Høgh Sørensen - klæder dine drømme på

Elin Høgh Sørensen09.01.2012

Der var engang

Året er 1698 og stedet er Bramming Hovedgård. I stadsstuen traver hovedgårdens beboer Kaj Lykke rundt alt imens han raser over sin ulykke. Han er faldet i unåde hos Kongen og er forvist til det mørke Jylland. Ak, her er langt til hovedstadens kulturelle tilbud og udvalg af forlystelser. Her er han henvist til selskab af storbønder og præsten fra Sankt Knuds kirke.

Det her er ikke hvad Kaj Lykke er født til - han er søn af en af Danmarks rigeste mænd og har beklædt stillingen som kammerjunker hos Kongen. Nej, det her er bestemt ikke gået som planlagt. Så Kaj Lykke raser og drikker for meget. Han spiser også for meget. Men det er nu fordi Ellen, kokkepigen er god til sit fag. Bevares - det er ganske vist ikke fransk kogekunst hun præsterer, men ingen kan stege en gås som Ellen. Og øllet hun brygger er heller ikke at kimse ad. Det er både mørkt, sødt og stærkt.

Ellen huserer i folkekøkkenet i etagen under Kaj Lykkes fine stuer. Her er der næsten altid en gryde eller steg som syder i det store åbne ildsted. Når Ellen kigger ud af de højtsiddende kældervinduer kan hun til venstre skimte hovedtrappen. Det er nu ikke ofte at Ellen kigger ud af vinduet, for dertil har hun alt for travlt. Stegen skal dryppes, brødet æltes, grøntsagerne fra urtehaven ordnes og køkkenpigen holdes i ørerne. "Anna, kom i gang! Se så at få ordnet de blommer i stedet for at drømme dagen væk!"

Året 1991

Anna, Ellen og Kaj Lykke er for længst væk (Kaj Lykke brækkede angiveligt nakken da han kørte alt for vildt op af alléen i sin hestevogn på vej hjem fra en aften i byen hos en af de lokale gårdmænd - sandsynligvis under voldsom påvirkning af alkohol!). Væk er også duften af friskbagt brød og stegte beder, for folkekøkkenet er omdannet til håndarbejdslokale på Sydvestjyllands Efterskole. Og ved bordet sidder jeg og drømmer...

Jeg bladrer i gamle håndarbejdsblade og kataloget fra Peters Resthal alt imens stropbukser, svalehale-jakker og kjoler flimrer forbi mit indre øje. Men jeg har ikke håndarbejde. Håndarbejde er nemlig slet ikke noget for mig - næh, jeg vil gerne være journalist... tror jeg nok? Men jeg har 3 fritimer når de andre har håndarbejde og ofte finder jeg mig selv siddende her i det gamle folkekøkken om onsdagen fra 14-17. Jeg suger stemningen til mig som Kaj Lykke sugede marv fra ben og smasker mig igennem Burda og Alt om håndarbejde. Året efter sørger jeg for at vælge håndarbejde!

Min sjæl kræver mere

Journalist planerne fordufter lige så stille og ad mange kringlede omveje ender jeg i 2003 med en uddannelse som modelkonstruktør fra TEKO. En uddannelse som jeg siden da har brugt i den danske tekstil-industri indenfor outdoor-wear, klassisk dametøj og tøj til plus-piger. Men min sjæl kræver mere... Og da sjælens krav ikke bør ignoreres har jeg de sidste par år også drevet forretningen "Høgh Sørensen - Systue & Designværksted".

I min lille virksomhed skaber jeg tøj på bestilling. Mit hjerte banker for de store fine kjoler, men jeg laver også de bukser, som passer til din bag, snemandskostumet du står og mangler og re-designer din vinterfrakke så den bliver et unikt stykke beklædning. Men brudekjolerne, selskabsskruddet og konfirmationsdrømmen er og bliver min passion.

Smuk i sind og krop

Jeg synes, vi alle fortjener at træde ind i et lokale og vide at vi er klædt smukt på. Og smukt kan ikke på forhånd defineres. Smukt afhænger af at kjolen passer til både krop og sind. God pasform, passende materialer og design som reflekterer dig synes jeg er afgørende. En kjole kan være sød og yndig - men måske føler du dig bedre tilpas med en som er rå og kraftfuld. Det gør jeg mit bedste for at afkode.

Detaljens enkelhed løfter designet

Min inspiration kommer altså fra de kvinder jeg møder, men også materialerne jeg finder. Jeg holder meget af naturmaterialerne som silke, bomuld og hør og jeg er også hele tiden på jagt efter nye effektive måder at dekorere på. Jeg syr fx en corsage i denim, klorer den og dekorerer med håndmalede guldkrummelurer. Patchwork og quiltning er normalt ikke mig, men hvis jeg kan tviste det og bruge det til beklædning på mine præmisser, ja, så får jeg blod på tanden.

Jeg har lavet corsage med crazy quilt lavet af stumper fra div. brudekjoler, dåbs- og konfirmationskjole og en ryg fra fars gamle skjorte, dekoreret den med perler, silkebånd, thaisilkeblomster og små sløjfer - og så giver det mening for mig og åbner op for nye idéer.

Jeg holder meget af enkelhed, som bliver løftet af de små detaljer. Det kan være et arvesmykke brugt som dekoration ovenpå et bånd, et utraditionelt snit på et ærme, en knap betrukket med stof i en kontrastfarve eller et smukt broderi. Jeg eksperimenterer med teknikker såsom tryk, maskinbroderi og båndbroderi. En lille usædvanlighed som gør kjolen til noget specielt og unikt.

Kvinderne på min vej

Når jeg møder kvinder på min vej kan jeg ofte ikke lade være med at udtænke en kjole med lige netop dem i tankerne. Så der ligger altid en masse idéer på tegnebrættet.

Ta´ nu fx Anne... Anne er en udpræget jeans-og-sneakers-pige og ikke begejstret ved tanken om at skulle i en kjole. Anne har også rødt hår, som hun ikke er bleg for at style i en hanekam hvis lejligheden byder sig. Jeg ville elske at lave en kjole til hende. Den skulle ha´ tætsiddende enkel overdel uden ærmer og et skørt som er kort foran og langt bagpå hvor forskellen fremkommer vha. nogle specielle draperingsmetoder som jeg går og pusler med. Den opsyes i en grov armyfarvet lærredskvalitet og dekoreres med militærinspirerede broderier - og måske en enkelt medalje. Og så skulle hun selvfølgelig ta´ sneakers på til festen...

Eller hvad med Anette? Anette er 50+ og hendes komfortzone indebærer sweaters, rummelige bukser og en kikkert så hun kan studere fugle, som er hendes store passion. Uh, jeg kunne tænke mig at lave komfortable viddebukser med et chiffonlag yderst og slidset op, så man kunne få et glimt af kroppen i ny og næ. Dertil en top med lidt længde og en lang storskjorte i chiffon med drapering i forstykket.

Og Kirsten, som er en sej mor til fire og har en kunstner gemt i maven? Åh ja, corsage syet i sort med detaljer af læder og et forvasket sort punker tylskørt med ?new look-længde? dertil.

Den første konfirmationskjole

Faktisk startede konfirmationskjolerne, som kan købes her i min butik på Amio.dk med Kathrine. Kathrine er et lille - utrolig sejt - nips. Hvad ville klæde hende? Åh jo, en sød og piget 50?er inspireret kjole med aftageligt skørt af blondetyl. En kjole med et fint snit, et materialevalg, som er en smule rustikt og med mulighed for at blive brugt mere end én gang.

At give en oplevelse

Jeg er ny her på Amio.dk og er spændt på hvad fremtiden bringer. Her et stykke udenfor Billund byder de nærmeste uger på færdiggørelse af mit nye showroom og værksted som gerne skulle indvies med et brag af en reception.

Jeg er så glad for mine nye lokaler - de løfter min lille virksomhed fra at udstråle "hobby" til at signalere seriøsitet og passion. Det er med tiden gået op for mig, at mange kvinder virkelig synes, at det er en oplevelse at få kreeret en kjole. Noget der måske nok er åbenlyst, men som jeg selv har taget som en selvfølge da det jo er noget jeg kan og derfor ikke føles som noget usædvanligt. Men med mit nye showroom kan jeg for alvor byde dem ind i mit univers og lade oplevelsen begynde så snart de træder ind af døren.

Sammen med Amio

Med Amio.dk har jeg chancen for at nå ud til et bredere publikum. Planen er at vise de ting frem som jeg går og laver ved siden af de specifikke kundeopgaver. Jeg har søgt en afsætningskanal for de påfund min hjerne producerer og som jeg nyder at prøve af. Det er ærgerligt hvis kjolerne bare havner i mit skab - og her tror jeg at Amio.dk kan være det helt rigtige for mig. Lige nu er der konfirmationskjoler i butikken, men mon ikke også der dukker noget op til mor og storesøster inden så længe? Under alle omstændigheder kan du være sikker på, at der er tanker bag både designet og præsentationen af samme.

Gør det sjovt at fotografere

Jeg synes nemlig det er virkelig sjovt at fotografere mine produkter og øver mig på at blive bedre rent teknisk. Ofte finder jeg på noget lidt specielt når jeg tager billeder. Så mine stakkels modeller risikerer at blive udsat for lidt af hvert. Line måtte posere på en fedtet træstub og Elsebeth på en udrangeret frønnet campingvogn, samt græde store krokodilletårer på kommando. Freja er sprunget ud fra skrænter, Maren måtte hvirvle rundt indtil hun fik kvalme og Eva har i særdeles højgravid tilstand tjekket oliestand på en gammel Volvo. Hvis du har lyst til at se mere er du velkommen til at besøge min hjemmeside - her er masser af billeder at fornøje sig med.

Godt nytår, tak for nu og husk at kigge forbi min Amio butik. Og når du kigger forbi, så check også min favorit liste. Den er ikke så lang - endnu - så det er en overskuelig proces.
På min liste er:
Kollestrik - fordi Kolbrún strikker smukke produkter, men også fordi hun gør et stort stykke arbejde for at præsenterer dem. Jeg tror, vi deler en passion for smukke fotos?
Ciruelo Interiors - fordi Adriana forener min kærlighed for gamle møbler og re-design. Og fordi jeg har indset, at jeg ikke selv har tålmodigheden til at restaurere møbler og derfor må beundre det desto mere når andre gør det.
Kjær og Schmeling - fordi Kristines arbejde selvfølgelig er smukt, men allermest fordi det dufter langt væk af at være godt kram. Jeg elsker når kreativitet går hånd i hånd med håndværksmæssig kunnen.

God fornøjelse.

---