Artikler

KdDesign

KdDesign,Kristina Danielsen

Kristina Danielsen29.08.2011

Hvem er Kristina Danielsen bag butikken KdDesign?

Jeg er en, der altid er kreativ på den ene eller den anden måde. Jeg kan sidde i sofaen og pludselig hoppe op og rende ind på værelset, finde papir frem og tegne et mønster der så selvfølgelig straks skal afprøves.

Jeg kan huske fra barnsben, at min mor altid strikkede en bluse om ugen, uge efter uge, jeg skulle også prøve og som 11-årig strikkede jeg en bluse til mig selv, nogle strømper og har aldrig rørt det siden.. ærgrer mig over, jeg ikke har lært at strikke, men så kan jeg alt det andet? Jeg maler og syer og broderer (på maskine) og så hopper jeg hovedkulds ud i alverdens projekter, har f.eks. lavet min egen bænk, muret min egen grill. Ja jeg kunne blive ved med tossede påfund.

Hvordan fandt du din indre kreatør?

Den kom bare.. Jeg begyndte at sy som 16-18-årig hvor jeg syede bukser og blazer jakker til mig selv- træningsbukser for det meste... Holdt nogle års pause og en dag slog lynet bare ned, så syede jeg som en gal, som så også har resulteret i min hjemmeside.. Elsker at lave sjove, anderledes ting og det er i alverdens kategorier om det er jul - børn - bryllup, 1000 vis af ting og så malerierne.

Begyndte at male efter min far døde alt, alt for tidligt. Jeg stod med alt, en søn på 1 ½ år, en nyfødt datter på 1 måned - startede op på 3 holds skifte igen 100 km fra, hvor jeg boede, så der var kørsel oveni hver dag og lagde sag an mod Rigshospitalet, så det skulle også klares og da stressen meldte sig som et kæmpe monster? ja så måtte jeg overgive mig for en tid, en lang tid faktisk der stadig kan ulme den dag i dag, men der begyndte jeg så at male.

Sad en dag i sofaen og kikkede på et maleri over vores skænk og tænkte: "Det kan enhver idiot da lave". Nogle streger og klatter osv. Men det kunne jeg ikke og ødelagde det ene lærred efter det andet. Men pludselig en dag var det der.. ET MAERI som viste sig, at min veninde skulle blive den første køber til. Det har så udviklet sig i en del retninger, men nu har jeg fundet min niche, den måde jeg kan li' at male på, men det har også taget sin tid (og spildte lærreder) at nå dertil.

Så jeg har perioder, hvor jeg syer og udvikler en masse og så holder jeg en ufrivillig pause. Det kommer faktisk af sig selv, for så sniger trangen til at male sig ind og så maler jeg som en gal i et stykke tid? og andre gange er det hele molevitten på en og samme tid og så har døgnet ikke nok timer :o)

Sikke et slaraffenland for en stofelsker

Elsker at lave sjove, anderledes ting og det er i alverdens kategorier

Blogger du, hvis ja så fortæl gerne lidt om det

Smiler... nej, for aner ikke hvordan man gør *GG*

Hvad laver du, når du ikke kreerer smukke produkter?

Så tænker jeg på det alligevel. Hele tiden nye ideer, men elles passer jeg mit arbejde som er på 3 holds skifte. Blev for 3 ½ år siden alene, så der stod jeg med hus-have-3 holds skifte og 2 børn, som skulle klares.

Hvilke kreative ting arbejder du på lige nu?

Lige nu er jeg i gang med juleting - malerier - krimskrams osv.

Har du selv udviklet nogen produkter?

Ja masser, rigtig mange af de ting, jeg laver, er mønstre, jeg lige har tegnet af på et papir og så afprøvet.

Hvad inspirerer dig?

Noget jeg lige ser i fjernsynet, noget min datter siger, når jeg åbner stofskabene og tænker nåååå ja det kan jeg da lige bruge det til...

Hvor meget tid bruger du på at arbejde på dine kreative projekter?

Jeg sniger det ind, så meget jeg kan. Jeg er alenemor, der arbejder på 3 holds skifte og har en datter på fuld tid og en søn i København, som kommer hver anden weekend. Så det skal passes ind med job, som også er i weekenderne og 2 børn, der skal hentes på hver deres ugedag hver uge. Men jeg bruger det tid, som jeg synes, jeg kan "tillade" mig, så det ikke går for meget ud over børnene.

Hvad er tanken bag det, du laver og hvad er vigtigt for dig, når du skaber noget?

Tanken er, at det er noget, folk skal kunne li'. Det må gerne være anderledes og selvfølgelig brugbart og malerierne skal være flotte for de øjne, der ser dem og det er SÅ berigende, når man får tilbagemeldinger om, at det man har lavet er så smukt - flot, lækkert osv. osv. Det er det hele værd.

Billede fra en udstilling med malerier af Kristina Danielsen

Malerierne skal være flotte for de øjne, der ser dem

Hvilke råd vil du give andre, der vil oprette en butik på Amio.dk?

Bare hop ud i det, det gør ikke ondt og det er en fed fornemmelse at se sine egne ting herinde

Hvilke produkter i din egen butik er du mest glad for?

Har altid synes mine hynder til Trip Trap stol i voksdug var fede og med matchende hagesmækker i super lækkert stof og så mine malerier og mine julesokker til børn.

Hvordan promoverer du dit arbejde?

Jeg har min egen hjemmeside og så butikken her på Amio. Har udstillinger af malerierne forskellige steder, hvor jeg så lægger visitkort.

Hvad drømmer du om?

Som så mange andre her på Amio, så drømmer jeg om at få min egne "lille biks" med alt det, jeg har i hovedet + noget ekstra. Ved lige hvordan den skal se ud, men det bliver desværre nok kun ved drømmen, da hus, havearbejde og børn jo kommer først.

 

Kommentarer

eller for at skrive en kommentar.

Kristina Danielsen

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Ann