Artikler

Dorthe Walbum - guldæg og powerflow

dorthe walbum,powerflow,guldæg

Dorthe Walbum24.03.2011

Få det liv, du drømmer om

Lever du det liv, du har lyst til eller tænker du ofte: "Bare det var mig der turde tage springet og lave om på mit liv?" Måske skal det bare være nogle små skridt, du skal tage, men du får det ikke gjort, for undskyldningerne og overspringshandlingerne er der hele tiden.

Hvis du kender den følelse, så er det måske tid til at tage action og blive inspireret til, hvor nemt det egentlig er at komme i gang og hvordan du skridt for skridt i eget tempo kan få det liv og den succes, du selv vælger på alle livets områder.

Lav din egen handlingsplan

Det er ikke nogen hemmelighed, at mit eget privatliv i gennem nogen år var temmelig kaotisk og at jeg til tider ikke vidste mine levende råd om, hvordan jeg kom igennem en hverdag med to små børn.

Men det, jeg selv erfarede, da jeg boede med et utal af blå IKEA-poser på 10 m2 med to små børn hos nogle venner, var, at jeg faktisk kunne lave en "handlingsplan" for at overleve. Min handlingsplan bestod i et A3 papir delt op på ugens 5 dage - en masse små gule post-it blokke, så der blev sat system i, hvad der SKULLE gøres hverdag for at overleve.

Dorthe Walbum

Dorthe lavede en handlingsplan, og den hjalp hende ud af sin personlige krise

Hvordan gule post-it sedler viste mig vejen

Så om morgenen når familien var taget på arbejde og børnene afleveret i institution, så lagde jeg mentalt "følelserne" i frugtskålen på bordet og tog 5-10 gule post-it sedler op. Uanset hvor mange følelser jeg havde indeni, hvor bange jeg var for konsekvenserne og hvilke skrækscenarier, jeg havde i hovedet, tog jeg action på det, der stod på sedlerne.

Og den følelse af at tage små skridt hver eneste f...... dag og mærke følelsen af at kunne smide små gule post-it sedler ud samtidig med, at du handler og bevæger dig hen mod det mål du gerne vil, DEN FØLELSE og DEN POWER, den er værd at gå efter og derfor hedder det "powerflowet" i mit univers!

Du får, hvad du ønsker

Hver lørdag, når børnene lå og så Disney Sjov og jeg lå i min seng og nød en kop kaffe, lærte jeg, at jeg kunne opnå samme følelse på alle livets områder. Jeg kunne dele det hele op i små skridt samtidig med, at jeg kom i mål - og så fik jeg det, jeg ønskede mig.

Min livsfilosofi

Min livsfilosofi er, at du ved at være i det, jeg kalder et "powerflow", kan få alt det, du ønsker dig. Vejen er ikke nødvendigvis nem, for det handler om at bryde sine egne indre blokeringer. Disse blokeringer kalder jeg dine indre "guldæg".

Dit personlige powerflow

For at leve af din kunst eller din kreativitet, er min filosofi, at du skal træffe valget om at være i den mentale tilstand, jeg kalder "powerflow". Når du er i dit "powerflow" vil du, som før nævnt, tiltrække dig alt det du ønsker dig som f.eks. at kunne leve af din kunst eller kreativitet.

Mit arbejde består i at hjælpe dem, der ønsker at træde ind i deres "powerflow", at få dem til at finde, kende og bryde de indre "guldæg".

Det er min drøm, der blev til virkelighed!

Dorthe Walbum

Dorthe fik brudt med sine indre "guldæg" og kom hel ud på den anden side

Hvem er Dorthe Walbum - 5 hurtige over kaffen

Ja, hvem er Dorthe, der sprudler af liv og overskud. Vi har stillet hende 5 hurtige spørgsmål:

1. Hvad er din baggrund?

Jeg har bl.a. været kontaktchef i mediebranchen, læst multimedier m.m. på universitetet, været billedkunstner på fuldtid og stiftet Danmarks Største Kreative Netværk.

2. Hvorfor arbejder du med netop det område?

For mange, mange år siden da mit privatliv mildt sagt var temmelig kaotisk, tog jeg mine to små børn med til Thailand. Jeg skulle bare væk fra alle problemerne og tage nogle beslutninger om, hvad der skulle ske med mine børn og mit liv.

Mentalt var jeg nået til det punkt, hvor jeg sagde f... det - det kan ikke blive værre. Derfor kan jeg ligeså godt gøre det, jeg allerhelst vil. Og midt blandt thailandske "shoppeboder", ser jeg denne muslingehalskæde - ganske simpelt og enkelt. Men jeg valgte, at halskæden nu skulle have en betydning for mig, og det var lige fra det punkt og den dag, at jeg besluttede mig for kun at gøre det, der var godt for mig fra nu af.

Jeg besluttede mig for, at hver dag skulle jeg gøre minimum 1 ting, der betød noget for mig og kun mig. Og tænk hvad skete der, jo der skete det, at jeg langsomt fik en vægtskål fyldt med power og styrke og en tro på, at jeg kunne selv og at livet kunne blive godt! Med andre ord så lærte jeg, at hvis bare jeg beslutter og handler på det, du allerinderst inde selv ønsker, så... :o)

3. Hvordan ser det ud med din egen kreativitet?

Gennem et stykke tid har det været lidt trægt med kreativiteten, men ideerne og skabertrangen er kommet igen, og nu er det tid til kun at lave malerier på bestilling.

4. Englebasserne - hvad skete der med dem?

Englebasserne er mit barn. Samtidig er det tid til noget nyt og derfor er netværket blevet gratis, så vi alle kan få større glæde af hinanden. Oveni er Englebasserne flyttet til Facebook, hvor du kan netværke nemt og let. Samtidig kan du synliggøre dig selv - og komme direkte i kontakt med dine kunder.

5. Hvilke mål og drømme arbejder du mod nu?

Jeg brænder for alle kreative sjæle, der ønsker at leve af deres kunst. Jeg ønsker at give kunstnere værktøjer til at blive motiveret og inspireret til, hvordan de selv når deres mål og drømme.

Er du blevet inspireret?

Hvis du er blevet inspireret og har fået mod på at tage fat på at nå dine drømme og dine mål sådan for alvor, så er du velkommen til at kigge forbi www.dorthewalbum.dk

 

Kommentarer
    • Bo Kalvslund
    • Bo Kalvslund skriver
    • 26.03.2011
    • 1.
    • Tak for de kloge ord.

      Jeg er selv storforbruger af gule sedler og nyder også følelsen af at smide endnu en afsluttet seddel ud.

      Din opdagelse/erkendelse, af styrken i, at gøre det til en bevidst handling som bryder ens egne forhindringer, er fantastisk.

      En metode der er nem at gøre efter og som med dit ord giver fornyet styrke.

      God idé at sætte post-it sedlerne på et A3 ark...;-))

      Husk at male..

    • Kolbrún Gunnarsdóttir
    • Kolbrún Gunnarsdóttir skriver
    • 27.03.2011
    • 2.
    • Inspirerende læsestof :) Vil også takke for de kloge ord.. Giver én en del at tænke over..

eller for at skrive en kommentar.

Dorthe Walbum

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 5 i alt

HelleAnnDitte Lillie AgerlinAnjaLene