Artikler

Julemarked i Micsicon, Roskilde

julemarked,Micsicon

Mette Wismann18.08.2011

Julemarked i betonvarefabrikken

Jeg elsker at sy, nørkle med perler, ler og garn, og jeg falder ofte i svime over alle de skønne ting, der sælges på Amio. Men allermest elsker jeg at se tingene "live", røre ved dem, mærke materialerne med mine hænder og snakke med dem, der har lavet det.

Jeg besøger mange forskellige typer markeder. Det er lige fra store livsstilsmesser på Ledreborg og Gavnø Slot til små hyggelige og kreative arrangementer på hele Sjælland. Det er meget inspirerende at se så mange designs samlet på ét sted og de ting, jeg køber med hjem, har en helt særlig betydning for mig - jeg føler, jeg kender historien bag produktet.

Betonvarefabrikken i Roskilde

Det er inspirerende at være på marked

Kom med på julemarked i Micsicon, Roskilde

Fuld af inspiration, er jeg nu i gang med at planlægge et kreativt julemarked i Roskildes kreative bydel Micsicon. Bydelen ligger på en nedlagt betonvarefabrik. De rå betonvægge og store haller vidner om fortidens virke. I dag danner Musicon rammerne for en række kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksted, en skaterhal, ungdomsboliger og flere projekter er på vej. Hallerne bruges til arrangementer som koncerter, kunstudstillinger, danseforestillinger, børneteater, gadefest og julemarked. En rigtig spændende bydel i stor udvikling.

Det kommer der til at ske på julemarkedet

Julemarkedet har hovedvægt på skønt håndlavet design, delikatesser og kreative aktiviteter for børnene. Der vil være et hjørne a la "Shanes Verden", fortælleshows og en hyggelig café bygget op af halmballer. Julemarkedet holdes i en rå hal med helt fantastiske detaljer. Kontrasten mellem betonvæggene og de farverige lækre produkter vil give et helt unik udtryk.

Jeg er meget visuelt orienteret, så jeg lægger stor vægt på at oppyntningen, rammerne og produkterne der sælges, bidrager til at det bliver en helt særlig oplevelse at komme på markedet.

Betonvarefabrikken i Roskilde

Betonvarefabrikken giver rå og rustikke omgivelser

Det glæder jeg mig til på julemarkedet

Og så glæder jeg mig til at samle alle de ting, jeg falder i svime over på Amio og andre steder på nettet. Se tingene "live", røre ved dem, mærke materialerne med mine hænder og snakke med dem, der har lavet det.

Vil du udstille på julemarkedet?

Vil du udstille, kan du se mere på www.roskildejulemarked.dk

Jeg glæder mig til at se dig!

 

Kommentarer
    • Jytte Rasmussen
    • Jytte Rasmussen skriver
    • 18.08.2011
    • 1.
    • Hejsa!
      Lyder som en fin ide. Har du sat datoen?

    • Sadie Ruben
    • Sadie Ruben skriver
    • 18.08.2011
    • 2.
    • Jeg synes også det lyder som en fin ide, men der har vist indsneget sig et par stavefejl;-)
      Jeg er også nysgerrig efter hvad det vil koste at deltage, men det er måske lidt for tidligt for detaljer.

    • Sadie Ruben
    • Sadie Ruben skriver
    • 18.08.2011
    • 3.
    • Datoen står på linket:

      Åbent hele weekenden den 26. & 27. november lørdag kl. 10 - 17 søndag kl. 10 - 17

    • Britta Storm
    • Britta Storm skriver
    • 18.08.2011
    • 4.
    • Jeg glæder mig og er allerede igang med produktionen :-)

    • Mette Wismann
    • Forfatter Mette Wismann skriver
    • 18.08.2011
    • 5.
    • Hej.
      Dejligt at høre I er interesserede.
      På hjemmesiden www.roskildejulemarked.dk står der mere om priser og størrelser på standene. I er også velkomne til at sende mig jeres mailadresser, så sender jeg yderligere info om markedet :-)

    • Mette Wismann
    • Forfatter Mette Wismann besvarer Britta Storm
    • 18.08.2011
    • 6.
    • Hej Britta.
      Skønt at høre...jeg glæder mig til at se alle varerne på markedet.
      :-) Mette.

    • Ditte Brøns-Frandsen
    • Ditte Brøns-Frandsen skriver
    • 22.08.2011
    • 7.
    • Glæder mig rigtigt meget. Jeg er også i fuld gang med at producere ting til markedet.

    • Anne Andersen
    • Anne Andersen skriver
    • 24.08.2011
    • 8.
    • Det lyder rigtig hyggeligt og jeg har egentlig også meget lyst til at deltage, men det bekymrer mig lidt, at hallen er UOPVARMET - i slutningen af november og så på et betongulv....! Det lyder altså noget koldt, synes jeg. Man kan jo ikke stå med vanter på! ;-))

    • Anne Andersen
    • Anne Andersen skriver
    • 24.08.2011
    • 9.
    • Er der nogen der har erfaring med at stå en hel weekend i en uopvarmet betonhal? Er det til at holde ud? Eller skal man regne med et par sygedage bagefter? Ja det er altså ikke for at ødelægge den gode stemning, men man er jo nødt til også at tænke på de fysiske rammer, hvis man skal stå der en hel weekend.

    • Britta Storm
    • Britta Storm skriver
    • 24.08.2011
    • 10.
    • Jeg håber på at der er nogle varmeapparater af en slags ;-)
      Men ellers kan man skam sagtens sælge sine ting iført 5 lag tøj og varme luffer - det gjorde alle der var med på julemarked på Odense Havn sidst år. Det var hundekoldt, men jeg gjorde/gør det gerne igen.
      Jeg må indrømme at jeg blev syg af det - om søndagen havde jeg mistet min stemme pga en forkølelse, der havde sat sig på stemmebåndet, men det ødelagde nu ikke den gode stemning.
      Det vigtigste er ordentlig fodtøj og evt noget at stå på. Kulden trækker nemlig op fra sådan et betongulv. Men et lille kludetæppe eller en måtte kan gøre meget :-)

      Pulsvarmere er også en god ting - det kunne være jeg skulle strikke nogle at sælge af ;-)

    • Anne Andersen
    • Anne Andersen skriver
    • 25.08.2011
    • 11.
    • Hej Britta! Tak for besvarelsen og de gode råd! ;-))
      Der står på hjemmesiden, at hallen er uopvarmet, men ved da også godt, at det er vanskeligt at varme sådan en hal op.
      Så må vi håbe at kunderne også kan holde det ud, for det skulle jo gerne være sådan at de kan gå og "ose" og handle i et par timer! ;-)

    • Astrid Louise Brinch
    • Astrid Louise Brinch skriver
    • 31.08.2011
    • 12.
    • De gode råd er taget til efterretning og vi vil fra Designkartellet møde op med tæpper og varm kaffe og en masse spændende sager.

eller for at skrive en kommentar.

Mette Wismann

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Lissy