Mathilde Vella Bach12.09.2011
Navnet er Mathilde Vella Bach, 33år og jeg står bag butik 'BagsbyBach.dk, som laver tasker, smykker og accessories i alverdens lækre skindtyper.
20 år og jeg var på vej til Malta pga. et sommerjob i turistbranchen. Det blev til lidt mere da jeg fandt den store kærlighed... Vi blev sørme også gift og efter 6 år fik vi økuller og min mands store ambitioner inden for kogekunst gjorde udslaget. Han drog til Abu Dhabi en tid og jeg startede på en mindre designskole, hvor jeg mødte en flok kreative sjæle, som jeg senere lavede en kollektion, modeshow og promotion video sammen med. Og det var nok her, jeg virkelig fik 'blod på tanden' til at afprøve syningen med et nyt materiale - og det blev skind.
Efter endte projekter og et hav af taskefremstillinger til pynteglade maltesere, blev Jeff, min mand sendt til Det Døde hav, en hotelåbning af Hotel Ishtar Dead Sea, Jordan. Dette sted skulle vise sig at blive vores nye adresse i de næste 2 år. Kamler og beduiner var synet, vi vågnede op til hver morgen og tro mig, jeg gned øjne mange gange dagligt. Det var for mig helt uvirkeligt, men også et meget fascinerende sted at bo.
Taskefremstillingen og salg i hotellets butik blev kombineret med et til tider spændende arbejde på hotellet og tiden gik... Fra et liv under havets overflade gik turen til det stik modsatte, et liv i de snefyldte Italienske bjerge, Pragelato, derefter Kroatien, Istria og nu bor vi så på 4 år i Zagreb med vores datter på 2 år.
Min mands arbejde inden hotelbranchen og åbning af 5*****hoteller har i tidens løb givet mig rig mulighed for at fordybe mig i min produktion af tasker og nu accessories i skind og ja det er efterhånden blevet til mange :)
Ja det hele begyndte vel i året 1987 :)... Knips...knips! Journalisten fra Vejle Amts Folkeblad var på besøg i Hældagerskolens fritidsklub i anledningen af karnevallet i Vejle. Han stod med kameraet helt oppe i hoved på mig og spurgte så friskt. "...og hvad laver du så lille ven?" Jeg blev lidt genert og stivnede foran symaskinen men svarede så stolt "Jeg syr kostumer til de små i mini klubben!"
"Jeg syr kostumer til de små i mini klubben!" svarer den 9-årige Mathilde journalisten.
Det skal lige siges, at jeg på daværende tidspunkt var 9 år gammel og har siden da grinet over mit svar... Jeg var jo bare en lille pige! Men en ting var sikkert, billedet i avisen af mig og symaskinen var ikke til at tage fejl af. Den ville altid være en stor del af mit liv... Så ja kreativiteten har fulgt mig længe. Jeg var som limet til symaskinen efter skoletid i 'fritteren' og gik ikke hjem, før jeg havde syet alt fra et par grydelapper til en joggingdragt til min lillebror eller andre lette ofre.. ;)
Designer nye modeller i hovedet... Synes aldrig jeg helt kan lægge design og syning fra mig! Dog kræver min datter en masse opmærksomhed i løbet af dagen, som alle mødre vidst ved alt om. Så det kan til tider blive frustrerende, hvis man lige er i gang med en skøn skindtaske og så er det tid til at hente Emilia fra børnehaven... Suk!
Jeg laver en del accessories i forskellige skindtyper som slange, ål, spejlkarpe, ged osv. Accessories er sjovt at fremstille og tidsmæssigt mindre krævende end tasker. Man bliver også nødt til at tænke mere praktisk, når man er bosat i udlandet og produkterne skal transporteres tilbage til Danmark. Desuden er det jo billigere end tasker, tøj o.s.v som man med et snuptag kan pifte hverdags- og festgarderoben op med, uden at det koster en formue. Det tror jeg bestemt kunden godt kan lide.
Jeg har også altid et par bestillinger, som ligger og venter, så jeg går aldrig helt i stå i den kreative proces.
Smuk taske lavet af åleskind
Meget!
Mødet med forskellige kulturer. F.eks. Jordan som jo har et helt andet modebillede, end vi er vant til i Skandinavien... Det var sjovt at få lov til at sy tasker fyldt med perler, tyl og masser af pailletter som til sidst ligner en candyfloss mere end en aftentaske :o) Men kombineres denne meget forskellige kultur med vores, bliver det en smuk sammensmeltning, ikke for meget og ikke for ikke for lidt... ;o)
Kogekunst! Når min mand anretter en tallerken med skønne råvarer i smukke farver og former, et sandt kunstværk, det inspirerer og smagen er lige så god som synsindtrykket ;o)
Gedeskind. Smukt og blødt og nemt at arbejde med og så trevler det ikke!!
Mange timer hver dag. Det kribler i hænderne, hvis symaskinen ikke bliver brugt dagligt... Jeg er helt afhængig og kan ikke lade være. Synes alt fra design til at lægge produktet ud på internettet er en sjov proces, så ja det sluger meget af min tid...
Masser af skind til masser af smukke tasker, accessories m.m.
Det skal gøre mig i godt humør! Farver gør mig glad, men jeg kan godt gå lidt for meget amok, og må til tider tænke praktisk og sige til mig selv: "Ville nogen virkelig gå med dette armbånd ...?"
Det betyder også meget for mig, hvis jeg har en bestillingsopgave, at kunden har mulighed for at være med på sidelinjen, når jeg designer og syr enten en taske, et armbånd osv. Næsten alle mine produkter kan laves på bestilling og kunderne her i Zagreb bliver inviteret hjem i mit lille syværksted og ser udvalget af skind m.m. - og det kommer der mange interessante samtaler og fine produkter ud af - og så er det hyggeligt og meget inspirerende måde at arbejde på!
Jeg er enig med Elizaveta (fra Smykkeunivers red.)... Få dit produkt bedømt af nogle ærlige mennesker, inden du slår til... og brug rigelig med tid på at tage gode billeder og lav en god produktbeskrivelse. Det er en meget vigtig del. Jeg er langt fra tilfreds med min butiks layout, så jeg arbejder hele tiden på at få et mere professionelt 'look', men det er som sagt tidskrævende, når man bliver nødt til at gøre alt selv...;)
Amio har betydet utrolig meget for mig, da jeg som sagt bor i udlandet. Det er meget nemmere at få mine produkter ud blandt danskerne og jeg har fået en masse ros med på vejen. Det får mig til at klø endnu mere på....
Den positive energi fra Amio-teamet samt alle de gode råd, tips og artikler om det at drive en online butik har åbnet en hel ny verden for mig og der går ikke en dag, hvor jeg ikke er herinde... Indtil videre dog mest som den passive type, men jeg må i gang med at netværke noget mere og få tid til at surfe rundt mellem alle de fine butikker Amio har at byde på.
Guldarmbåndet er et af Mathildes egne favoritter i hendes butik
Tror vi er mange, der godt kunne bruge et julemarked eller andet liggende arrangeret af det fantastiske Amio-team.. ;) Det kunne være så sjovt og inspirerende at bruge en weekend under samme tag... ved dog godt det er et stort projekt, men man kan jo altid håbe ... ;)
Som så meget andet synes jeg, det gælder det om at finde den 'røde tråd'... Afprøve forskellige modeller og så se, hvad kunderne reagerer på. Lav hellere et mindre antal gode grundmodeller og koncentrer dig i stedet om at forbedre dem end at lave 50 forskellige. Den eventuelle kunde kan meget hurtigere genkende dit produkt blandt andres. Det tog mig en del tid at bruge denne måde, da jeg synes at alt skulle være super unikt... Men det er igen tidskrævende og ikke særlig givende i længden - men det jo en personlig sag, om man vil fortsætte på hobbyplanet eller tage det et skridt videre..
Jeg har aldrig været bange for at vise mit produkt frem, så jeg har været en del rundt med rullekufferten stopfyldt med tasker... (ja det var før internettet kom og reddede mig...!)
Homeparties laver jeg hvert år, hvor end jeg nu befinder mig, og når jeg er hjemme i december har jeg et par dejlige veninder, der gerne ligger hus til et 'taskeparty' med hygge, gløgg og julegaveindkøb i stor stil :) Så hvis sådan et arrangement i december kunne have din interesse, og du befinder dig i nærheden af Københavner/Nordsjælland så skriv endelig.
BagsbyBach.dk accessories ligger også i en skøn lille butik i København, ejet af en meget kreativ kvinde, som forstår hvordan man driver en butik, som kun forhandler produkter fra små designere og det holder gejsten oppe! Ellers fremviser jeg mit produkt på min hjemmeside, Bagsbybach.dk, som er godt når jeg holder et arrangement.
Mange tak for jeres interesse!
Mathilde
![]() |
Vindekilde Line Billeskov7 kommentarer |
![]() |
T1 Sterling Design Torben Haugaard8 kommentarer |
![]() |
Pudebiksen Kirsten Søberg11 kommentarer |
![]() |
Freckle Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer |
![]() |
Sheila Nielsen Sheila Nielsen2 kommentarer |
Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?
|
|
Eventyrlige collager Håndplukket fra hjertet |
|
|
Kreativ læsning Bliv inspireret |
|
|
Ambassadør Hjælp din yndlingsbutik |
|
|
Regnbuen Søg i frække farver |
|
|
Krea Kalender Markeder, kurser, events |