Amio Teamet27.05.2011
Guld er et grundstof, og det har nummmer 79 i det periodiske system (uhh så er der flashback til fysiklokalet!) Guld er et ædelmetal, og det er et tungt og meget formbart materiale (såfremt det er under almindelige temperatur og trykforhold). Og farven på guld, ja den kender vi vist alle sammen :o)
I sin mest rene form er guld det duktile og formbare materiale, man kender. Et lille bitte gram guld kan eksempelvis hamres ud til ikke mindre end en kvadratmeter bladguld. Guld kan faktisk gøres så tyndt, at det bliver gennemsigtigt. Omvendt optræder guld også i store og tunge mængder som eksempelvis guldbarrer.
Da rent guld er så formbart, er det altså for blødt til langt de fleste praktiske formål. Derfor bruges guld i legeringer med andre metaller som f.eks. sølv.
Vi kender alle, at ordene guld og karat hænger sammen, når vi taler om smykker af guld. Guldets karat er en angivelse af guldets renhed. Jo højere karat, jo renere guld. Rent guld er 24 karat (guldbarrer er ofte rent guld.)Smykker med guld af en lavere karat har et højere indhold af f.eks. sølv i legeringen - og dermed er smykket billigere. Det metal, som anvendes i legeringen er med til at justere farven på den færdige legering. En større mængde nikkel i legeringen giver f.eks. hvidguld, mens mere kobber giver rødguld. Andre metaller giver igen andre nuancer, så der er med andre ord mange muligheder for at skabe flotte farvenuancer når guld indeholder andre metaller.
Årsagen til at smykker af guld stort set altid indeholder andre metaller, skyldes, at det gør smykkerne mere modstandsdygtige over for f.eks. slid. Som allerede nævnt er rent guld jo meget formbart og derfor også sart over for slitage.
Guld og grønne skove - ja hvem vil ikke også gerne eje sådan et par ørestikkere :o)
Guld har været kendt af mennesker siden forhistorisk tid. Guld har altid været brugt til udsmykning og i forbindelse med ritualer (tænk f.eks. på guldbryllup som stadig er en tradition, vi holder i hævd). Man mener, at guld kan have været det første metal, mennesket nogensinde har brugt.
Guld nævnes mange steder i historien lige fra de egyptiske hieroglyffer til Skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente. I Europa var udforskningen af Amerika i meget høj grad drevet af fortællinger om smykker af guld, som de indfødte skulle bære.
De fleste af os har sikkert også set en cowboyfilm eller to og stødt på ordet guldgraver. Guldgravere er sandsynligvis nogle af dem, der blev drevet af det, man kaldte guldfeber. Guldfeber opstod flere gange op igennem det 19. århundrede, når man opdagede nye forekomster af guld.
P.s. Lige til sidst, så er det ikke almindeligt, at man finder guld i SÅ store mængder som en vis Joakim von And gør :o)
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |