Anne Løhde Rask08.09.2010
Væbnet med stor gå på mod og lyst, bevæbnet med god saks og lækkert stof fra Skjalm P. Jeg er klar til at sy gardiner i lange baner til vores dejlige nye gamle hus. Jeg har glæder mig helt vildt til at komme i gang, for det at tage beslutning om, hvilket stof og farver vores gardiner skal have, har taget en evighed! Ok en evighed er mildt sagt, det har taget et par måneder for min kæreste og jeg at blive enige om det.
Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at min kæreste ville interessere sig for hvilke gardiner, vi skulle have op, men der tog jeg da grueligt fejl:
Jeg går i gang med de gardiner og allerede, da jeg skal beslutte, hvor brede gardinerne skal være, rammer jeg den første forhindring. For det er første gang, jeg selv skal sy gardiner, og første gang jeg selv skal tage mål, der skal bruges til andet end lidt pjank.
Jeg beslutter mig for at klippe stoffet på langs, for så sparer jeg jo stof, og det mest snedige er samtidig, at i den ene side af køkkenet er der ikke plads til, at gardinet kan hænge rigtigt ned. Så jeg synes selv jeg er mægtigt snu. Måske jeg lige skal nævne, at stoffet et stribet, så jeg ødelægger trods alt ikke noget mønster.
Jeg gør mig virkelig umage. Måler, stryger, klipper, piller op, måler igen, og endelig er det ene gardin færdigt! Jeg er ret stolt, da jeg når til processen med at sætte rynkebånd på gardinet. Men jeg må til min gru erkende, at jeg ikke havde taget højde for, at stoffet jo ved at skulle rynke gerne skulle have været bredere. Nå, men jeg har jo klippet stoffet op i midten, så jeg tager bare en hurtig beslutning om, at jeg laver et gardin med stropper i stedet for rynkebånd. Hvorfor græde over spildt mælk, når gærdet er lavere hos naboen?
Wuhuuu det kører jo bare derudaf og jeg tager frisk fat på det andet gardin. Måler, klipper, stryger, måler igen, justerer, klipper skævt, bander, griner, kompenserer ved at lægge lidt mere til i den anden ende. Gardinet er færdigt. Jeg er tilfreds, klapper mig selv på skulderen og måler dem mod hinanden.
Det er så der, det slår mig, at jeg måske ikke skal bruge et vaterpas til at klippe og sy lige efter. For gardinerne er mere skæve end den lokale pusher, og der er en forskel i gardinernes længde på 12 cm. Jeg tager mig til hovedet, ryster lidt på hænderne og tænker ved mig selv, at sådan en oplevelse vil de andre dygtige kvinder på Amio.dk aldrig komme ud for. For de har for det første langt mere ekspertise og værktøjet i orden!
På den igen? Heldigvis er der noget at tage af, så begge gardinerne bliver denne gang målt med en tommestok, for er der noget man kan stole på, så er det da sådan en svend! Det har jeg i hvert fald set, når min kæreste måler hylder og borer præcist, der hvor hylden skal være.
Gardinerne er færdige, og de hænger på stangen i køkkenet. Jeg synes, de er så fine i det stribede stof, og man ser næsten ikke, at stropperne er i forskellige længder. Og heller ikke at gardinet i den ene side ikke er så bredt. I hvert fald ikke hvis du spørger mig. Og jeg har ramt mange af striberne helt lige ved ombukkene. Synes faktisk selv, at gardinerne er ret flotte.
Min kæreste brummer stadig lidt over bredden og længden på gardinerne, men jeg er sikker på, at vi med tiden vil elske dem. Om ikke andet har gardinerne i hvert fald meget mere personlig touch end de færdigkøbte gardiner fra Ikea, som resten af huset nu pludseligt skal have!
Opmåling af mine gardiner
Jeg beslutter mig for at klippe stoffet på langs, for så sparer jeg jo stof, og det mest snedige er samtidig, at i den ene side af køkkenet er der ikke plads til, at gardinet kan hænge rigtigt ned. Så jeg synes selv jeg er mægtigt snu.
En hurtig beslutning
Jeg må til min gru erkende, at jeg ikke havde taget højde for, at stoffet jo ved at skulle rynke gerne skulle have været bredere. Nå, men jeg har jo klippet stoffet op i midten, så jeg tager bare en hurtig beslutning om, at jeg laver et gardin med stropper i stedet for rynkebånd.
De fineste unika gardiner
Gardinerne er færdige, og de hænger på stangen i køkkenet. Jeg synes, de er så fine i det stribede stof, og man ser næsten ikke, at stropperne er i forskellige længder.
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |