Artikler

Gypsypearl

gypsypearl,zenia grindorf

Zenia Grindorf16.05.2011

Hvem er Zenia fra butikken Gypsypearl?

Zenia er mit navn, København er min by, jeg har leget i hver dansk havn og godt er mit ry.
Jeg er vild med min brors hund, har boet i Kolding for en stund.

I London tjente jeg mit første pund, jeg elsker farver og et godt fund.
Jeg har travet til toppen af Eiffeltårnet i Paris, aldrig kunne fylde min sparegris.

Besøgt en fremmed i et fængsel i Bangkok, ryger Marlboro light og er ingens kok.
Elsker at tage billeder, bliver glad af god musik, har let til tårer, men tåler dog kritik.

Hvordan fandt du din indre kreatør?

Som helt lille pige elskede jeg at tømme min oldemors vaser for de kunstige blomster for at sætte dem sammen på nye måder, bytte vaser og lave nye "look." - Olde lod ikke til at have noget imod det:-) Jeg var også en skrap hjælper, når hende og oldefar skulle have trådet nålen til et af de utallige broderier. Juledekorationer, påskeæg, gækkebreve, invitationer m.m. var altid på hitlisten.

Lidt senere besluttede min veninde og jeg, at den ugentlige slikration ikke var nok til vores søde tand, så næste skridt var at blive selvforsynende. Vi åbnede en butik nede foran kirken bestående af et fint lyserødt tæppe. Herfra solgte vi oldes gamle porcelæn fra kælderen. - Med tilladelse:-) Andre gange solgte vi hjemmelavede klistermærker eller skrev sange, som vi optrådte med fra dør til dør. Vi havde en forrygende forretning.

Som 18-årig, efter at have studeret kunst & design 1 år, tog jeg til Kolding og uddannede mig til Make-up artist, hvor jeg fik afløb for det kreative gennem skøn make-up, special effects og ikke mindst fremstilling af barok parykker. Så man kan godt sige, at det kreative altid har været der.

Jeg har længe lavet øreringe og har via interesse og internettet lært en masse. Fx fik jeg pludselig den ide at knytte armbånd. Fandt instruktioner på nettet, knyttede med arme og ben for at vække min kæreste kl. 4 om natten med et fint færdigknyttet armbånd. Det har med tiden taget om sig, og jeg oplever tit ikke at kunne følge med mine mange ideer.

Blogger du?

Jeg er for nylig begyndt at blogge. Har længe kigget på med på andres og har nu besluttet at kaste mig ud i det. Den er stadig under opbygning om man så kan sige. Er endnu ikke helt klar over hvad den skal indeholde, men som det ser ud nu, er det hvad der inspirerer mig, projekter jeg ønsker at lave eller prøve, samt billeder og tanker mm. -Måske lidt instruktioner, hvis det skulle have nogens interesse. Tag et kig: http://gypsyzenia.blogspot.com/

Hvad laver du, når du ikke kreerer smukke produkter?

Når jeg ikke kreerer, hvilket jeg nu gør rigtig meget, arbejder jeg for tiden med mig selv, hygger med venner og nyder min orlov efter 6 år som dealer på casino.

Hvilke kreative projekter arbejder du med for tiden?

For tiden er jeg bidt af hårpynt, mini tophatte samt cupcakes, hvilket også er produkter, jeg selv har udviklet. Mit seneste projekt er dog decoupage på et træbogstav til min veninde Kate.

Håndlavet desoupage fra butikken Gypsypearl

Decoupoage til veninden Kate :o)

Hvad inspirerer dig?

ALT! Farver, former, følelser, mennesker, dyr, blade, internettet, oplevelser, bygninger, musik, der er ingen ende.

Hvad er dit yndlingsmateriale?

Yndlingsmateriale? Der er så mange. Fimo ler grundet dets utallige muligheder, swarovski, ædelsten, blonder og egentlig alt hvad jeg laver "lige nu" :-)

Hvor meget tid bruger du på at være kreativ?

Det er meget forskelligt. Da pladsen er lidt trang herhjemme og det kreative foregår i spisestuen, kan der gå lidt tid, hvis jeg først har fået alt pakket sammen. For tiden bruger jeg dog en del tid, og spisestuen er nu seriøst truet af nedlæggelse til fordel for ny "Krea stue" - Det bliver skønt! Når jeg først er i gang med et projekt, bliver jeg kronisk døv over for telefonen og kan nærmest glemme at blinke og trække vejret. Jeg elsker det flow. Det bedste er, når vejret tillader, at jeg kan arbejde på min elskede, rummelige altan.

Hvilke råd vil du give andre, der vil åbne en butik på Amio.dk?

Kom i gang. Det er nemt, hyggeligt og en god måde at komme lidt ud over stepperne på.

Hvilke 3 produkter i din butik er du mest glad for?

Jeg er mest glad for mine mussel-hånd-malet miniature smykker, mine hatte og cupcakes.

Håndlavede hatte og cupcakes fra butikken Gypsypearl

Disse vidunderligheder er kreeret hjemme i spisestuen

Hvilke funktioner kan du bedst lide på Amio.dk - og hvilke kunne du godt tænke dig?

Jeg synes Amio er en rigtig grafisk flot side, meget brugervenlig og folkene bag er super søde og hjælpsomme.

Jeg kunne godt tænke mig at de automatisk trak deres eget gebyr, så man ikke manuelt skal ind og indbetale det til dem. Og dermed undgår evt. ekstra regning.

Hvad er dit bedste fif til andre, der arbejder med det samme som dig?

Gør det, det er befriende.

Top 3 bøger?

De 3 sidste jeg har læst er:

  • Submarino af Jonas Bengtsson,
  • Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee
  • Kunsten at leve lykkeligt, en samtalebog med Dalai Lama af Howard C. Cutler

Alle fremragende!

De sidste 3 koncerter

Sidste koncerter:

  • Adele
  • Prince
  • - og snart Rihanna

Top 3 film

Tre af mine yndlingsfilm er:

  • The fighter
  • Dogtooth
  • Inside Im dancing.. MUST SEE!

Bliv inspireret

www.postsecret.com er en, side der hver søndag opdateres med folks hemmeligheder. Folk indsender et postkort med deres inderste hemmeligheder til manden, som står bag siden, hvilket der er kommet bøger ud af. Jeg ser ikke længere folk på samme måde, efter jeg begyndte at læse hemmeligheder. Tag et kig!

Hvordan promoverer du dine håndlavede ting?

Indtil videre har det været mund til mund, Facebook, og Amio. Nu har jeg været i en butik og spørge, om de kunne tænke sig at sælge mine smykker. Afventer svar, men har besluttet, jeg skal i flere butikker og spørge - lige meget hvad udkommet bliver.

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at få solgt flere af mine ting, at kunne være kreativ på fuld tid og at rejse jorden rundt i kommende tid med min dejlige kæreste.

 

Kommentarer

eller for at skrive en kommentar.

Zenia Grindorf

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events