Artikler

Fruea

Fruea

Mette Edlund Avivson11.07.2011

Fruea - en verden fuld af farver...

Velkommen til min verden - en verden fuld af farver og fest - fuld af kreativitet og altid nye prøvelser. Bag Fruea gemmer der sig en livsglad pige, der lige siden barnsben har brugt oceaner af tid på at udforske det kreative og det farverige. 31 somre på bagen, 3 skønne unger i min rede, en mand ved min side og et hoved fuld af tossede ideer, giver mig dagligt mod på at skabe...

Min store passion er grafiske billeder

Hvad er det så jeg skaber...? Min store passion er billeder. Grafiske billeder, med farver i alle regnbuens nuancer. Mine øjne ser i billeder og jeg kan slet ikke styre mig selv, hvis jeg har en idé i knolden. Mit formidlingsvåben er Photoshop, Indesign og Illustrator - vel for mig, hvad biblen er for de troende. Jeg skaber billeder ud fra citater, tekster, fotografier eller oplevelser. Jeg laver billedcollager på bestilling for dem, der skal giftes, dem der har avlet, dem der elsker, dem der venter, dem der lever eller bare dem, der gerne vil have lidt farve ind i deres hjem. Personlige billeder med personlige detaljer, der trykkes på lærred og holder for evigt.

Håndlavede personlige grafiske collager lavet af Fruea

Du kan bestille dit helt eget personlige billede hos Fruea

Bag Fruea gemmer sig en krea-nørd

Man kan vel godt kalde mig for lidt af en nørd. For nørder behøver ikke være ranglede drenge, der forstår indersiden af en computer og lever af cola. Jeg er en krea-nørd, der har lært mit værktøj at kende - og elsker at skabe billeder der bringer liv og glade dage. Jeg er en krea-nørd og jeg er stolt af det! Mange af mine billeder er opstået ud fra personlige oplevelser eller ting, jeg er stødt på i livet. Ligeledes er historien for, hvorfor folk bestiller et billede hos mig ofte afgørende for, hvordan billedet ender. Er det en mor, der ønsker hendes børn foreviget i et personligt billede, er det en mand, der vil give sin kone et evigt minde eller en datter, der vil overraske sine forældre - eller måske en brud der ikke kan holde en tale, men ved, at en så personlig gave siger mere end tusinde ord.. mulighederne er mange, og jeg er glad for at kunne hjælpe med at formidle budskab og pynte vægge.

Ud af min Singer kommer tæpper, puder, tøj og især mine Pusle ugler

Min Singer er min bedste ven. Hende og jeg synger utallige duetter, og ud af de gamle 1970´er klude (læs: Guld stoffer) kommer både patchwork tæpper, puder, sengetøj, tøj og ikke mindst mine kære Pusle ugler. Med en forkærlighed for farverige stoffer kommer jeg ikke uden om, at de i 1970´erne lavede stof i farver vi slet ikke kan genskabe i dag. Jeg har en kæmpe samling 1970´er guld og jeg elsker at bruge min fantasi, sammensætte stoffer og se et projekt blive udført. Mine Pusleugler er min bedste "sællert" og med den får jeg virkelig mulighed for at slå mig løs og sammensætte farver på kryds og tværs.

Ideen om at mine kreationer bliver brugt i de små hjem ude i det ganske danske land, er ganske rørende. Tænk at en lille ny verdensborger bliver skiftet på den ugle, der er rullet igennem min Singer - Tænk at en lille prinsesse går til ro i det sengetøj, jeg har sammensat eller at vildbassens sut ikke rammer jorden, når den falder, fordi den hænger og dingler i en Fruea suttekæde!! Det er STORT!

Ligesom med mine billeder, gir det mig et ordentligt kick, at folk synes, de ting jeg nørder, kreere og syr er skønne - og at de har lyst til at eje dem, giver mig lyst til at fortsætte!! Så velkommen til mit kreative nørdede univers af blandet farverige bolsjer!

Håndlavede personlige grafiske collager lavet af Fruea

Så smukke er Frueas grafiske billeder på væggen :o)

Hvem er Mette Edlund Avivson bag butikken fruea.com?

Jeg er 31 somre, født i Århus, vokset op delvist i Århus - delvist i København.. hvilket har givet mig en knap, der kan tænde for det Jyske men slå over i det københavnske på et splitsekund. Jeg er gift med Stefan (som jeg forelskede mig i, i år 2000) og sammen har vi 3 indianerbørn fulde af indianer hyl! Vi er lige nu bosat i en skøn villa lige uden for Århus, i Risskov.

Hvordan fandt du din indre kreatør?

Min indre kreatør har jeg vist aldrig fundet.. tror den er medfødt - og tak til mine forældre for at lade mig udforske den og give den lov til at gro. Jeg tror, at kreativitet er en udtryks form og jeg har altid følt mig godt tilpas når jeg er kreativ.

Blogger du, hvis ja så fortæl gerne lidt om det

Ja jeg blogger. Jeg blogger om livet som mor, mine billeder, mine krea-projekter og så blogger jeg, fordi det faktisk er utroligt socialt. Min Blog hedder www.fruea.com og den er spræng fuld af farver.

Hvad laver du, når du ikke kreerer smukke produkter?

Når jeg ikke kreerer - ja så kreerer jeg vel i virkeligheden stadig. Livet med 3 unger og en selvstændig mand, kræver mig meget på hjemmefronten. Så det er madpakker, aftensmad og lektier, der kreeres. Vasketøj, hus og indkøb kreerer ikke sig selv og selvom jeg håber at kunne leve af mine kreative evner (billederne) én dag, ja så nyder jeg p.t. muligheden for at kunne være der for mine unger! Jeg laver en del linkbuilding og konsulent arbejde inden for den grafiske verden, for forskellige virksomheder.

Hvilke kreative ting arbejder du på lige nu?

Jeg har haft rigtig mange billedbestillinger i forbindelse med både konfirmationer og bryllupper - tænk at jeg får lov til at være med til at skabe en gave, der gives af kærlighed.

Har du selv udviklet nogen produkter?

Jeg udvikler selv alle mine billeder - helt ned til mindste detalje. Det er dejligt at kunne lave noget unikt hver gang.

Hvad inspirerer dig?

Farver!! Lys, oplevelser, tekster, musik og livet omkring mig - på godt og ondt!

Hvad er dit yndlingsmateriale?

Når et billede kan kalde sig færdigt og en kunde har godkendt det på fremsendt fil - sender jeg billedet til tryk. Det fedeste i hele processen er, når jeg med garanti modtager en mail fra selv samme kunde, der er HELT VILDT imponeret over hvor flot det er i virkeligheden - trykt på lærred.

Når det kommer til syningen, ja så sværger jeg til 1970´er sengetøj, babyfløjl og skøre bånd og knapper.

Stoffer fra 1970'erne som Fruea bl.a. syr hagesmækker af

Fruea elsker stoffer fra 1970'erne

Hvor meget tid bruger du på at arbejde på dine kreative projekter?

MEGET! Det fylder flere timer hver dag!

Hvad er tanken bag det, du laver og hvad er vigtigt for dig, når du skaber noget?

Tankerne er mange, men det vigtigste er ubetinget, at det er sjovt at lave - og at det bringer lykke der, hvor det ender.

Hvilke 3 butikker på Amio.dk er dine favoritter?

Av, den var ikke nem. Jeg har efterhånden 3 sider med yndlingsbutikker - og det vil være umuligt for mig at pege 3 ud.. tjek dem alle sammen :O)

Hvilke råd vil du give andre, der vil oprette en butik på Amio.dk?

GØR DET! Bare GØR DET! Man behøver ikke have et minimumslager - eller være unik eller have opfundet den dybe tallerken. Amio er en dejlig måde at møde andre i samme (krea)båd.

Hvilke (3) produkter i din egen butik er du mest glad for?

Jeg er glad for mine ugler, mine billeder og jeg elsker mine 1970´er kassebukser.

Håndsyet puslepude formet som en ugle lavet af Fruea

Èn af Frueas skønne pusle ugler

Hvad er dit bedste fif til andre, der arbejder med det samme som dig?

Tja, det er svært at give gode råd - jeg synes, det er meget individuelt, hvordan man arbejder. Men hvis der er andre nørder derude, der har en svaghed for CS pakken som jeg, ja så vil jeg bare sige, øvelse gør mester ? og der glæder jeg mig til at nå én dag.

Nævn dine top 3 bøger, musikere, kunstnere, film og/eller hjemmesider (ud over Amio.dk)

  • Jeg elsker musik! Jeg kan ganske enkelt ikke leve uden. Så min Itunes må være min number one!
  • Jeg elsker siden www.picnik.com - denne side er vidunderlig ,når man skal billedredigere hurtigt og nemt - et rigtig godt fif hvis man ikke er en haj i Photoshop!
  • Hvis Ikke I kender siden - alle jer retro kreakvinder derude, så er Bloomerskids.dk en rigtig god side at finde 1970´er stof til salg!!!

Hvordan promoverer du dit arbejde?

På min blog :O)

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at kunne leve af det grafiske 100 % - og jeg er sikker på, at den drøm nok skal lykkes.

 

Kommentarer

eller for at skrive en kommentar.

Mette Edlund Avivson

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Ann