Catpowr

Danielle Mercier21.02.2011

Hvem er Danielle Mercier fra butikken Catpowr?

Jeg er en glad kvinde i disse dage. Jeg har brugt uger på at sy 'millioner' af bittesmå stoffirkanter på en nederdel med det resultat, at der befinder sig noget, der ligner et gigantisk fotoalbum på nederdelens ene side.

Jeg har sat nederdelen til salg på Amio og flere mennesker har taget sig tid og kommenteret resultatet med et 'Fantastisk!' Den del - responsen - er virkelig en vigtig del af det at være kreativ for mig.

For det er meget svært selv at se, om den ide og det projekt jeg har arbejdet ihærdigt på i ugevis, er noget i virkeligheden.

Ideer der fascinerer mig

Som kunstner forsøger jeg mig frem med ideer, som fascinerer mig, og som på en eller anden måde gerne skal røre ved nogle grænser for, hvordan man kan udsmykke et stykke tøj. Men når værket så er færdigt, så er det mig umuligt at se, om det er godt eller skidt.

Det er ligesom jeg bliver blind for det, og først når andre giver deres kommentarer til kende, får det liv for mig igen - nogle gange som fantastisk andre gange som middelmådigt.

De gode køb inspirerer mig

En del af tilskyndelsen til at blive ved at være kreativ og udvikle mig er altså, at nogle giver udtryk for at de synes, det jeg laver er spændende, godt, ja selvfølgelig gerne fantastisk. En anden faktor som jeg må indrømme åbner for at komme i gang med nye projekter, er, at jeg har gjort nogle gode køb : )

Jeg slæber gamle stofstykker med hjem

Det inspirerer mig ikke at gå ind i en stofforretning og købe for tusindvis af kroner nyt stof. Derimod slæber jeg gamle stofstykker fra støvede loppemarkeder i hele verden med mig hjem.

Ikke alene fordi disse stoffer ikke mere eksisterer i særlig stort 'oplag', men også fordi de er billige. Der er lidt af en fattiglus gemt i mig eller et ønske om en bare nogenlunde fortjeneste, og det er der altså ikke i en nederdel syet i stofbutikkernes metervarer.

Samtidig tvinger de mere ukurante stykker stof jeg har til rådighed, mig til farve- og stilkombinationer, som jeg garanteret ellers ikke havde tænkt kunne være spændende.

Ukurante stykker stof udfordrer Danielles kreativitet

Mit seneste teknologispring giver mig et kick

For tiden giver mit seneste 'teknologispring' mig et stort kick: Ved hjælp af uafslørelige teknikker er det nu lykkedes mig at kunne overføre alle slags billeder - tryk, print m.m. fra min computer til stof.

Det betyder, at det ikke kun er blomster, striber og prikker, som jeg kan sy på mine nederdele, men også de mærkelige gamle og nye billeder, sære skabninger og pudsige figurer, som jeg finder i bøger, fanger med mit kamera eller støder ind i på nettet.

Jeg indfletter elementer med fortællinger i mine nederdele

Jeg er fx VILD med Ernst von Hackels tegninger. Og jeg er vild med at indflette elementer af fortælling i mine nederdele - både i form af figurer og situationer som indgår som del af de påsyede motiver, men også som titler, jeg broderer på nederdelene.

Det at udstyre en nederdel med både en brugsmæssig kvalitet og en historiefortællende dimension synes jeg er smukt.

Dekorationer og fortællinger går igen på Catpowrs tøj

Jeg fascineres også af at lære og afprøve nye teknikker

Sidst men ikke mindst er jeg fascineret af at afprøve og lære mig alskens håndarbejdsteknikker. Bl.a. har jeg sværmet for fortolkninger af rya-syning og korsstingsbroderi i mine arbejder de sidste år, og lige nu kribler det i mine fingre for at afprøve den sydamerikanske mola-syning igen.

En pokkers besværlig syning som belønner anstrengelserne med en utrolig dybdedimension i det syede.

Jeg føler mig mest tilpas i tøj, der har en grafisk og farvemæssig enkelhed

Selv bliver jeg mere og mere afdæmpet med årene. Jeg foretrækker at iklæde mig tøjstykker, som ikke larmer på samme måde som de nederdele, jeg holder af at kreere.

Jeg føler mig i stedet mere og mere tilpas i tøj som tiltrækker sig opmærksomhed via grafisk og farvemæssig enkelhed. For mig udtrykker det det en sikkerhed og modenhed, jeg har opnået gennem årene.

Catpowrs design er helt unikt med et personligt udtryk

Samfundsforhold og filosofi er ikke uden betydning

Sidst men ikke mindst i denne sammenhæng, så er min interesse i filosofi og samfundsforhold måske af betydning.

Sloggis gamle reklameslogan: 'Be somebody, not anybody!' har i mange, mange år indrammet det moderne vestlige menneskes stræben efter frihed og selvstændighed, men jeg tror måske, at der i dag er mere frihed og selvstændighed i at vende sloganet lidt om: 'Refuse to be somebody, choose to be anybody!'.

Med det mener jeg, at det måske i dag er blevet en tung byrde at skulle fremvise sig selv som noget helt specielt og unikt. Og at der (igen) ligger en frihed i at iklæde sig noget mindre unikt og noget mere, om ikke uniformt, så dog neutralt.

Jeg har i hvert fald sidstnævnte slogan på tegnebordet som broderet indslag til en kommende kreation!

Tak fordi du gav dig tid til at læse min historie.

---