Artikler

Lovgivningen vedr. ædelmetaller

ædelmetaller

Amio Teamet12.06.2011

Få styr på loven om ædelmetaller

Stempler, mærkater, tilladelser, lovgivning? Ja, det kan være en jungle at finde rundt i det alt sammen, når det handler om brugen af og informationen om ædelmetaller. Derfor har vi nu skrevet en tekst til dig, der sælger smykker (og andet lavet af ædelmetaller), så du er klædt bedst muligt på til at mærke dine produkter rigtigt og bruge de rigtige betegnelser. Ja, kort sagt til at følge den gældende lovgivning om ædelmetaller.

Som butiksejer er du nemlig selv ansvarlig for at sikre, at du følger loven om brug af ædelmetaller og det betyder bl.a. at du selv skal sikre, at dine produkter indeholder den rigtige mængde ædelmetal.

Hvad er et ædelmetal?

Sølv, guld, kobber, platin og palladium er ædelmetaller (samt deres legeringer). Ædelmetal er således en samlende betegnelse for disse metaller. Ædelmetallerne findes frit i naturen f.eks. faste bjergarter eller i vandløb. Ædelmetaller har været kendt siden oldtiden. Guld og sølv har altid været brugt til udsmykning og betalingsmiddel. Smykkefremstilling er en del af udsmykningen, så derfor har ædelmetaller altid været brugt til at skabe smukke smykker med.

Håndlavet ring fra butikken Signe Njust

Ædelmetal er en samlet betegnelse for en række metaller

Ædelmetallet Sølv

Sterling sølv er det ædelmetal, som er brugt mest til smykker. Sterlingsølv stemples med 925s, fordi 925/1000 af legeringen er rent sølv, hvilket vil sige, at der kun er brugt ganske lidt kobber i legeringen. Man legerer for at gøre sølvet mere holdbart, da blødheden på et rent sølvmateriale er mere modtagelig for ridser og skræmmer.

Ud over sterlingsølv legeres sølvet desuden til 830 sølv, som indeholder 830/1000 rent sølv. Ud over sterlingsølv og 830 sølv, findes der desuden også pletsølv. Betegnelsen pletsølv bruges om genstande, som er udarbejdet i messing eller kobber, og som så bliver forsølvet.

Nysølv er i stedet en blanding af kobber, nikkel og zink samt eventuelt små mængder bly, tin og jern, som har fået sit navn, fordi farven ligner sølv.

Ædelmetallet guld

Guld er også et ædelmetal, der er hyppigt brugt til fremstilling af smykker. De fleste smykker af guld er forarbejdet i 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat.

Ædelmetallet platin

Platin er et meget dyrt ædelmetal. Til forskel fra guld er platin hvidt og har større vægtfylde, så det er et ædelmetal, der mærkes tungere end guld.

Ædelmetallet palladium

Palladium er et ædelmetal, der er i gruppe med ædelmetallet platin, men ser mere sølvligt ud i farven.

Lovgivningen om ædelmetaller

Ifølge lovgivningen skal alle arbejder af ædelmetaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium, der erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg, indeholde to stempler - et navnestempel og et holdighedsstempel. Stemplerne er købernes sikkerhed for, at 'varen lever op til det, den lover'.

For at kontrollere indholdet af ædelmetaller udtager Ædelmetalkontrollen prøver, der undersøges på laboratorierne hos FORCE Technology.

Dine produkter med ædelmetaller skal have et navnestempel

Ædelmetalkontrollen fører et register over danske navnestempler, der er registreret efter 1893. Navnestemplet oplyser om, hvem der har fremstillet eller importeret varen. Stemplet skal bestå af et navn eller en forkortelse af navnet.

Dine produkter med ædelmetaller skal have et holdighedsstempel

Holdighedsstemplet fortæller om varens indhold af ædelmetal, beregnet i tusindedele (promille). Efter promilleangivelsen kan der være tilføjet et Pt eller Pd for henholdsvis platin eller palladium. For guld- og sølvvarer kræves der ingen bogstavsangivelse for ædelmetallet. Ordet Sterling må bruges i stedet for 925 promille sølv.

Håndlavet sølvring fra butikken Tlart

Alle arbejder i ædelmetal skal indeholde to stempler

Overhold loven om ædelmetaller

Det er bestemt i loven, at:

  • Guldvarer skal indeholde mindst 333 promille guld(8 karat)
  • Sølvvarer mindst 800 promille sølv
  • Platin skal indeholde mindst 850 promille platin
  • Palladium mindst 500 promille palladium

Varer med lavere holdighed må ikke markedsføres som varer af ædelmetal, dvs. du må ikke skrive, at de er ægte. Produkter af ædelmetallerne guld, platin og palladium, som vejer mindre end 1 gram, er undtaget fra kravet om holdigheds- og navnestempling.

De er dog ikke fritaget for kontrol. Det samme gælder produkter af sølv under 3 gram. Men selvom varerne er små, er de ikke fritaget for kontrol.

 

Kommentarer
    • Bo Kalvslund
    • Bo Kalvslund skriver
    • 16.06.2011
    • 1.
    • Rigtig god artikel.

    • Anna Christensen
    • Anna Christensen skriver
    • 19.06.2011
    • 2.
    • Ja, det er rigtig rart med nogle retningslinjer - også så man som køber ved lidt om, hvad betegnelserne dækker over.

    • Jesper Sell
    • Jesper Sell skriver
    • 25.06.2011
    • 3.
    • Har lige haft besøg af ædelmetalkontrollen igen. De kommer mindst 1 gamg om året og tager prøver af de metaller ( sølv - guld ) som jeg bruger til mine smykker.
      Jeg blev opfordret til at gøre opmærksom på de regler, som er beskrevet ovenfor ( rigtig fint og godt ) vil ædelmetalkontrollen have ekstra fokus på i de kommende år blandt mindre kunsthåndværkere.
      Man har som tilmeldt mulighed for at få testet støbningernes lødighed inden de bliver brugt i smykker.

      Så hvis i vil slippe for en masse bøvl og bøder - så tilmeld jer ædelmetalkontrollen -

eller for at skrive en kommentar.

Amio Teamet

Seneste artikler

article Vindekilde
Line Billeskov7 kommentarer
article T1 Sterling Design
Torben Haugaard8 kommentarer
article Pudebiksen
Kirsten Søberg11 kommentarer
article Freckle
Elisabeth Colding Sivertsen5 kommentarer
article Sheila Nielsen
Sheila Nielsen2 kommentarer

Hvad hjertet flyder over med...

Har du en god historie, en opskrift, en ny vinkel på tingene eller har du bare brug for at dit klamperi på tastaturet ikke skal være forgæves?

Lad dig friste

collages Eventyrlige collager
Håndplukket fra hjertet
articles Kreativ læsning
Bliv inspireret
ambassador Ambassadør
Hjælp din yndlingsbutik
rainbow Regnbuen
Søg i frække farver
calendar Krea Kalender
Markeder, kurser, events

Hvem har denne artikel som favorit? 1 i alt

Ann