Conny Wolff28.03.2011
Mit navn er Conny Wolff. Jeg er 57 år, kone og mor til 3 dejlige børn og bedstemor til én og til maj kommer nr. to.
Jeg har vist altid været kreativ. Kan huske at jeg som barn bl.a. legede frisør med græstotter og da jeg blev lidt større kreerede jeg meget tøj til påklædningsdukkerne.
Her i mit voksne liv er jeg kreativ både i haven, med blomsterdekorationer, vedligeholdelse af bolig, malerier, strikketøj og de sidste år med stof-symaskine og overlocker.
For 3 år siden fik jeg en depression, der gjorde at jeg blev nødt til at stoppe på arbejdsmarkedet som daginstitutionsleder. Vejen ud af dette mørke startede da vi købte vores to golden retrievere. De fik mig ud af døren - ud på lange vandreture, hvor jeg fik energi til at se fremad.
Så fik vi meddelelse om, at vores lille Ida snart ville komme til verden, og jeg begyndte at strikke og sy til hende. Men jeg nåede jo at sy alt for meget til et barn. "Ok" tænkte jeg, "så kan jeg da glæde andre med det......" og sådan startede det.
Conny kom rigtig i gang med at sy, da Ida meldte sin ankomst
Hvis der er noget, der hedder "stofoman", så er jeg dette. Jeg kigger efter stof alle steder. De penge jeg får for mine ting, bruges simpelthen til stof. Så en forretning har jeg ikke, men en dejlig hobby.
Jeg har mange mønstre, men bruger kun nogle få. Det er spændende selv at ændre på dem og se hvad det kan blive til.
Mit foretrukne materiale er helt klart faste stoffer i bomuld. Jeg synes, at det er træls at applikere på strækstoffer, men gør det indimellem alligevel.
Mine hverdage går med hus, have og hundene. Men et par timer om eftermiddagen og om aftenen syer jeg. Ellers vægter jeg min familie og venner rigtig meget.
Der er utrolig mange dygtige mennesker på Amio, og jeg beundrer dem alle sammen. Men hvis jeg skal tage 3 ud som mine favoritter er det:
Smukke, smukke kjoler
Jeg er glad for Amio. Det er meget nemt at købe/sælge varer og nemt at få hjælp. Jeg er især glad for at det er nemt at finde butikkerne og jeg bruger da også Amio på mit visitkort.
Jeg mangler kun at få tilbagemeldinger fra køberne. Det er altid godt med ris og ros, med dette udvikler man sig.
C. W. Design sælges også et andet sted på nettet, jeg tager på baby børnemarked to gange årligt, på nærmiljøets markeder og så sælger jeg også hjemmefra.
Jeg bruger også meget af min kollektion til gaver og til genbrug. Til sidst nævnte ved jeg, at pengene går til et godt formål og at måske mindre bemidlede kan få ´flot´ tøj på.
Så kan foråret godt komme - sikke skønne farver
Jeg er meget heldig at have et stort kælderværelse med udgang til mit syværksted. Her kan jeg rode og lade tingene ligge til næste dag.
Men jeg drømmer nu alligevel om at få en lille bitte butik inde i Sønderborg, hvor kunderne kan komme og vælge stof - model og være med til at kreere deres egen f.eks. kjole til lille pigen.
Ja... drømme har man lov at have!
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |