Artikler

Karlas Forbindelse - en kjole ser dagens lys

Karla,kjole

Rikke Dalmose24.02.2011

En ny Karla kjole bliver til

Jeg har nu haft min dejlige butik "Karla's forbindelse" på Blegdamsvej 108, 2100 Kbh. Ø i 3 måneder, tiden flyver af sted, må jeg sige. Jeg har i de måneder fået et lille indblik i, hvad det vil sige at være selvstændig og ikke mindst, hvad det vil sige at have sig "egen" butik.

En butik har en cyklus og den skal jeg lære at blive en del af. Jeg har, inden jeg åbnede butikken, selvfølgelig lavet nogle kjoler, så jeg havde noget at sælge.

Det er også de kjoler du kan se i min butik her på Amio.dk.

På med inspirationshatten til nye kjoler

Men jeg kan jo ikke blive ved med at have de samme modeller, det bliver jo kedeligt for mig og kunderne. Så på med inspirationshatten og så en tur ud i byen, på internettet og se i blade.

Det er en fantastisk tid, for den er fuld af indtryk, følelser, stemninger og helt uden begrænsninger.

Den rigtige kjole model giver kuldegysninger

Når jeg så ligesom når til et punkt, hvor jeg vurderer, at nu har jeg nok materiale, så kommer der lidt kaos, for hvad skal jeg vælge fra, så jeg til sidst står med de rigtige modeller? De rigtige modeller er dem, som jeg er "forelsket" i, dem som kommer helt ind under huden, dem som jeg får kuldegysninger af.

Det er helt igennem udfordrende og spændende. Men så kommer den forløsende cosmos og der er rart og stille.

Kjoler med inspiration fra 50'erne

Jeg har igen haft lidt kig på 50'erne. Det er den periode, jeg i øjeblikket er meget tiltrukket af, det hænger sammen med, at det er den periode, som de forskellige store modemagasiner er begyndt at skrive lidt om, plus der er en interessant serie Mad Men, som også er inspireret af den periode. Så det er helt klart min vurdering, at 50'erne er den periode, som fremover vil præge modebilledet. Så kan jeg jo lige så godt være lidt på forkant...

Processen i at lave en kjole består af forskellige lag

Skitse til kjole fra butikken Karla's Forbindelse Det første er at bestemme sig for modellen, dernæst tegne den, bestemme stof og tilbehør, tegne mønster, sy en første gangs prøve, som så skal rettes til, dernæst rette mønstret til

Skitse til kjole fra butikken Karla's Forbindelse Så skal prøven sys, så den passer med de ændringer, der er lavet på ginen/mig selv og på mønstret. Så kan den sys op i det stof, som jeg har besluttet.

Kjolerne bliver kun syet op i bomuld, jeg er stor fan af naturprodukter og det hænger sammen med, at dem kan vi ånde i og vi kan holde varmen. Alt afhængig af årstiden, selvfølgelig ;-)

Tilretning er lidt langsommelig - men vigtig

Det er en lidt langsommelig proces, men tilretningen er den, som er vigtigst.

Før tilretning af kjole fra butikken Karla's Forbindelse For mig er det utrolig vigtigt, at kjolen sidder, som jeg godt kan lide og som jeg forestiller mig den skal se ud, så her er det ingen nemme løsninger.

Tilretning af kjole fra butikken Karla's Forbindelse Det der så sker efterfølgende er, at mønsteret skal gøres mindre og lidt større, det hedder graduering. Det er så her jeg giver op og afleverer det til en skøn kvinde, som kan.

Jeg glæder mig så til at få det tilbage, så jeg kan komme i gang med modellen.

Køb modellen før de andre

Denne model vil være en du kan købe i min butik på Blegdamsvej 108, 2100 Kbh. Ø fra august 2011, den kommer også på Amio.dk til den tid.

Den færdige kjole fra butikken Karla's Forbindelse Så nu har du fået et sneak peak til efterårets mode hos Karla's forbindelse;-)

Jeg glæder mig til at se dig i min butik og handle med dig her på Amio.dk

 

Kommentarer
    • Brit Merrill Kjærulff
    • Brit Merrill Kjærulff skriver
    • 24.02.2011
    • 1.
    • Flotte ting. Har set en del programmer og tøj fra denne tid og er lidt vild. Har flere gange oplevet butikker i Berlin med ting fra denne tid og folk der syer tøj fra den tid. >Nogle gange samles folk på gade dresset op som små ¨ Happening¨. Hvis du vil vide mere om Berlin så sig til. Held og lykke. Glæder mig til at se dine ting.

    • Rikke Dalmose
    • Forfatter Rikke Dalmose skriver
    • 24.02.2011
    • 2.
    • Hej Brit.

      Tak for dit kompliment.
      Min familie og jeg har faktisk talt om at tage til Berlin her i påsken, så det er pudsigt du nævner det. Jeg vil meget gerne vende tilbage, når tid er.

      Rigtig god aften til dig

eller for at skrive en kommentar.

Rikke Dalmose

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 2 i alt

LonniLine Maj