Artikler

By June F - Tro på dig selv

by june f,swarovski,smykker

June Tina Forup28.11.2011

Man skal tro på sig selv og ikke følge Janteloven

Siden barnsben har jeg været en kreativ sjæl syede, strikkede og lavede smykker. Dette undervurderede jeg altid og så ikke værdien i, at jeg selv havde frembragt værket. Når jeg forærede det væk, blev det altid efterfulgt af ordene "det er ingenting". Det er bare noget, jeg selv har lavet. Glemte helt at tage notits af, at modtageren blev rigtig glad.

Så overvejelserne og troen på, at det, jeg nu var i gang med, nu også var det rigtige, Jeg kunne kreere noget, som andre ville syntes om og endda bære det.

Den dybfølte glæde med et touch af nervøsitet, da jeg første gang udstillede mine smykker, kan ikke beskrives. Det er noget, der skal mærkes.

Byjunef Arbejdsbord

Swarovski øreringe der funkler i lyset

Jeg udstiller stadig, når der er mulighed for det og kan varmt anbefale andre kreative sjæle gøre det samme. Det er en dybfølt glæde, ja - man bliver nærmest høj, når beundreren roser værket.

Janteloven blev gjort til skamme, og i dag er jeg rigtig glad for, at jeg havde troen på mig selv.

Det er sjov, som små gutter ja sådan omkring 7-8 år kommer hen og kigger på smykker. De står med store øjne og kigger på specielt Swarovski øreringe der funkler i lyset, og så kommer det uundgåelige spørgsmål "Hvad koster de?".

Nu er der ikke mange små gutter, der har fornemmelse for priser og langt færre, der har pengene til et par øreringe, så det ender op med, at de bedrøvet må gå med uforrettet sag. Jeg ville godt ønske, at jeg bare kunne sige pyt, så stik mig de småskillinger, du har. Men så kunne jeg klappe boden samme og erklære mig flad som en fregne.

Byjunef Armbånd

En lille histore fra det virkelige liv

På Æblernes dag kom en sød lille gut (7-8 år) meget målrettet med sin far i hånden. Han skulle bruge et armbånd til gave og det måtte ikke koste mere end 30 kr. Så frejdigt spurgte han om, jeg havde sådan et.

Nu var det faren lyste op og med glæde i stemmen sagde: "Det bliver mor glad for.". Sønniken svarede omgående: "Nejjjjjjjjjj det er til min kærste" og så var jeg solgt. Ikke fordi jeg ikke ville blive solgt, hvis det havde været til moren, men det ansigtsudtryk, faren fik, var hele tabet værd.

Frem fandt jeg et sødt armbånd i brune træperler og spurgte, om det var noget for kæresten. "Jo det kunne bruges" og pænt pakket ind fik han gaven til sin lille kæreste og jeg de 30 kr.

 

Kommentarer
    • Lisbet Lücke Larsen
    • Lisbet Lücke Larsen skriver
    • 28.11.2011
    • 1.
    • Tak for en sød historie fra det virkelige liv. :-)

      I mange år havde jeg den samme følelse som dig. Jeg værdsatte andres håndlavede produkter, hvor imod mine egne "Det var bare noget jeg selv havde lavet!"

      Efter jeg er begyndt at sælge mine varer, på internettet og på markeder, og har oplevet folks begejstring for mine håndlavede ting, så har jeg fået et helt andet syn på dem... og lært at værdsætte mit eget arbejde.

      Mon ikke vi er en del, der kender følelsen?

      *SMIL* fra Lisbet

    • June Tina Forup
    • Forfatter June Tina Forup skriver
    • 28.11.2011
    • 2.
    • Hej Lisbet

      Er helt sikker på, at vi nok er mange under fanen, der har følt eller føler "Det er bare noget jeg har lavet" og desværre ikke værdsætter arbejdet. Om det ligger i, at man er selvlærd, eller uddannet kunsthåndværkere også har det på samme måde det ved jeg ikke.

      :-) Mange solskinshilsner fra June

    • Majken Hammer
    • Majken Hammer skriver
    • 28.11.2011
    • 3.
    • Ja, jeg tror vi er mange i den samme båd med det at værdsætte det vi laver, men når vi er bevidste om det, kan vi kun blive bedre til at rose os selv og ikke mindst til at modtage de positive tilbagemeldinger og sige tak for dem - og ikke blive ved med at sige "det er ikke noget særligt"

    • June Tina Forup
    • Forfatter June Tina Forup besvarer Majken Hammer
    • 29.11.2011
    • 4.
    • Hej Majken

      Det har du ganske ret i, det er vigtig at klappe sig selv på skulderen og sige godt gået. Vi skal i Danmark lære at rose os selv og andre.

      På vej til København i lørdags hørte jeg på DR P4 et program, der netop omhandlede janteloven og om det er udansk rose sig selv. En borgmester i Jylland (Nykøbing Mors) havde hængt janteloven op og givet den sørgebind på - et godt eksempel på at vi skal roses, for det vi gør.

      Mange sene nattehilsner :-) fra June

eller for at skrive en kommentar.

June Tina Forup

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events