige blondemotiver. Cabochoner, som jeg senere vil indfatte og bruge i smykker. Men den tanke er endnu kun på tegnebrættet, så om den kommer ud i den virkelige verden, det kan kun tiden vise...

Jeg laver mine ting helt fra bunden

Generelt er alle mine ting efterhånden nogen, som jeg laver helt fra bunden.

I starten, da jeg åbnede min Amio butik, havde jeg en del armbånd med knapper, jeg havde købt rundt om i verden. Kønne, smukke og meget populære. Men dem er jeg efterhånden gået væk fra, da jeg ikke rigtig følte, at jeg kunne stå 100 % inde for tingene, når jeg ikke selv havde lavet det hele. Og nej! Det er ikke for at lyde hellig. Jeg bruger jo også materialer, som jeg ikke selv har lavet.

Men jeg tænker bare, at skal jeg forsøge at lave et brand, så må jeg også starte fra bunden og udvikle mine egne ting. Og udviklingen sker jo også helt automatisk. De tanker, jeg startede ud med er i hvert fald næsten ikke til at kende igen. De udvikler sig med lynets hast...

Jeg kan ligge i sengen om aftenen og pludselig ser jeg farver for mine øjne. Og lige så hurtigt, som de dukkede op, lige så hurtigt er de væk. Men et kim er sået, og jeg har noget, jeg kan arbejde videre med.

Kristne laver også unikke smykker - det her bliver nok et - håber vi :o)

Jeg ser generelt muligheder alle vegne

Generelt ser jeg muligheder alle vegne. Nye former, nye farvekombinationer og nye konstellationer. Jeg er ikke bundet af, om min inspiration skal komme et bestemt sted fra eller have et bestemt udtryk.

Det eneste, jeg kan sige, er, at den oftest udvikler sig i en bestemt retning. Den udvikler sig sjældent hen mod den meget minimalistiske trend, der ellers er i vores nordiske kultur. Nogle gange, forestiller jeg mig, at jeg ville have meget lettere ved at komme igennem i USA eller i andre lande, hvor mine former og materialer er lidt mere standarder, end det er herhjemme. Men det er jo kun tanker.

Nu bor jeg jo nu engang her i DK og så må mine tanker jo briste eller bære. Eller det vil sige... Jeg forsøger jo på et eller andet plan at tilpasse mine designs til det herhjemme. Men både mit læder, mit sølv og mit keramik, som er de materialer, jeg holder mest af at arbejde i, er alligevel så rå og grove materialer, at det med mine lidt voluminøse tanker kan være svære at gøre minimalistiske.

Mine viklearmbånd er grundstammen i min butik på Amio.dk

Et af de steder, hvor jeg faktisk synes, at de har lykkedes mig meget godt, er mine viklearmbånd. Enkelte, elegante og uden så mange dikkedarer. Og jeg går selv med dem og elsker dem ;) Jeg som ellers ikke er til minimalisme.

Det som er så fedt ved viklearmbåndene er den rå edge, de alligevel har over sig. Viklearmbåndene er kun et af de produkter, som har været med på Amio næsten fra starten. De er ligesom blevet grundstammen i min butik og jeg er fortsat meget glad for dem.

Kristines viklearmbånd er helt enkle og unikke

Amio.dk har betydet, at flere ser mine produkter

Grundlæggende har det været af meget stor betydning for mig, at Amio kom til. Det har betydet et forum hvor flere ser mine produkter, og hvor jeg har mødt flere fantastiske mennesker, som har hjulpet mig med mange spørgsmål.

Det at forsøge at starte en forretning på sine kreative evner (selv på det helt lille plan, hvor jeg er), er et kæmpe projekt. Og der popper hele tiden nye spørgsmål, nye udfordringer og nye ting, man skal forholde sig til.

Det er nemlig ud over det kreative element, som jeg elsker også et kæmpe roderi af papirarbejde og retningslinjer, som man skal forsøge at holde styr på. Amio har gjort opstarten meget lettere for os alle sammen. Og jeg håber meget, at den positive udvikling fortsætter.

Mine ønsker til Amio

Selv ønsker jeg mig, at Amio på et tidspunkt får oprettet en statistikfunktion, så vi alle sammen kan målrette vores produkter lidt mere. Jeg ved godt, at mange lægger ting ind efter humør og hvad man lige har lavet. Men personligt har jeg interesse i det.

Derudover ville det være super fedt, hvis man kunne få muligheden for selv at flytte rundt på varerne i butikken, så man ikke havde så meget rod derinde.

Og endelig kunne jeg rigtig godt tænke mig et forum for os "iværksættere", hvor man kunne få input omkring/drøfte og udveksle erfaringer omkring emner som fx reklame, markedsføring, strategi osv. osv. osv. Jeg synes nemlig, at det kan være umanerlig svært at troppe op til diverse iværksætterkurser med sine tasker og sine smykker og så tro på det, når naboen samtidig sidder der med sine enzymer og sin fede bankbog i baglommen. Men det er måske bare mig?

Men, men, men grundlæggende er Amio et fedt koncept og en fed mulighed, som jeg takker mange gange for.

Mine favoritbutikker på Amio

Slutteligt vil jeg meget gerne have lov til at dele et par butikker, som jeg ser, som værende i særklasse og med fantastiske og meget kompetente kunstnere bag roret.

• Karin fra Castens
• Mariann fra Going Danish
• Signe fra Signe Njust
• Dorit fra Dooit Design

Kig forbi dem og tjek de fantastiske evner de besidder.
Jeg ville ønske, at det var mine... Altså evnerne ;)

---